La belle lingua - Dianne Hales

• Engelsk
• 15.-19. juli
• 334 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Etymologi er fascinerende, og italiensk især er for mig interessant fordi så mange ordrødder findes på fransk også. Derfor har jeg også relativt nemt ved at læse lidt italiensk - uden dog overhovedet at kunne tale sproget. Så tanken bag bogen interesserede mig - en amerikansk kvinde, der igennem mange år har brugt oceaner af tid i Italien for virkelig at lære sproget.

Dianne Hales er uddannet journalist, og har skrevet en del bøger om velvære (kan man vel sige?) - kvindebøger om graviditet, søvnproblemer og slankekure .... der er uendeligt langt til italiensk litteratur-, kunst- og almen historie kan man synes. Og desværre er det jo således, at fordi man interesserer sig voldsomt for et emne, så bliver man ikke en god forfatter indenfor det felt.

Bogen er bygget kronologisk op, så man følger opbygningen af Italien som land fra de tidlige romere og frem; men også i tematiske kapitler om fx opera, poesi, krig osv. Alt det bruger hun som baggrund for det italienske sprogs udvikling, og til at forklare dets charme. For sproget er jo charmerende - men hendes måde at viderebringe informationerne på, charmerede mig ikke nok.

Jeg manglede personlighed! Der er en masse opremsninger af folk, hun møder, med deres lange fornemme titler fra universiteter og institutioner - men det blev meget skoleagtigt i sin form. Hun vil presse hele Italiens kultur og historie ind på så få sider, at det bliver for overfladisk og mangler de personlige anekdoter og/eller følelser, som får læseren til at føle, at det er hendes rejse ind i sproget og landet.

Jeg lærte da nogle nye ting og der var et par interessante kapitler, hvor jeg gled hurtigt og flydende gennem teksten. Men en stor del af det var for tørt til rigtigt at fange mig, og til sidst skulle jeg bare igennem det. Ærgerligt - for jeg havde virkelig glædet mig!

High Fidelity - Nick Hornby

• Engelsk
• 10.-14. juli
• 245 sider
• Originaltitel: High Fidelity

Det er sjældent, at det tager mig fem dage at komme igennem en lille ting som denne. Men der er sket det 'forfærdelige', at jeg - der ellers aldrig ser fjernsyn - har investeret i en hel serie på DVD. Ergo er jeg klistret til skærmen, og har helt glemt at jeg havde gang i en bog. Det betyder dog på ingen måde, at jeg ikke nød den!

Nu er den jo nogle år gammel - faktisk udkom den i 1995; og den er virkelig et tidsbillede fra en tid, hvor jeg var lidt yngre end hovedpersonen; men alligevel gammel nok til at kunne identificere med mig hans verden. Musikken, filmene, tøjet ... det er et rent nostalgitrip at åbne denne bog.

Og så er det fortællingen om, hvordan det var at være ung på den tid. Det var dengang AIDS var højaktuel - i dag hører man stort set aldrig om det, og jeg undrer mig over, hvordan unge forholder sig til faren i dag? Vi var forsigtige og vi tog tests, hvis vi fik en ny kæreste. Men det virker som et levn fra fortiden nu.

Rob er 35 år gammel, og hans kæreste Laura har netop forladt ham. Muligvis fordi hun ikke er imponeret over hans karriere som består i at sælge sjældne LP'er fra en skummel forretning - og ikke sjældne fordi de er LP'er ... men fordi hans musiksmag er så speciel, at den samtidig er hans kriterie for at bedømme alt og alle omkring ham. Hans venner er ikke meget bedre - indbegrebet af nørder uden sans for den virkelige verden.

Laura er altså gået - men hurtigt opdager Rob, at det er med overboen - og så ramler hans mandlige stolte verden sammen. Han gør alt det forsmåede kærester gør (og som man heller ikke kan længere) - utallige telefonopringninger, hvor røret smides på! Han går ubekymret i seng med en anden - men det er ikke en succes. Han opsøger alle tidligere kærester for at høre dem, om han virkelig er så håbløs.

Det er alle de klassiske symptomer på frygten for at binde sig ... commitment! At skulle give afklad på nok så mange potentielle muligheder for kærlighed uden at kunne se, at den er lige dér! Og selvfølgelig ender det 'godt' - realistisk godt og ikke Hollywood-godt.

Jeg morede mig faktisk enormt under læsningen, og jeg fik en lille erindring om ungdommens kvaler.

Sarum - Edward Rutherfurd

• Engelsk
• 29. juni - 9. juli
• 1.344 sider
• Originaltitel: Sarum

Rutherfurds debutroman er den sjette roman fra hans hånd, der er endt i mine reoler - og denne var om muligt én af de mest markante i valget af tidsperiode. Det er samtidig Rutherfurds fødeby, og måske derfor den naturlige første inspiration. Hans by kan være stolt af den hæder.

Det er tydeligt, at hans passion ligger hos disse store episke historiske dramaer, og med Sarum gav han sig ud på den mest omfattende tidsrejse, da vi starter allerede i tusinder af år før vores tidsregning - på den tid, da England deles i den sidste istid, da jægeren Hwll drager sydpå med sin familie, og slår sig ned ved sletterne ved det moderne Salisbury.

Derfra følger man historien om hvordan de første beboere slår sig ned for at leve af landet - og ikke blot jage; de bliver bønder! Senere bygger de Stonehenge som en hyldest til deres religion og tro, som er befolket af druider og lokale guder influeret af naturens og livets gang.

Men senere kommer romerne, og de er ikke meget for druider og den lokale religion. Til gengæld sørger de for, at nogle af bogens seks familier kommer højere på strå - og derigennem følger læseren også historien om de første rygter om den mystiske discipel i Mellemøsten, som har fået folk til at tro på kun en enkelt gud.

Princippet er det samme som i Rutherfurds andre bøger; vi følger seks familier, som på skift og på kryds og tværs oplever op- og nedture i det sociale hierarki igennem de mange århundreder vi følger dem. Der er slaver og herremænd - og der er krig og kærlighed; men det hele centreret omkring Salisburys historie og udvikling, som især i Middelalderen var en blomstrende provinsby med klædeindustri som primær indtægtskilde.

Det er derfor naturligt, at denne del af historien fylder meget - faktisk er vi helt henne omkring de tusinde sider før vi når frem til 1800-tallet. Her springes der mindre i tiden - og det er desværre også her Rutherfurd klokker lidt i fødselsår for sine personer. Den slags fjollede fejl undrer mig altid? Kan man som forfatter ikke have en liste med fødsels- og dødsår for samtlige protagonister og henholde sig til den undervejs? Jeg er klar over, at det skal kollidere med visse historiske begivenheder - men så må personerne indordne sig og ikke omvendt.

Men som i alle de andre romaner, så mister man ikke tråden i familierne; dog er den mere koncentreret om historiske begivenheder end i de senere romaner. Man fornemmer tydeligt, at han senere mestrer kunsten bedre - for der er utroligt mange detaljer at holde styr på. Personligt var jeg begejstret for den store del af romanen, der var helliget tiden inden Middelalderen. På den ene side fordi det er en tid, man sjældent beskriver i romanform og på den anden side fordi hele perioden omkring religionsproblemerne efter Henry VIII er lidt fortærskede efterhånden - i hvert fald for mig, der har læst så mange bøger fra den tid.

Nu mangler jeg faktisk kun to af hans bøger, hvoraf den ene er en slags parallelhistorie til Sarum og også foregår i dette område. Den er mere middelalderlig; men mon ikke jeg ender med en komplet samling.

Så venter jeg stadig spændt på næste udspil fra hans hånd; og jeg håber stadig, at han vender sig mod Italien!

Tram 83 - Fiston Mwanza Mujila

• Fransk
• 26.-27. juni
• 262 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne lille afrikanske roman stod på min liste over mulige bøger - men jeg kunne ikke helt bestemme mig trods min begejstring for afrikansk litteratur. Men jeg fik den foræret, og så var valget jo nemt! At skrive en anmeldelse af den, bliver knap så nemt. Jeg forstår glimrende, at Alain Mabanckou, som jeg selv læser en del af, er begejstret for den - den indeholder nemlig al den afrikanske galskab og trolddom, som hans tidligste bøger var bygget op om.

Tram 83 er navnet på en bar tæt ved banegården i en ikke nærmere defineret by i landet Ville-Pays (By-Land), som grænser op til Arrière-Pays (baglandet) - som jo selvfølgelig er de to Congoer; og byen skulle dermed være Brazzaville, hvor forfatteren da også stammer fra. Det er byens samlingssted for ludere og lommetyve og hvad man ellers kan finde af folk og fæ i afrikanske byer rangerende fra hvide, der udpiner minerne til fallerede personnager og kriminelle i stor og lille skala.

Lucien ankommer til byen efter at være flygtet fra Baglandet, og skal mødes med sin ven/fætter/bror (familieforholdet er flydende og definitionen af bror dækker nok også over begrebet ven her) Requiem.

Requiem er en fidusmager, der laver penge på alle mulige måder - afpresning af de hvide turister ved hjælp af nøgenbilleder taget af hans flok af prostituerede; ulovlig udgravning i minerne - og al anden mulig form for kriminalitet. Han har en mindre hær af folk, der arbejder for ham ... som en ægte mafioso.

Lucien til gengæld er meget moralsk, og prøver at fokusere på at skrive sin bog, der efterhånden har været længe undervejs. Han forsøger at kæmpe mod fristelserne på Tram 83, men bliver hvirvlet ind i Requiems netværk.

Stilen er kaotisk - med lange sætninger, der fortsætter i det uendelige med opremsninger af personer, steder, tilstande, tanker ... det kræver sin læser at følge med. Og det forudsætter, at man bryder sig om den slags - jeg var ikke udelt begejstret, selvom jeg sagtens kan se, at det netop er denne anderledes stil, der kendetegner den yngre afrikanske litteratur. Dog vil det blive interessant at følge Mujila i fremtiden!

Madame de Maintenon - Jean-Paul Desprat

• Fransk
• Juni
• 489 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg gik i gang med biografien af Ludvig XIV's elskerinde/hustru i starten af juni; men så skulle jeg lige to uger til Caribien - og denne slags bøger kræver virkelig, at man har en del andre opslagsværker ved hånden. Så den blev desværre afbrudt et godt stykke inde, og så nuppede jeg de sidste sider, da jeg var vel hjemme igen.

Madame de Maintenon var ikke den yngste, den smækreste eller den første af Ludvig XIV's elskerinder. Solkongen var dameglad og som konge var det jo nærmest forventet, at han skulle have sig en del elskerinder. En af de mere kendte og længerevarende var jo Madame de Montespan, hvis historie behandles med humor i Teulés roman. Men Maintenon var ikke overhovedet udset til den slags fine titler.

Hun kom fra et middelklassemiljø med en far, der var fuld af gode idéer men knap så god til at føre dem ud i livet. Det indebar hasarderede rejser med hele familien til Amerika - men også mange tabte penge, og til sidst endte den unge Françoise i huset hos familie. Hun var dog en køn ung pige, men uden titler og penge til medgift var der ikke meget håb for hende.

Hun accepterer derfor et ægteskabstilbud fra digteren Scarron, som er yderst handicappet - amputeret fra hoften og ned. Deres ægteskab er derfor af en mere intellektuel karakter, men Françoise falder til rette i den kunstnerkreds, som Scarron omgiver sig med. Men han dør ung, og efterlader hende uden en krone.

Hendes venner lægger et godt ord ind for hende hos kongen, og pludselig er hun guvernante for alle hans udenomsbørn. De fødes af de kongelige elskerinder - som regel Montespan - og afleveres i nattens mulm og mørke hos Maintenon. Kongen ender med at anerkende dem og legitimere dem, og nu flytter hun med dem til slottet, hvor hun er i tættere omgang med kongen. Hendes store projekt er at redde hans sjæl! Hun er selv meget gudsfrygtig, og med alle kongens eskapader er hun noget bekymret for hans evige sjælefred.

Om den reelle årsag til deres ægteskab i 1683 er omsorg eller romantisk kærlighed er nok svært at sige. Hun var næsten 50 år gammel - og ganske givet jomfru. Ikke desto mindre er han hende tro, og de lever som et stille gammelt ægtepar i 31 år til kongen dør. Det er ikke nemme år for kongen - alle husets mandlige arvinger dør én efter én, og der mangler en tronfølger, Der er problemet med den spanske arvekrig og alle disse problemer kan Maintenon jo passende bruge til at opmuntre hans religiøse tro.

Hun står med et stærkt eftermæle - deres bryllup var "hemmeligt" og hun var bestemt ikke dronning; men hun havde vidtrækkende muligheder for at arbejde med sin 'opdragelsesanstalt' for unge piger. Her hentede hun middelklassepiger ind og gav dem den rette uddannelse til at blive gift højere oppe ad rangstigen - den mulighed hun ikke selv havde fået.

Det var absolut spændende læsning; krydret med hundreder af citater fra hendes breve, så man som læser ved, at dette er en rigtig biografi og ikke blot opspind.

datter - Jane Shemlit

• Engelsk
• 21.-24. juni
• 393 sider
• Originaltitel: daughter

Så nærmede ferien sig sin afslutning, og på hotellet nuppede jeg en 'læse-let-bog' til den lange flyvetur hjem. Og det endte med at blive en oplevelse, hvor jeg vitterligt ikke kunne lægge den fra mig i ren spænding - selvom det ikke umiddelbart er en kriminalroman.

Historien kører i to tidsspor, som ender med at mødes - først i 2010, hvor Jenny ser tilbage på det år, der er gået siden hendes datter Naomi forsvandt. Det andet spor er dagene op til og den aften, hvor Naomi ikke kommer hjem efter en teateroptræden på skolen. Hvor hverdagen bryder sammen for Jenny, hendes mand Ted og deres to 18-årige tvillingedrenge Ed og Theo.

Forældrene er begge læger, og travle mennesker - de har altid været stolte af den selvstændighed, de har lært deres børn. Men nu opdager de, at de ikke vidste meget af, hvad der foregik derhjemme. Eller endog i deres eget parforhold. At manden var utro og både Naomi og Ed tog stoffer. At nogen tilsyneladende har bortført deres datter, og at intet var som det så ud til at være.

Imens Jenny kæmper for at finde datteren skal hun samtidig kæmpe for familiens overlevelse og de mange bebrejdelser, hun nu får fra sine børn og mand.

Hvert kapitel indledes med tiden et år efter for derefter at springe tilbage til det kronologiske spor. der fører os op til 'nutiden'. Dette giver spændingen, fordi de små indicier slippes lidt efter lidt - og man må videre og videre. 

Hovedpersonnen Jenny fremstår særdeles troværdigt i hendes smerte og sorg; man lever med i hendes kamp for at beholde sig selv imens alt andet bryder sammen, og hun konstant må stå for skud.

Og da slutningen kommer, rammer den som et kort og præcist skud, så man selv taber pusten. Fænomenalt!

Tre gange os to - Laura Barnett

• Engelsk
• 18.-20. juni
• 412 sider
• Originaltitel: The Versions of Us

Jeg ved ikke lige, hvorfor den danske udgave skal have en så klodset titel? Men den er selvfølgelig yderst rammende for historien, der netop fortæller den samme historie fra tre forskellige perspektiver.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 en dag styrter på sin cykel foran universitetet på grund af en vildfaren hund. Hun får hjælp af den jævnaldrende Jim, og det er kærlighed ved første blik. De er sammen fra første sekund, og Eva gør det med det samme forbi med kæresten David, der er en ung skuespiller med store ambitioner - og et stort ego! Men nu er det ægte kærlighed, og de to unge gifter sig efter et par år.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 med nød og næppe undgår en vildfaren hund og dermed styrtet på cyklen. Hun bemærker, at en ung mand var på vej for at hjælpe hende, men cykler videre og hjem til David. Hun er stolt og beæret over, at David har valgt hende - selvom hun ved, at det altid vil være ham, der kommer i første række. De holder et traditionelt jødisk bryllup, og Eva skal være udsmykningen i dette perfekte glansbillede.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 en dag styrter på sin cykel foran universitetet på grund af en vildfaren hund. Hun får hjælp af den jævnaldrende Jim, og det er kærlighed ved første blik. Eva g8r det forbi med kæresten David, og lever en hæsblæsende idyl med Jim. Indtil hun opdager, at hun er gravid og at det kun kan være Davids barn. Hun ved, at Jim ville acceptere det som sit eget - men går tilbage til David, og de gifter sig på trods af dette. Ikke af kærlighed, men af praktiske årsager.

Ethvert sekund i vores liv træffer vi valg - bevidst eller ubevidst; for der er altid ting, der kan ændre den retning vores liv tager. What if ....? 

Der tre historier følger Eva, Jim og David i mere end 50 år med udgangspunkt i de tre scenarier. For den store overvældende kærlighed i første scenario betyder jo ikke nødvendigvis, at lykken holder. Og fordi de ikke rigtigt mødes i ungdommen, betyder det ikke, at deres veje ikke krydses igen.

Jeg var betaget af konstruktionen af de tre historier; man kan ikke slippe den før man ved, hvad der NU sker med de tre protagonister - og man ærgres og glædes med dem.

Historierne slutter i 2014, da Eva er alene igen og kan se tilbage på et langt liv - spørgsmålet er så. hvilket af dem, der var det optimale? Eller om det 'lykkeligste' liv findes ud af de tre muligheder?

Tankevækkende og yderst original roman.

Hong-Kong et Macao - Joseph Kessel

• Fransk
• 16.-17. juni
• 250 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Joseph Kessels rejsebeskrivelser er rene perler, som jeg arbejder mig langsomt igennem for at strække nydelsen mest muligt. Beskrivelser fra dengang rejser var så anderledes; hvor man oprigtigt var væk og ikke blot et andet sted i verden med de samme muligheder som hjemme i kraft af teknologi og globalisering. 

Denne rejsebog er fra 1957, hvor Hong Kong jo stadig var engelsk territorie; men hvor resten af verdens kolonimagter var ved at miste taget i en epoke, der nærmede sig sin ende. Indien var selvstændig, og de fleste afrikanske lande var kun få år fra at frigøre sig. En verden i opbrud!

Hong Kong og Macao derimod er to små enklaver så langt fra Europa, og omsluttet af et kommunistisk Kina, som standhaftigt lever i deres egen tidslomme. Kessel rejser ned i dybden af disse byer med deres opiumshuler, prostituerede og gale mafiabander, der lever efter helt egne regler. Han opsøger de mange, der er rejst fra Kina, men savner hjemlandet i denne kultur, der er en cocktail af øst og vest.

Hans historier er fantastiske, fordi han formår at leve sig ind i dem verden, han er midt i. Han dømmer ikke fordomsfuldt, men observerer og lærer inden han sætter fingeren på de smertefulde punkter. 

At rejse på hans måde er definitivt at leve som den gode hr. Andersen ville have tænkt!

Det litterære apotek - Nina George

• Engelsk
• 13.-15. juni
• 359 sider
• Originaltitel: The Little Paris Bookshop

En fantastisk smuk bog om litteratur, sorg og kærlighed -og hvordan litteraturen kan kurere de to andre problemer. 

Jean Perdu (efternavnet betyder passende fortabt) er en midaldrende mand, der bor i en løjerlig ejendom i Paris - det er lidt Amélie Poulain med portnerkone og diversen andre excentriske personligheder. Han lever et tilbagetrukket og stille liv, hvor han hver dag går med til sin husbåd på Seinen, som er hans boghandler .... det litterære apotek.

Her sælger han bøger; hvis han vel at mære synes, at det er den rette bog til køberen. Er det ikke det, så må de gå med uforrettet sag. De kan komme tilbage en anden gang, hvor han måske mener, at de så er klar til netop den bog.

Hans tilbagetrukne liv skyldes en 21 år gammel kærlighedshistorie han havde med Manon fra Provence. De havde en affære i 5 år, indtil hun en dag forlader ham og kun efterlader et brev. Det brev har Perdu aldrig åbnet men blot gemt det af vejen i bunden af en skuffe i et bord. Og bordet giver han nu til en ny tilflytter i huset, som selv er blevet forladt af sin mand. Da han endelig med 21 års forsinkelse åbner det, begiver han sig ud på en rejse gennem Frankrig med husbåd og en forvirret ung forfatter på slæb,

Deres rejse bliver en sjælelig og lindrende rejse; en dannelsesrejse af en slags, hvor de begge - samt de mennesker, de møder undervejs - skal tage deres liv op til revision.

Og igennem det hele flyder denne kærlighed til litteraturen som sjælesørger og medicin.

Det er en dejlig livsbekræftende og genial bog, som jeg varmt kan anbefale.

Sous les ailes de l'hippocampe - François Suchel

• Fransk
• 9.-12. juni
• 313 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er jo generelt glad for rejsebøger; så jeg faldt for denne på nettet - selvom bogindkøb på nettet ikke er min favorit. Måske havde jeg ikke købt den, hvis jeg havde haft den i hænderne?

François Suchel er pilot hos Air France, og flyver jævnligt på ruten fra Paris til Canton og retur. Hver gang undrer han sig over alle de liv, og alt det, der foregår kilometer nede under ham, mens han sidder i cockpittet om natten. Og så beslutter han sig for, at han vil tage turen hjem på landjorden - på cykel. Unægteligt en lidt anden oplevelse - men som moderne rejsende er han temmelig godt udstyret med mobiltelefon, GPS og diverse andre hjælpemidler.

Det virker umiddelbart som en midtlivskrise, der skal udleves. Der er ikke meget rå eventyr over det - da han lever ret komfortabelt undervejs, og som sagt er godt hjulpet af teknologi men også af personer, der baner vejen for ham via Facebook-sider og andet. Man får en tydelig fornemmelse af en ægteskabelig krise, som dog ikke uddybes. Men undervejs tager han hjem, da konen sætter ham stolen for døren - men rejser dog igen. Hans egne behov er åbenlyst vigtigere.

Der er selvfølgelig anekdoter om hans oplevelser undervejs - men også for meget lommefilosofi om moderne globalisering o. lign. Det minder om et oplagt forsøg på at tjene nogle nemme penge; franskmænd er jo altid overbevist om deres intellektuelle evner!

Altså slet ikke fascinerende som rejsebeskrivelser skrevet langt tidligere - som jeg elsker dem. Og bogen forblev på en caribisk strand til en anden turist!