Thursday, October 20, 2016

Le syndrome du Titanic - Nicolas Hulot


























  • Fransk
  • 18.-19. oktober
  • 309 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg fandt denne bog af Nicolas Hulot nede i den franske boghandel, hvor de solgte den (pænt) brugt til den ydmyge pris af 20 kroner. Hulot er lidt af et mysterie for mig, så jeg blev jo nysgerrig.

Efter mine mange år i Frankrig og Belgien kender jeg jo især Hulot fra hans helt fantastiske reportager fra hele verden; en sand beundrer af vores skønne jordklode. Det startede først som en karriere som fotoreporter, og han blev som helt ung kendt for både at have mistet sit livs scoop, da han efter at have holdt vagt foran et hus i 46 dage, forlod det netop som 'emnet' trådte frem. En anden kendt hændelse var, da han nægtede at fotografere en berømt fransk forbryder selvom han var en af de første fremme ved gerningsstedet, da politiet dræbte ham i 1979.

Men stille og roligt skifter hans fokus fra sensationshistorier til naturen og miljøet, og får sin egen udsendelse på den største franske TV-kanal. Han tog franskmændene med ud til de steder i verden, hvor vi er i fuld fart med at ødelægge naturen. Det gjorde ham så populær, at han selvfølgelig begyndte at engagere sig politisk.

Han præsenterede sig som kandidat for det franske grønne parti til valget i 2012; men det var selvfølgelig en utopisk tanke at blive valgt. Men siden da har han haft en fremtrædende rolle som Hollandes særlige udsending, og været på missioner verden over.

Bogen her er dog fra 2004; og det gør den muligvis lidt uaktuel, da der på netop på miljøområdet sker noget hele tiden. Men den fortæller en del om manden og hans visioner ligesom man følger hans venskaber med fx Chirac. Det er jo lidt en kontroversiel situation - en decideret højrepolitiker, der tager en 'grøn' som rådgiver - og især tilbød ham posten som miljøminister efter 2002-valget . Hulot valgte dog klogt nok, at det er bedre at sidde udenfor at gø end at blive en del af magteliten.

Bogen følger ham på noglerejser rundt i Afrika og Sydamerika blandt andet, hvor han forklarer om de konkrete klimaændringer og konsekvenserne - men netop her er det måske lidt forældet information. Men det er jo min og ikke hans skyld!

Det er sikkert også glimrende ikke at læse den nyeste information - så ville de kvalificere som en thriller!

No comments: