De fattige i Łódz - Steve Sem-Sandberg

• Engelsk
• 26. september - 2. oktober
• 665 sider
• Engelsk titel: The Emperor of Lies

Jeg købte denne dokumentariske roman i den gode tro, at den var skrevet på engelsk - men det viser sig så, at det er en svensk forfatter. Navnet kunne jo sagtens have snydt mig! Men oversættelsen bar nu på intet tidspunkt præg af dette.

Det er en voldsom historie, og jeg måtte da indimellem stoppe for at trække vejret dybt. Og så tænker jeg, at det aldrig stoppermed uhyrlige historier fra 2. Verdenskrig! Historien om ghettoen i Łódz og den omstridte Chaim Rumkowski var i hvert fald ny for mig. Der er skrevet en del om ghettoen i Warszawa for eksempel; men selvfølgelig var det langt fra den eneste - ghettoen i Łódz blev dog styret på en mere barsk måde.

Chaim Rumkowski blev i 1939 udnævnt af nazisterne som Judenälteste - det vil sige den øverste myndighed i ghettoen, der blev et indkapslet område midt i den polske by. En by i byen, hvor der på et tidspunkt boede op til 164.000 mennesker. Rumkowski var ansvarlig for styrelsen af byen, der sågar havde egne frimærker og valuta. Jøderne arbejdede på fabrikker, hvor de producerede uniformer eller krigsmateriel til den tyske hær. Der var et samarbejde med de tyske autoriteter, men i temmelig vid udstrækning, var det Rumkowski selv, der kunne bestemme. Så længe han overholdt kravene fra nazisterne, som i stigende grad gik ud på at udlevere jøder, der skulle deporteres. Og i denne rolle bliver Rumkowskis egen rolle jo problematisk; han gøres til en dommer over liv og død. Et faktum alle i ghettoen jo er klare over.

Rumkowski havde blandt andet sine egne yndlinge blandt børnene; og der hentydes mere end kraftigt til hans pædofili, som er et omstridt punkt i hans liv. Han kunne skalte og valte med livene - sende sine personlige fjender ud af ghettoen, hvor han selv nød godt af andre madrationer og forhold end den gængse beboer, som levede under forfærdelige forhold.

Sembergs bog beskriver Rumkowskis forhold til sit folk men også til tyskerne. Der gengives mange akkurate detaljer fra dagbøger, optegnelser eller taler fra perioden - ikke mindst hans berømte tale Give me your children, hvor han i 1942 bad ghettoens indbyggere om frivilligt at lade børn under ti år og ældre og syge rejse. Det er svært i dag at vide, hvor meget Rumkowski vidste - at han sendte dem mod en sikker død? For tyskerne præsenterede det jo noget anderledes!

Bogen følger ligeledes en lang række af de teenagere, der blev tilbage i ghettoen og deres kamp for overlevelse. Det er en blanding af fiktion og fakta - og der springes til tider temmelig meget rundt i personer og historier. Mange små brudstykker af elendighed; så man som læser slet ikke er i tvivl om den overordnede elendighed. Men jeg havde også lidt svært ved at knytte mig til nogle af protagonisterne på grund af disse spring.

I sidste ende kan Rumkowski selvfølgelig ikke engang redde sig selv - i hans store naivitet har han troet, at det at være kollaboratør ville beskytte ham; men han var jo blot et bekvemt redskab for tyskerne. Og i august 1944 sættes også han i en godsvogn mod Auschwitz. Her er der forskellige historier - men mere end højst sandsynligt blev han dræbt af sine egne som gengæld for dem, han havde ofret i ghettoen. Desværre følger Sandberg ikke denne historie til dørs, og det er i mine øjne en svaghed i bogen. Han er dybt kritisk overfor Rumkowski som person; men så slipper han ham - som læser skal man selv opsøge slutningen på historien.

Til gengæld slutter romanen med en 50 sider lang fortælling om den unge Adam, der skjuler sig i ghettoen efter den sidste transport har forladt den. Den passage bliver for mig den stærkeste, da der er fordybelse i Adams personlighed, tanker og færden - men han var en fiktiv figur.

Det er bestemt en stærk fortælling; men der er visse mangler synes jeg - især manglen på den komplette kritiske historie af personen Rumkowski. Den engelske titel sætter ham i centrum - og så kommer han til kort. Den svenske originale titel er fokuseret på ghettoens indbyggere. hvilket måske er mere realistisk - men alligevel mangler slutregnskabet et sted.