Monday, May 13, 2013

The Age of Miracles - Karen Thompson Walker


























Jeg er absolut ikke til science-fiction, vampyrromaner eller anden fantasifuld litteratur, som synes at oversvømme boghandlernes reoler i disse år. Jeg gider det hverken som film eller som bøger - og det medførte en del skepsis overfor denne debutroman af den unge amerikanske forfatter. Anmeldelserne er delte - enten overstrømmende positive eller negative. Det kommer nok meget an på, hvad man forventer! For forventer man netop sci-fi og dommedagslitteratur med splatter-indslag - så bliver man skuffet. Ikke desto mindre er det dommedag, det handler om.

Den 11-årige Julia er en stille og genert ung pige på vej mod de svære teenageår. Hun er enebarn, og bor i et fredeligt forstadsparcelhuskvarter sammen med forældrene. Alt ånder fred og ro, og de største omvæltninger hun skal forholde sig til er, hvornår hun skal (og kan) begynde at benytte en BH.

En morgen vågner de til den opsigtsvækkende nyhed, at Jorden er begyndt at dreje den forkeret vej. Dagene bliver længere og længere - først med 90 minutter længere nat, men hurtigt går det helt amok og intet fungerer længere. Skolerne skal omlægge skemaer og som i enhver katastrofesituation begynder befolkningen at hamstre mad.

Hele verden er berørt, og ingen kan finde en årsag. Er det årevis af CO2-udledning, forurening og anden dårlig forvaltning af Jordens ressourcer af mennesket, der forårsager dette? Man beslutter at holde fast i de 24 timer for at have en fælles referenceramme - men det betyder dage med kun mørke eller dage med sollys hele dagen. Nogle vælger den naturlige - nye - døgnrytme, og sakker dermed langsomt bagefter resten af samfundet og slår sig ned i ørkenen i en slags alternative samfund.

Det bliver selvsagt samtidig en oplagt mulighed for alverdens frikirker og lignende til at proklamere verdens ende. Og samtidig skal Julia håndtere teenageårenes forelskelser, omvæltninger med veninder osv. som er yderligere påvirket af de mange forandringer, de alle undergår.

Det er jo ikke på nogen måde en positiv roman - men den er heller ikke fuld af voldsomme dramaer. Det er den stille og rolige accept af, at verden ser anderledes ud for dem, der nu skal vokse op i den. Det er måske også dens svaghed? Hvis man ikke vil skrive en tjubang-roman - men få læseren til at tænke mere over det etiske i historien, så mangler den dybde. Hvis man kigger på det ellers ret gennemførte website, der er lavet til at understøtte bogen, så er beskeden klart, at vi skal mere hensyn til vores planet. Men bogens personer reflekterer ikke dybere over dette - eller reagerer ved tanken om en langsom og grufuld død - tørst, sult, radioaktive stråler.... de accepterer det og tilpasser sig.

Den var ikke så dårlig som man kunne have forventet, og jeg synes sproget var fint og gav en dejlig rytme i bogen; men der manglede lidt perspektiv i personerne.

No comments: