Le ciel de la Chapelle Sixtine - Leon Morell

• Fransk
• 23.-29. marts
• 624 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er dybt fascineret af Michelangelos liv og kunst; det er lige præcis den periode, der interesserer mig mest i renæssancen. Jeg har derfor også læst flere bøger om Michelangelo - både romaner og biografier, som fx denne lille fine roman om hans besøg i Konstantinopel. Den mest imponerende må dog være Stones mammutbiografi om kunstneren, som jeg varmt kan anbefale - men også denne roman, som tidsmæssigt foregår i begyndelsen af det 16. århundrede, da paven har givet ham opgaven med at bygge hans mausoleum - og altså inden paven ombestemte sig, og i stedet bad ham udsmykke loftet i det Sixtinske Kapel.

Historien her begynder i 1495, da den lille Aurelio møder Michelangelo i en kirke, hvor drengen beundrer en statue af en engel. Michelangloe udpeger statuens svagheder for drengen, og fortæller, at han har lavet den.

År senere, da krigen har ødelagt hans hjem og soldaterne voldtaget og dræbt hans mor, drager han mod Rom for at finde Michelangelo og blive kunstner, Det er selvfølgelig en lidt fjollet introduktion; men Morell bruger Aurelio som sin observatør af Michelangelo. Aurelio fortæller om sine år sammen med Michelangelo og hans oplevelse af det dekadente Rom på denne tid, hvor paver havde børn allevegne og gerne en kønssygdom oveni.

Michelangelo var jo som bekendt ikke vild med opgaven; han ville lave marmorskulpturer, og havde ingen erfaring med freskomalerier - men det var paven sådan set fuldstændig ligeglad med. Det bliver derfor en sej kamp både teknisk og kunstnerisk, da udfordringen med det hvælvede loft blandt andet er at få figurerne til at se "flade" ud, når de ses nedefra.

Det er også alment kendt, at Michelangelo gjorde som det passede ham. Han havde helt klare retningslinjer fra paven og dennes religiøse rådgiver; der var helt bestemte figurer, der skulle optræde i malerierne. Men Michelangelo lavede sine helt egne tegninger, og holdt det skjult for paven i to år inden første halvdel af loftet blev afsløret - og paven fik et chok. Der overvejede man, at give opgaven for resten af loftet til Raphael - Michelangelos ærkefjende (blandt en del andre som fx da Vinci). Heldigvis blev det Michelangelo, og vi kan derfor i dag 500 år senere stadig nyde de fantastiske malerier hvoraf Gud og Adams hånd vel nok er det mest emblematiske.

Men der er mange andre fantastiske dele i det maleri, og i bogen beskrives det glimrende - men uden billeder jo; så jeg havde mine opslagsværker ved hånden undervejs for virkelig at få fuld udbytte af læsningen.

Rundt om historien om loftet er dagligdagen i Rom; Aurelios kærlighedsliv med kurtisanen Margharita og pavens elskerinde, som holdes skjult i en lejlighed i Vatikanet. Netop denne del er ikke verificeret, men giver en glimrende baggrund for at nuancere netop Michelangelos seksualitet. I dag vil man nok uden tvivl sige, at han var homoseksuel - men der er ingen registrerede oplysninger om forhold, som det var tilfældet for Caravaggio. Michelangelo var nemlig samtidig dybt kristen, og lod sig aldrig friste ud over de grænser, som Kirken satte. 

Dog fornemmer man hans forelskelse i den unge smukke Aurelio - og der er vel heller ingen tvivl om, at de mange nøgne mænd i hans malerier afspejler denne seksualitet,

Bogen foregår i de fire år det tog at male loftet - 1508-1512; inden Aurelio forlader Rom og Michelangelo og rejser hjem til familiens gård.

Det er en fantastisk roman med masser af informationer til kunstelskere - til alle andre vil det nok være kedsommeligt.