Guds øje - Claus Lund Rosenkilde

• Dansk
• 25. april 
• 193 sider
• ANMELDEREKSEMPLAR

For et par uger siden læste jeg første del i krimiserien om bogantikvaren Saxo Haussmann; og det var indrømmet med blandet begejstring. Jeg ville næppe selv have investeret i andet bind, men da jeg nu havde fået dem tilsendt, så læser jeg dem selvfølgelig.

Jeg kom da også noget mere entusiatisk fra start; der er nemlig ingen lange indledende manøvrer med at placere karaktererne i historien og i forhold til det mord, der skal opklares. Saxo er hjemme om morgenen med teenagedatteren Thit, som vil til Kastellet efter skole og givetvis more sig med alkohol - hvilket faderen på ingen måde billiger. Der bliver de afbrudt af bofællen Mercedes, og bliver kaldt til et drab på Nationalmuseet. En af forskerne er fundet død uden ydre tegn på vold - men iført lændeklæde og liggende midt i museets store afrikanske udstilling.

Der opstår hurtigt mistanke om en form for sort magi forbundet til en værdifuld sten, som Stanley (ja, den Stanley) skulle have fundet under en rejse i Tanzania i slutningen af det 19. århundrede. Den omtales som givende magt og livskraft - eller som Guds øje.

Der er en hel del personer involveret; men det glider absolut nemmere end i første bind, og personerne får lidt mere karakter. Saxo tilføres fx nogle OCD-lignende egenskaber, som kunne minde lidt om tv-detektiven Monk. Men - jeg kan dog ikke lade være med at se den i virkeligheden så kendte Rane Willerslev i museumsdirektøren Ask. Samme stilling; samme fysiske fremtoning; samme C.V. med arbejde i Sibirien, og samme livsindstilling, der tror på ånder - det er faktisk noget, der generer mig, når personer ligger så tæt op af virkelige. 

Det er absolut ikke nemt at skrive en roman, tror jeg. Det må ikke være nemt at skulle skabe sine karakterer; men de skulle gerne kunne stå alene. Det synes jeg ikke Ask gør; ligesom der er en meget åbenlys reference til en Jacob Ejersbo-agtig personnage - og endog et antikvariat i Silkegade med speciale i gamle bøger. Det antikvariat findes jo, og er præcis som i bogen - kunne man så ikke have lagt det i hvilken som helst anden gade? Ligesom personerne ikke skal baseres så åbenlyst på reelle personer.

Opklaringen af mysteriet er interessant, da det fører os ind i Afrikas animisme og de store opdagelsesrejsende fra Stanley/Livingstone-æraen - iblandet lidt Dan Brown-koder. Men plottet er absolut bedre gennemført end i første bind. Man kan så undre sig over, hvor mange historier, der kan spindes over det hvis de alle skal have en reference til bøger og byens museer?

Der er dog et punkt, hvor jeg virkelig undrede mig? Som sagt vil Saxo ikke have, at datteren tager til Kastellet. I udgangen af kapitel 13 kommer de hjem, og finder en seddel fra hende. Teenageren er selvfølgelig taget af sted, og siden bekymrer Saxo sig konstant over ikke at høre fra hende. Men nu skrider tidslinjen lidt for forfatteren. I kapitel 20 skriver han, at det er andeng gang på en dag, at de finder et lig - og der er jo stadig den udfarende datter. Men reelt set er hvert kapitel markeret med tidsindikatorer og kapitel 14 er tidlig morgen. Derfor er det jo to lig på to dage - og datteren har så været væk en hel nat også? I afslutningen kommer hun hjem over midnat, og faderen er lettet. Men hun har jo været væk i næsten to døgn - og ikke blot fra om morgenen. 

Der er også et par irriterende småfejl, da Ask ynder at udtrykke sig på engelsk. Det giver for eksempel udtrykket fowl play på side 14; og jeg er sikker på, at der ikke menes leg med hønsefugle, men snarere foul play. Det samme gælder den store musiker John Coltrane, som er blevet omdøbt til Coltrain! Det er virkelig småting, der burde være tjekket inden tryk.

Men overordnet set var det underholdende og let læsning; om der kan blive en serie ud af det, vil virkelig afhænge af, om forfatteren er i stand til at få sine personer til at stå tydeligt - som Jussi Adler-Olsens makkerpar - og ikke læne sig for meget op af reelle personer, steder osv. Det kan ikke andet end at blive en begrænsning på sigt.