- Engelsk
- 26.-28. april
- 456 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Da jeg besøgte Prado-museet i Madrid i januar måned, købte jeg denne biografi sammen med en anden skøn museumsbog. I museumsbutikker finder man jo tit værker, man aldrig ellers ville falde over. Habsburg-familien er jo ikke ukendt for mig; jeg har læst såvel om Philip II's far, Karl V - kejser af det tysk-romerske rige, og en saga om hele familiens spændende historie.
Philip II er dog i sig selv et bekendtskab værd, og at hans biografi findes på Prado skyldes jo den enorme kunstskat, som Habsburgerne opbyggede netop der.
Han var om noget sin fars søn, men levede også i skyggen af faderens storhed. Når han skulle forlade landet på grund af krige eller andre uroligheder, baserede han selv som midaldrende sine nedskrevne råd på dem hans far havde givet ham, da han var seksten år gammel.
Han overtog tronen af Napoli og Sicilien i 1554 fra sn far; denne var aldrende og abdicerede stille og roligt fra et post efter en anden. I 1556 abdicerede han fra den sidste store trone i Spanien, og trak sig tilbage til et kloster - og Philip II var nu konge over et anseligt stykke af verden inklusive Portugal, Holland og Philippinerne, som er opkaldt efter ham.
Som konge var hans vigtigste opgave jo også at tilvejebringe en arving - en søn, ikke? Men Habsburgerne havde allerede i et stykke praktiseret ægteskaber indenfor den nærmeste familiekreds. Det var vigtigt for dem at beholde alliancerne og ikke mindst styrke den katolske tro - så England var jo nu ude af billedet med Henrik VIII's problemer med Kirken. Frankrig var ærkefjenden - så man holdt sig til familien eller til Portugal (som jo blev til familie også).
Hans farmor var den bindegale dronning Juana, som var blevet gift med sin fætter; og sådan blev det ved indtil Habsburgernes fremstående hage blev længere og længere - og den mentale tilstand ikke bedre heller. Et andet problem var børnefødslerne, som ikke producerede solide børn, der overlevede.
Efter hans første kones død, blev han i 1554 gift med den engelske Mary I af politiske årsager. Hun var da 38 år gammel, og han blot 27 år - og de var oftere væk fra hinanden end sammen. Hun døde så i 1558, og han fik langt om længe en fransk prinsesse. Men ingen sønner!
Så da hun også døde besluttede den mere end fyrre år gamle konge at gifte sig igen; hans eneste voksne søn var død i 1568, så hvad var mere nærliggende end at nuppe hans unge forlovede Anne af Østrig. Det gav endelig den længede ventede kronprins, da kongen var over 50 år gammel.
Udover de ægteskabelige problemer brugte han det meste af sit liv i krig - altid var der problemer med et af de mange territorier rundt omkring. Philip II var særdeles aktiv brevskriver; og derfor er biografien særdeles veldokumenteret.
Det er vist første gang jeg læser en biografi med så mange grafer; det er næsten helt videnskabeligt med oversigter over alt fra pengeoverførsler til ufrivillige aborter og barnedødsfald til indkøb af bøger. Men der er meget materiale at basere det på, og som biografi gør det kun læsningen mere varieret og interessant. Denne gren af Habsburgerne var dystre katolske mennesker, der ikke morede sig meget - og der var jo meget tungsind i familien. Heldigvis efterlod de sig dog den måske smukkeste kunstsamling i verden samlet af en enkelt familie. Det skal man besøge Kunsthistorisches Museum i Wien og museerne i Madrid for at kunne se - og der vil man også se, hvordan samlingerne komplementerer hinanden.
No comments:
Post a Comment