Le français, quelle histoire! - Jean-Benoît Nadeau

• Fransk
• 18.-28. september
• 541 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette canadiske par har tidligere skrevet lettere komiske romaner om livet, når man netop er landet i Frankrig - og ovenikøbet Paris - og skal falde til. Dem læste jeg for nok snart ti år siden, og fandt dem ret underholdende. Da jeg fandt denne bog, opdagede jeg så årsagen til dette ophold i Paris - et længere studie af det franske sprogs historie.

Det lyder ambitiøst - og er det også - og det lyder umuligt at gennemføre i en bog af denne størrelse. Det er dog heller ikke et rent etymologisk studie; det er en til tider underlig blanding af historiske fakta, etymologiske studier blandet med geopolitiske og kulturelle observationer. Til tider var det lidt forvirrende, og jeg synes faktisk også, at der blev gentaget lidt for meget. Den kunne uden tvivl være skåret hundrede sider ned, og havde været lidt mere læsevenlig. Der var for mange ligegyldige fyldord eller anekdoter, der intet havde med emnet at gøre.

Derudover er emnet jo spændende. Måske især for det franske sprog. Det sprog, som muligvis om noget, er omgærdet af snobberi og mystik. Alle myterne om franskmændenes manglende lyst eller evne til at snakke andet end fransk. Om deres manglende kapacitet til at lære sig andre sprog. Myter, der er netop det - for enhver turist i Frankrig indenfor de sidste 10-15 år vil vide, at dette snobberi intet har på sig længere.

De to forfattere gennemgår for det første historien bag sproget, som først samledes i det nutidige franske for omkring hundrede år siden - hvor alle lokale sprog og dialekter ikke længere var det gældende sprog i en udørken af landet. Denne del er absolut interessant.

Dernæst gør de et (ret) stort nummer ud af det geopolitiske. Frankrig har haft mange kolonier i især Afrika, som i dag er mere eller mindre fransksprogede - men det er jo ikke kun Frankrig. Snart vil det land i verden, hvor flest mennesker taler fransk, være det det tidligere belgiske Congo! På den anden side skiftede Rwanda landets andet officielle sprog fra at være fransk til engelsk efter opération turquoise, som af landets truede etniske gruppe, tutsierne, vurderede, at Frankrig havde været på hutuernes side. Et glimrende eksempel på sprogets diplomatiske og politiske magt.

De gennemgår en lang række eksempler som UN, Alliance Française og andre institutioner af mere eller mindre politisk karakter - men understreger også, hvordan frankofonien ikke udelukkende er fransk. Der er mange lande med fransk som hovedsprog, og der er en hel fransk kultur, som for mange er hovedårsagen til at lære sig sproget. Fransk er stadig omgærdet af en vis aura.

Som sagt yderst interessant, men også lidt tung læsning til tider. Der er også morsomme eksempler på, hvordan ord forsvinder eller genopstår fra sproget - og disse tendenser gælder jo alle sprog i en verden, hvor engelsk vinder mere og mere ind.