Min mormor hilser og siger undskyld - Fredrik Backman

• Dansk
• 6.-9. oktober
• 464 sider

Da jeg begyndte på den anden Backman-bog, der stod i min reol, vidste jeg jo, at det var nummer tre og, at nummer to hed Britt-Marie var her. Allerede på første side så jeg så, at en person ved navn Britt-Marie optrådte i nummer tre, og lagde den straks fra mig igen. Så måtte jeg jo læse demi rækkefølge - og det vil jeg faktisk anbefale at gøre i hvert fald med netop disse to.

Hovedpersonen er dog den 7-årige Elsa, som bor i en lejlighedsejendom med sin mor og dennes nye mand allerøverst oppe. Ved siden af dem bor mormor, som er en farverig person. Sprudlende, grænseoverskridende, anarkistisk- og ikke særlig mormor-agtig i den traditionelle forstand. Men hun er verdens bedste mormor, vor hun har opfundet en hel eventyrverden, som hun hver aften tager Elsa med til, når hun skal have godnathistorie. En verden, hvor der ikke er fraskilte forældre, nye mænd og nye halvsøskende på vej.

Der er seks kongeriger i mormors verden, som er lidt Narnia-lignende: Kongeriget for musik, drømme, krigere, kærlighed osv. Og Elsa er jo overbevist om, at det kun er hende og mormor, der deler denne verden.

Men mormor er også meget syg, og dør af kræft. Hun videregiver dog nogle breve til Elsa, som er en form for skattejagt, som Elsa ikke er helt vild med. For hvad sjov er der ved det alene - og hvad skal hun finde ved slutningen af skattejagten? Og hvordan skal mormor give hende nye spor, når hun nu er død? 

Det hele fortælles gennem hendes 7-årige øjne; og med hendes sprog - men også hun har (ligesom alle Backmans protagonister) et særligt ordforråd og små særheder, der kendetegner hende ligesåvel som husets andre beboere. Skattejagten bringer hende nemlig tæt på dem allesammen; og undervejs opdager hun, at de alle er i huset af en speciel årsag og fordi hendes mormor samlede dem omkring sig. Huset er lidt ligesom slottene i eventyrlandet, og historierne begynder temmelig meget at minde om de personer, hun nu lærer at kende. 

Mormoren har brugt de gode og de dårlige sider til at fortælle alle beboernes liv med dets tragedier og konsekvenser for dem. Det er tsunami, krig og traumer. Og det er historien om en mormor, der ofrede sig selv og forholdet til sit eget barn for at hjælpe alle andre.

Elsa opdager jo så også, at hun ikke er så unik, som hun troede.Og at mange andre kendte til deres hemmelige sprog og verden. Den er hård at sluge for en 7-årig, og hun når at både elske og hade mormoren undervejs i skattejagten. 

Men det er jo også en meget livsbekræftende historie, hvor alle husets skæbner flettes sammen - og med en happy ending! Det er jo en form for børnebog - men absolut for voksne. Jeg kneb OGSÅ en lille tåre ved afslutningen af denne bog; det formår han altså at røre i mig hver gang. Så slutningerne læser jeg konsekvent kun derhjemme! Men jeg læser helt sikkert hans næste bog, hvis der kommer én.