La Déesse des petites victoires - Yannick Grannec

• Fransk
• 27. april - 11. maj
• 539 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det går ikke særligt godt med læsningen i disse dage! Jeg var fortrøstningsfuld gået i gang med denne franske roman i slutningen af april, men så skulle jeg fire dage til Paris. Det skal man jo bestemt ikke klage over - og udover at have nogle fantastiske dage kom jeg selvfølgelig hjem med ikke mindre end 13 bøger. Jeg var så kun hjemme i Bruxelles i et enkelt døgn inden jeg tog en uge til Danmark. Om knap 6 uger flytter jeg jo hjem efter 14 år i udlandet - og der skulle findes lejlighed og ordnes så mange praktiske ting, at læsning var helt udelukket. Hovedet var ganske enkelt proppet med alt for mange andre tanker og ikke så lidt stress. Men nu er der fundet en lejlighed - og der bliver et helt biblioteksværelse med reoler på tre ud af fire vægge og et dejligt læsehjørne lige under vinduet! Det bliver godt - og så bliver der jo nye græsgange for bogindkøb, der skal undersøges. 

Men jeg nåede da endelig igennem bogen, som bestemt ikke var dårlig - men måske ikke den bedst egnede lige i disse dage. Den omhandler den østrigske matematiker Kurt Gödel, som var lidt af et geni - men også med de skavanker, der ofte forfølger store komplekse hjerner. Han var både hypokonder, depressiv og angst for alt muligt. Det resulterede endeligt i hans død af underernæring, da konen i 1977 blev indlagt på hospitalet, og ingen andre måtte lave mad til ham.

Historien er skrevet som en rammefortælling. På den ene side følger vi hans kone, Adeles, fortælling om deres samliv fra de mødes i Wien i slutningen af 1920'erne til hun sidder på et plejehjem i Princeton i 1980. Det er her den unge kvinde, der er tilknyttet Princeton universitet får til opgave at opsøge hende med det formål at få fat i hans Nachlass - alle hans noter og skriblerier, som endnu ikke er udgivede og måske kan afsløre andre matematiske opdagelser, han har gjort. Det er lettere sagt end gjort. Adele har hele sit liv levet med at være en andenrangsperson i det fornemme selskab manden omgav sig med. Hun var den uuddannede noget ældre kvinde, han giftede sig med - men i størstedelen af deres ægteskab var hun mere sygeplejerske end en elsket kvinde.

Gödels venner i Princeton var Einstein og andre eminente personer fra det 20. århundrede, og middagsselskaber foregik med diskussioner om relativitetsteori og lignende. Adele forsøgte at guide manden gennem livet uden, at han ødelagde for meget for sig selv - men hun følte aldrig, at han værdsatte det. Disse betragtninger og smerter fortæller hun til den unge kvinde, som undervejs i bogen overfører en del af disse ting til sig selv - som datter af to fremstående forskere, som ikke regner datterens akademiske karriere for meget.

Det er en glimrende roman - men der er altså passager, hvor jeg nærmest måtte have Panodilerne frem - sider og sider med matematiske diskussioner. Matematik har aldrig været mit yndlingsfag! Men så kan man måske endnu bedre forstå, hvor svært det må være for en almindelig dødelig at skulle leve omgivet af det.

Maj måned - og juni og juli - bliver nok mest præget af manglende læsning; der er andre ting, der skal i fokus nu. Der vil dog altid være gang i en bog - andet ville jeg ikke kunne; men de kommer til at tage lidt længere tid indtil jeg er installeret i nyt land, ny lejlighed ... og nyt biblioteksrum!!!