- Engelsk
- 18.-20. september
- 400 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Der er relativt langt mellem krimierne hos mig; og så er det mere den gammeldags stil med en whodunnit end thrillers. Men denne fandt jeg i det hus, vi havde lejet - og krimier er jo som regel god ferielæsning.
Louise er fraskilt og deler sønnen med eksmanden. Hun er selvstændig og lever et stille liv; hun har altid forsøgt at holde sin sti ren og en lav profil. Nu er hun i starten af 40'erne, og bedst som hun trives i dette forudsigelige liv får hun en venneanmodning på Facebook. Problemet er blot, at den person, der har sendt den, efter alt at dømme er død for 25 år siden.
Louise begynder nu at kontakte andre fra den skoletid, hun helst ikke vil tænke tilbage på. Efter en lidt nørdet barndom skiftede hun nemlig pludselig omgangskreds som teenager, og vendte ryggen til de gamle venner. Men hun var heller ikke den valgte leder i den den anden af pigegrupperne; og for at blive accepteret går hun med til nogle ting, hun faktisk ikke har det godt med. Blandt andet at mobbe den nye pige i klassen, Maria, og putte stoffer i hendes sodavand ved et skolebal. Efter den nat så ingen Maria og alle antager, at hun faldt ud over en klippe og døde.
Men nu vil hun være venner med Louise!
Louise får kontakt til flere af dem fra skoletiden; dem, der er enige om, at det stadig skal holdes hemmeligt - de har dækket over hinanden i 25 år. Og dem, som var venner med Maria og også blev mobbet. Det tvinger Louise til at anerkende den rolle hun havde i mobningen - ikke nemt nu, hvor hun selv er mor og sårbar.
Samtidig fortsætter beskederne på Facebook, som tiden nærmer sig jubilæet, hvor "Maria" vil dukke op.
Men Louises karakter står ikke helt stærkt nok, eftersom forfatteren ønsker en løftet pegefinger i forhold til mobning. Hun vil gerne forbedre sig - men kun, hvis det ikke sætter hende i fokus. Det er for nemt! Hun tager aldrig noget ansvar som menneske. Det er måske også for meget forlangt af en thriller; men man kan jo stadig godt bygge gode personer op?
Plottet er langt mere banalt end man regner med; og mod slutningen har man for længst regnet det ud - hvilket er årsagen til, at jeg læser så få thrillers.
No comments:
Post a Comment