- Dansk
- 4.-6. maj
- 425 sider
Jeg havde ganske vist forsvoret at læse mere skrammel af fru Läckberg - men der var mange dage tilbage af ferien, og så faldt jeg over hotellets bibliotek, som pudsigt nok havde en større samling af skandinaviske bøger. Så jeg faldt i fælden!
Der er ikke meget at sige til hverken mit eller bogens forsvar. Det er ikke det papir værd, den er trykt på! En tam historie om en fripræstfamilie med splittelse mellem de to brødre. Et par fætre og kusiner, der ikke kan med hinanden og masser af familiehemmeligheder. Et par unge piger, der findes myrdet - og nogle meget gamle lig, der dukker op.
Man gætter med det samme, hvem morderen er - men fortsætter i håbet om, at man har taget fejl. Det har man så selvfølgelig ikke. At man kan skrive "Usædvanlig flot og ækelt plot" overgår min fantasi? Det er tyndt; dårligt skrevet og en skamplet på litteraturs rygte! Mere er der ganske enkelt ikke at sige.
No comments:
Post a Comment