Saturday, September 8, 2012

Room service - Yves Camdeborde






































  • Fransk
  • 7. september 
  • 195 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har en svaghed, når det gælder fjernsynsprogrammer - det er ikke meget, men her i hjemmet er fjernsynet ikke tændt hver dag. Men det er det for øjeblikket om torsdagen i flere timer endda - der er madkonkurrence på den største franske kanal, TF1. Konkurrencen findes vist også i Danmark - hernede hedder det Masterchef, og er amatørkokke, der skoles af profesionnelle og dyster mod hinanden. Ikke alene er omgivelserne imponerende - når de fx laver mad i et fyrtårn i Bretagne eller en hulegrotte i Provence; men kokkene bag er også personligheder i sig selv.

Jeg får næppe råd til at spise hos de dygtigste af dem - men drømme er opnåelige. Kokken, der har skrevet denne lille bog, har fx et lille hotel med restaurant i Odéon-kvarteret i Paris; det kvarter som grænser op til St. Germain og om noget er forfatternes del af den mytiske by.

Alle værelserne bærer således navne på en forfatter - ikke nødvendigvis fransk; men én, som havde sin gang i kvarteret ... og som typisk også var en stor madelsker. Hvert kapitel giver en lille sjov historie om denne personligheds forhold til mad, og derefter opskrifter. Retterne er typisk franske og ikke de nemmeste at lave - i hvert fald ikke, hvis man som her putter ægte haneblod i en coq au vin.

Men det er sjovt! Der er nogle gange hentet retter fra forfatternes bøger - for Proust kan det jo ikke være andet end hans Madeleine-kager - mens det for Hemingway mere handler om hans forkærlighed for corridaer, og derfor er tyrekød.

Det er en underfundig lille blanding af anekdoter og kogekunst på højt niveau. Jeg kommer næppe til at lave mange af opskrifterne - men jeg kan drømme om en dag at spise i hans fantastiske restaurant.

No comments: