Thursday, May 29, 2014

The River - Patricia Wastvedt

























  • Engelsk
  • 28.-29. maj
  • 346 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

En absolut fængslende roman, som tilmed ender med en ordentlig mavepuster - og dog er det hverken en thriller eller anden form for spændingsroman. Det er en stille og rolig historie, der bygger op til en grusom slutning.

I 1958 drukner to små børn - Catherine og Jack - da de tager familiens båd ud på floden nedenfor deres hus i en lille engelsk landsby. Så springer vi frem til 1987, hvor en ung kvinde - Anna - flytter ind hos Isabel, og lejer et værelse hos hende; uden at fortælle Isabel, at hun er gravid. Og uden at vide, at Isabel er moderen, der mistede de to børn. Og uden at vide, at den mand, der dagligt kommer forbi er Robert, Isabels mand, som nu lever i et hus i haven siden ulykken.

I tilbageblik følger man tiden inden 1958 - da Robert og Isabel mødte hinanden, og slog sig ned i landsbyen. Da de mødte det franske par Xavier og Adélie, som ligeledes slog sig ned og hvis søn, Josef, var med deres børn ved floden - men kom gennemblødt og levende hjem. Om lægen Edward og hans franske kone, Joséphine, som dør lige inden børnene. Edward ansætter den unge Sarah som husholderske, og det er hende, der hjælper Robert igennem sorgen. Isabel håndterer den anderledes.

Parallelt er der så springene til 1987, hvor Annas søn er født, og hun stille og roligt opdager, hvilken magt Isabel vil have over hendes søn. Ingen fortæller hende den fulde sandhed i dette landsbymiljø med dets fortielser og intriger. Teenagepigerne, som nu flokkes om den voksne Josef - eller de andre voksne i byen. Anna beslutter, at hun vil flytte - men ombestemmer sig i medlidenhed med Isabel, og det bliver fatalt for hende.

Der er et lille skær af noget overnaturligt - men mest af alt er det bare gribende læsning om fejlbedømmelse af dine medmennesker, og hvordan et lukket miljø beskytter sine egne selvom de ved, at det vil få fatale følger.

2 comments:

Sidsel said...

Åh, fik helt ondt i maven af at læse anmeldelsen. Du fanger virkelig stemningen. Lyder som en hjerteknusende bog...

Nille said...

Sidsel,

Den var virkelig gribende og overraskende; den er poetisk og stille - og larmende! Kan varmt anbefales!