- Engelsk
- 11.-17. maj
- 529 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg blev måske en anelse snydt af omtalen på bagsiden, der sammenlignede Dunants fortælling om Borgia-familien med Hilary Mantels bøger om Cromwell. Måske burde jeg have været lidt mere opmærksom på den lidt for feminine forside, for det handler ikke om Borgia-familiens historie i helhed, men en del mere om Lucrezia Borgia og hendes ægteskaber - og selvfølgelig faderen pave Alexanders indblanding i dem.
Borgia-historien er fascinerende; blot at tænke sig en pave, der helt åbent lever med sine børn og sin elskerinde omkring sig! Kirken var anderledes skruet sammen i slutningen af det 15. århundrede og at være kardinal - eller pave - betød absolut ikke cølibat. Det var vel stort set munkene lukket inde bag klostrenes mure, der virkelig efterlevede den regel - i de højere sfærer i Vatikanet blev man valgt af politiske årsager (og penge) og ikke for sin gudsfrygt.
Alexander - eller Rodrigo Borgia - kom da også til pavetronen igennem et par generøse pengeposer uddelt de rigtige steder; og hans fire børn er hans store stolthed og ikke mindst brikker i det politiske spil, der skal sikre familien penge og indflydelse, når pavetronen ikke længere er deres. Men helst ser han, at sønnen Cesare overtager den - desværre er han mere interesseret i at føre krig, og han myrder ivrigt enhver, der står i hans vej. Især lillesøsteren Lucrezias mænd eller beundrere.
Der er nogle fine beskrivelser af livet i Vatikanet på den tid; desværre kan man forestille sig en vis frihed i digtningen og ikke mindst så går den slet ikke nok i dybden med Borgiaernes intriger. Den slutter i 1501 - et par år inden paven dør, og det virkelig begynder at gå skidt for familien. Det ville have været interessant at få hele historien med - som den er, mangler den alt for mange afrundinger i mine øjne.
No comments:
Post a Comment