L'américaine - Catherine Bardon

 

• Fransk
• 10.-12. september
• 592 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I sommeren 2019 læste jeg den første del af denne saga, som nok ikke var tænkt som en sådan til at starte med. En historie om den jødiske familie, der flygtede fra Østrig under krigen, blev afvist ved den amerikanske grænse og endelig blev modtaget af regeringen i Den Dominikanske Republik.

Den første roman slutter med Wilhelms tragiske død i 1960, efter han og Almah har været gennem et langt ægteskab med eksil og et nyt liv på den anden side af jorden. 

Deres datter, den 20-årige Ruth, rejser nu til USA - til New York, hvor andre af familien bor, og hvor hun vil læse og opleve verden. Det er USA i 1960'erne med raceadskillelse, Kennedy, popmusik og spirende uroligheder verden over. Således også hjemme i Den Dominikanske Republik, hvor diktatorer og militærkup følger hinanden i rask trav.

I dag forbinder med det land med kridhvide sandstrande og billig turisme; men der var lange perioder, hvor de som mange andre lande i Caribien levede under diktatur, som blev accepteret eller nedkæmpet alt efter amerikanernes interesser.

På båden på vej til New York møder Ruth den pudsige Arturo - dominikaner som hende, men fra en rig familie med rødderne solidt plantet i jorden. For Ruth ved faktisk ikke rigtig, hvad hun er - jøde, dominikaner, østriger .... ? Hun har alle de muligheder hendes forældre ikke havde, og hun rejser også til Israel og arbejder i en kibbutz. Det er mulighedernes tid - der er ikke længere krig (direkte hos dem i hvert fald) og der er penge og optimisme i verden.

Det hele foregår i mange meget små og hurtige kapitler, hvor man mest oplever denne periode fra Ruths perspektiv - men vi følger også Almah og hendes liv efter Wilhelms død. Men det bliver også til tider lidt for overfladisk; og forvirrende som ved forfatteren ikke rigtigt, hvad hun vil? Nogle kapitler fortælles i første person og andre i tredje person - man forstår det jo godt; men stilistisk er det pudsigt at observere.

Men det er en fantastisk familiesaga, hvor klanen udgøres ikke så meget af familie men af den selvvalgte og konstruerede familie, som opstod efter flugten fra Europa og som næste generation betragter som onkler, tanter og bedsteforældre spredt over flere kontinenter.

Det er også en historie om denne periode i efterkrigstiden, om ungdommen, der er så forskellig fra deres forældres ungdom. Om Vietnam-krig og civile rettigheder - det bliver et baggrundstæppe for deres egne historier. Den er ikke så dyb og markerende som første del; men man trives vældigt godt i deres selskab.