Maigret og de stædige vidner (Maigret LIII) - Georges Simenon

• Fransk
• 30.-31. marts
• 192 sider
• Originaltitel: Maigret et les témoins récalcitrants

Maigret er nu - igen - to år fra sin pension; men denne gang er det vel den reelle pensionsalder, og ikke som i de langt tidligere romaner, hvor han frivilligt trak sig tilbage. Der kom han jo dog tilbage - men denne gang begynder han at fornemme melankolien ved at skulle forlade sit job. Samtidig er hans gamle "fjende", dommeren, gået på pension og han skal nu samarbejde med en ny ung dommer.

Denne er overbevist om, at politikommissærer blot skal anholde - mens dommeren selv skal forestå afhøringerne.

Ikke nok med det så er mordsagen rent ud sagt besværlig. En mand er fundet myrdet i sit soveværelse; hele familien påstår, at det er et indbrud, og der mangler en pung. Problemet er dog, at hele familien er ludfattige på trods af en glorværdig fortid som bedsteborgere og småkagefabrikanter. Maigret kan selvfølgelig huske netop de småkager - men nu er fabrikken i fare for at lukke.

Så hvem ville bryde ind for at stjæle noget fra nogen, der intet har? Og hvorfor har ingen af de seks andre personer i huset hørt et skud gå af?

Maigret tror selvsagt ikke på den historie, men han kan ikke rigtigt komme til at forhøre som han plejer på grund af den nye unge dommer. Men han går da bare sine egne veje; og det afslører en del triste historier om en familie, der levede højt på fortiden og brugte en svigerdatter til at fylde hullerne af gæld. Hun var blevet særligt udvalgt på grund af sin formue - men der var jo ikke tale om kærlighed.

Den møder hun til gengæld i en nydelig mand hun møder ved et tilfælde på en tesalon - og efter noget tid vil hun skilles. Det bliver fatalt for familien, for så forsvinder pengene jo også. Hendes svoger vil dræbe hende, så familien får arven - men hun dræber derimod ham i selvforsvar. Og derefter slutter de sig sammen for at dække over forbrydelsen.

Desværre viser det sig, at den dejlige mand nok var lidt af en golddigger - for han havde samtidig et forhold til familiens søster, som de ingen kontakt havde til. Men hun vidste jo, at svigerinden var redningsplanken og havde talt om hende. Det gav kæresten lidt for gode idéer; og Maigret kommer dermed til at ødelægge den illusion for den unge kvinde.

Det er en ærgerlig og sørgmodig fortælling om familiehemmeligheder; den mindede om en af de tidligere historier - men hvilken er efterhånden lidt svært at vide, når man er nået til nummer 53!