Maigrets hemmelighed (Maigret LIV) - Georges Simenon

• Fransk
• 9. april
• 157 sider
• Originaltitel: Une confidence de Maigret

Denne krimi er lidt anderledes - som Simenon jo til tider gør det i sin Maigret-serie. Der er ikke tale om en egentlig opklaring i tid og sted, som vi er vant til det. Snarere en eftertanke ...

Maigret sidder en sen aften med sin ven Pardon efter en god middag med fruerne, og taler om fagets besværligheder. Pardon er læge, og kender godt til det med at tvivle på, om man har gjort det rigtige. For at hjælpe vennen med sine skrupler, begynder Maigret at fortælle ham om den specifikke sag, som stadig nager ham.

En kvinde findes myrdet med masser af knivstik i sin seng. Hendes lidt yngre mand finder hende selv; han overvejer at stikke af - men ender med blot at smide en kniv, han har på sit kontor, i Seinen. Han mener jo, at denne straks vil koble ham til mordet - men han siger, at han er helt uskyldig og sad nede i forhallen og sov en lille brandert ud, da det må være sket.

Men så afsløres det, at han har en elskerinde - den tyve år gamle sekretær. Nogle timer inden mordet er den unge kvindes far kommet til Paris for at verificere de rygter, han har hørt om datteren - og fandt parret over en romantisk middag i hendes lille lejlighed. Faderen forlanger, at manden skal gifte sig med hans datter og tager hjem. Da han stiger af toget, hører han om mordet - og går hjem og begår selvmord. Nu har manden (i den offentlige opinion) to dødsfald på halsen.

Maigret er dog slet ikke sikker ... på noget! Men da det også kommer frem, at den unge kvinde nogle måneder inden, har fået foretaget en illegal abort, er han færdig. Nævningene dømmer ham alle som én, og han henrettes ganske hurtigt. Selvom det ikke er helt præcist, må vi være i midten af 1950'erne, hvor dødsstraf stadig praktiseredes i Frankrig. Guillotinen blev brugt så sent som i 1977 - og er altså ikke kun et instrument relateret til den franske revolution, som det ellers anses i almindelig sammenhænge.

Det er en barsk og afvendelig straf, hvis man nu er uskyldig. Og det er netop det, der plager Maigret. 

For den myrdede rige kvinde havde ry for at omgive sig med yngre mænd, som ville frem i verdenen - mod visse 'ydelser'. Specielt interesserer politiet og mandens advokat sig for en særlig mand, som de dog aldrig finder.

Et par år senere sidder de med en småkriminel, der gerne vil sælge oplysninger mod at få sin straf nedsat. Han fortæller, at han kender den eftersøgte person - han er i Argentina, hvor han har pralet med netop det bestialske mord med de mange knivstik.

For sent.

Maigret finder ikke altid sine mordere selvfølgelig; i de mange første krimier var det nærmest symptomatisk, at de kom af veje af naturlige årsager, da han vist ikke brød sig om strafperspektivet i historierne. Men der er sikkert også tilfælde - i alle instanser af retssystemet - hvor den forkerte ender med straffen. Den lille tvivl er Maigrets sandkorn.