Rimbaud - Edmund White

• Fransk
• 26.-27. maj
• 248 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Rimbauds digte er absolut ikke blandt mine favoritter; der skal vi hen i Baudelaire, Lamartine .... men Rimbaud er jo fransk poesis enfant terrible, og hans historie er samtidig for evigt forbundet med Bruxelles. Man støder jo tit på Rimbaud i historier om Afrika - især Abyssinien (det nuværende Ethiopien); men han havde jo nærmest flere liv, som denne lille biografi dårligt kan komme omkring.

Rimbaud var en temmelig turbulent ung mand allerede som teenager; han rejste hjemmefra sit bøh-land for at tage til Paris, hvor han hurtigt chokerede med sine dårlige manerer og manglende hygiejne. Så mødte han Paul Verlaine, som var ti år ældre og nygift; og de to indledte hurtigt et seksuelt forhold - på trods af datidens fordomme (1870) mod homoseksuelle.

Deres forhold var om noget turbulent; de inspirerede hinanden gensidigt i deres kunst - men de levede også under det konstante pres fra samtiden, og en form for had-kærlighedsforhold, som tragisk endte med et skud på et hotel i Bruxelles. Rimbaud blev skudt af sin elsker - slet ikke dødeligt; men Verlaine endte i fængsel, og deres forhold sluttede.

Rimbaud skrev reelt kun i fire år fra han var 15 til 19 år gammel; så forsøgte han sig med diverse okkupationer, indtil han rejste til Afrika, og nærmest fornægtede sit tidligere liv. 

Som sagt er jeg slet ikke fan af poesi, og Rimbauds er for mig helt utilnærmelig. Men han har jo levet et vanvittigt liv, og det er omgærdet af så meget mystik, at man fascineres. Desværre findes der relativt få beretninger fra hans afrikanske liv - stort set kun brevene hjem til moderen og søstrene; og de er præget af hans eminente diva-gen! Men en kompleks person var han - og som så mange andre selvfølgelig helgengjort efter sin alt for tidlige død som 37-årig.

Denne bog gik mere i dybden med tolkningen af hans digte - derfor interessant; selvom den stadig ikke formåede at omvende mig.