M Train - Patti Smith

• Engelsk
• 12.-16. marts
• 288 sider
• Dansk titel: M Train

Det går desværre lidt sløvt med læsningen i år, synes jeg! I sidste uge var der et par dages forretningsrejse - og der blev ikke læst en eneste side. Næste uge er jeg på påskeferie i det sydlige Italien; så der håber jeg der bliver tid til hyggelæsning .... men efter byvandring hele dagen, er det heller ikke altid en garanti.

Og det var slet ikke fordi det var en skidt bog. Tværtimod!

Jeg læste Patti Smiths bog om Mapplethorpe sidste sommer; og den handlede jo selvfølgelig om meget andet også - blandt andet hendes musik, som jeg ikke kender. Men jeg kunne lide hendes måde at arbejde med ord på. Hun er selvfølgelig lyriker som sangskriver - men hun kan bestemt også noget med dem, når det handler om at få dem ned på et stykke papir.

Hun er et fascinerende menneske, der lever lidt i en drømmeverden. Om morgenen står hun op for at gå ned til sin stamcafé, hvor hun sidder i timevis og drikker kaffe. Ikke noget fancy kaffe à la Starbucks - helt almindelig god stærk kaffe; og vist en masse af det. Hun sidder og observerer, tænker og skriver.

Hun skriver om at flytte sig - som toget i titlen antyder; de bevægelser livet nødvendigvis medfører, når man mister en mand eller en bror eller en forælder. Eller den bevægelse, der er i at have små børn, der vokser op og selv får børn. Hun har nogle punkter, som binder hende til et minde - det kan være et digt, en bog, en stol, en frakke ... de er alle hendes leitmotiv, som giver anledning til at dykke ned i den følelse.

Hun refererer meget til de bøger, som betyder alverden for hende og der skrev hun noget, som jeg virkelig kan relatere til. Hun beskriver, hvordan hun kan være helt opslugt af en bog, og et år efter nærmest ikke kan erindre, hvad den handler om. Den følelse kender jeg. Ikke fra alle bøger; men nogle kan være så intense, at man er i dem - og så flytter man virkelig ud af dem igen, når de er læst.

Det er derfor svært - eller umuligt - at sige, hvad den handler om. Det er æterisk og vidunderligt - og så er ordene suppleret med hendes dejlige sort-hvide fotografier, som hun stadig tager med sit gamle Polaroid-kamera. Det var lige sådan en bog, jeg ville have fordybet mig helt og aldeles i. for hendes magiske behandling af ord er virkelig vanedannende. Meget anderledes end Just Kids, og der er heldigvis flere fra hendes hånd. Musikken kommer jeg til gengæld stadig ikke til at høre!