Et sted kaldet frihed - Ken Follett

 

• Engelsk
• 8.-9. september
• 592 sider
• Originaltitel: A Place Called Freedom

Da jeg havde tre ugers ferie i et skønt hus i Sydspanien var der også pakket rigtig strandlæsning; og Ken Follett er jo en sikker vinder i den sammenhæng. Det går utroligt hurtigt at læse - denne slugte jeg i et hug.

Den er oprindelig fra 1995, men med den store interesse de senere år i forbindelse med katedral-romanerne er den pludselig genudgivet med stor succes.

Jeg troede jo umiddelbart, at det var en historie om slavefrigørelse - og det er det også; men af de hvide slaver, som godsejere i Europa havde som en form for livegne i det 18. århundrede. Mack McAsh er født ind i slaveri på en skotsk herregård, hvor han siden barnsben har arbejdet i minerne. 

Lizzie Hallim er datter af netop denne herregård, og lever i den riges lykkelige uvidenhed indtil Mack står frem under gudstjenesten og kræver sin frihed som 21-årig.

Lizzie skal giftes med en rig arving - ikke mindst for at redde godset far fallit; men hun opdager nu, hvordan minedriften foregår - og selvfølgelig sker der ting og sager mellem Mack og Lizzie. Ikke umiddelbart - og det kræver mange forviklinger, og en rejse over havet til en plantage i USA, hvor Mack jo også ser det sorte slaveri inden de to beslutter sig for en sidste rejse ud for at leve for sig selv.

Det er en klassisk Follett med alt, hvad det indebærer af godt og ondt; kærlighed og krig - og en happy end! Men det fungerer jo også bare nogle gange, hvor man ikke har behov for voldsomt intellektuelt udvidende litteratur - perfekt ferielæsning.