L'Apothicaire - Henri Loevenbruck

• Fransk
• 13.-18. maj
• 798 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Henri Loevenbruck er sit navn til trods franskmand; og han har skrevet en hel del romaner/thrillere inden jeg faldt over denne historiske roman, som primært tiltalte mig på grund af forsiden. Sådan er det jo nogle gange!

Historien starter i begyndelsen af 1313, da hovedpersonen Andreas Saint-Loup, som er apoteker i Paris opdager, at hans hus har et ubrugt rum. Ingen kan erindre, hvad det har været benyttet til - og nu står det helt tomt? Så opdager han, at et stort maleri han ejer pludselig er helt tomt i den ene side; der burde have været en anden person ved siden af ham - men nu er også det tomt.

Den lidt aparte apoteker vil opklare disse mysterier; men der er andre kræfter, der også er ude på at ødelægge noget for ham - blandt andet kongens mænd. 1313 er tiden, hvor Philippe le Bel er konge af Frankrig og har stået for udryddelsen af katarerne - og dermed er jeg tilbage i præcis den periode, der skildres i den fantastiske historiske serie, jeg læste sidste forsommer. 

Apotekeren bliver taget til fange, hvor han møder tempelriddernes overordnede - Jacques de Molay - som udtalte forbandelsen, da han senere blev brændt på bålet for sin tro. Men lige nu mødes de blot, og tempelridderen sætter ham på sporet af det, han leder efter. Derefter flygter apotekeren ud af Paris sammen med sin unge lærling Robin. De kommer langt omkring - og de forfølges ikke blot af Inkvisitionens berygtede forhører men også af to mystiske riddere, som mistænkeligt leder tankerne hen på rytterne fra Apokalypsen.

Andreas Saint-Loup er absolut ikke en troende mand - han er mediciner og dermed pragmatiker. Men nu tages han ud på en rejse, der følger sporene fra pilgrimsrejserne til Saint Jacques de Compostelle i Spanien - og hele tiden med de forskellige forfølgere lige i nakken.

Parallelt følger vi historien om den unge Aalis, som flygter fra Béziers - en anden af tempelriddernes højborge; og ender med at slutte sig til apotekeren og lærlingen. Sammen kommer de helt til Sinai-ørkenen i deres jagt på det mystiske forsvundne menneske fra Saint-Loups liv. Det var en helt speciel læsning for mig - de skal selvfølgelig til Skt. Katherine-klosteret i ørkenen, hvor ifølge legenden vokser den brændende tornebusk fra Bibelem. Jeg var der selv for tre år siden, og det er uden tvivl det mest fascinerende sted, jeg har besøgt. Så det var med stor interesse, at jeg læste den del for at se, om der var blevet snydt!

Det hele drejer meget omkring religion og filosofi - gnostikere, tempelriddere osv. - og der er koder, der skal løses undervejs. Men det er ikke en Dan Brown-opskrift; for hele søgningen er ikke materiel. Saint-Loup forsvinder til sidst ud af de to unge menneskers liv, da de har fundet kærligheden - de kan slet ikke huske, at han har eksisteret. Præcis som den person, der var i Saint-Loups liv forsvandt - da kærligheden ophørte?

Det var til tider en anelse for udpenslet - man kunne sagtens have skåret den lidt ned; for der er uhyggeligt mange historiske detaljer - men det var samtidig glimrende læsning ikke mindst på grund af sproget, som var skrevet i en tilnærmelse til gammel fransk. Dog så en moderne læser kunne følge med.