Maigret aner uråd (Maigret LII) - Georges Simenon

• Fransk
• 21.-22. marts
• 191 sider
• Originaltitel: Les scrupules de Maigret

Efter et lidt mere traditionelt mord, er Maigret - eller Simenon - tilbage i en af de anderledes konstruktioner i sin serie.

En morgen får han besøg af en mand, Marton, som er specialist i modeljernbaner. Han bygger de smukkeste opsætninger til byens juleudstillinger - men er også en pint sjæl. Han mener, at hans kone vil af med ham - nærmere sagt vil hun forgifte ham. Han har selv opsøgt en psykiater for at få vished om sin egen sindstilstand; men han er ikke psykisk syg.

Maigret tager det ikke helt alvorligt; han er optaget af Madame Maigret, som har lidt helbredsproblemer og skal tabe sig. Han begynder at mærke, at de ikke er helt unge - og det tynger ham. Da han forlader kontoret undervejs, ser manden sit snit til at gå. Men intet holder ham jo tilbage - han kom selv, og der er ingen anklager imod ham.

Senere på dagen kommer Martons kone; og hun siger det samme - at hendes mand vil af med hende. At hun ved, at han har været hos lægen .... en meget atypisk situation for vores Maigret.

Der er intet mord; men Maigret vil ikke have det på sin samvittighed, at der sker ét, og han havde anet uråd! Stort set hele bogen handler om dette; at forudse, hvornår det går galt for Maigret føler helt tydeligt, at situationen er spidset til. Han forhører sig, og finder også en 'partner' til hver af de implicerede. Manden er forelsket i sin svigerinde, og konen i sin arbejdsgiver.

Martons plan var simpel - han ville dræbe sin kone med en revolver lige så snart han følte giften i sin krop. Det ender også med hans død; helt i slutningen af bogen - og med en ganske overraskende slutning. Svigerinden vil af med søsteren, og Marton vil fremprovokere den situation, hvor han kan tage revolveren i brug. Søsteren putter gift i én tekop, og Marton en meget mindre dose i en anden - den ene ved ikke, hvad den anden gør. Men Marton ville bare lige have nok til at bruge det som selvforsvar i en retssag.

Kopperne har deres helt sædvanlige plads på aftenbakken; men den mest klarsynede i hele historien er vel konen, der drejer bakken. Hun får således mandens kop med lidt gift i - og er meget syg hele natten. Men manden får den dødelige dosis - af sin svigerinde, og ikke af konen ...