Monday, July 20, 2009

The Angel's Game - Carlos Ruiz Zafon


The Angel's Game er optakten til Vindens skygge, som jeg var totalt opslugt af; den er skrevet senere - den er faktisk lige udkommet - men foregår som indledende historie til Vindens skygge. Scenen er den samme - et mørkt og dystert Barcelona; denne gang i 1920'erne, hvor vi følger den unge journalist David Martin. Han kommer fra usle kår, og er blevet forældreløs i en ung alder - han får arbejde på en lokal avis; men hans store drøm er at blive forfatter, hvilket endelig lykkes da to skruppelløse personnager ansætter ham til at skrive underlødige kriminalhistorier om Barcelona.
Han er bundet af en umulig årelang kontrakt, og er ved at køre sig selv helt ned over at skulle skrive den slags litteratur. Endelig får han muligheden for at skrive sin egen bog, men den bliver nedsablet af kritikerne, som muligvis er betalt for at sætte en stopper for hans selvstændige karriere. Men en dag møder han den mystiske Corelli, som påstår at være en stor fan af hans dunkle skriverier. Han tilbyder ham en kontrakt, hvor han skal skrive en bog, hvis indhold Corelli fastsætter - han får et år til det og 100.000 francs for ulejligheden. En uhyrlig sum for den unge fattige journalist.
På mystisk vis forsvinder alle hans problemer - hans helbred forbedres, hans fjender dør under dramatiske omstændigheder; og inden længe er Martin klar over, at den kontrakt snarere er en forbandelse. Samtidig er der mysteriet om det gamle spøgelsesagtige hus, han har lejet sig ind i - der lurer en mystisk historie om den tidligere lejer, som havde opgivet sit almindelig liv for at skrive en bog på kontrakt.
Martin beslutter sig for selv at udforske mysterierne, og det bliver en gotisk dragende rejse ned i Barcelona's underverden med bizarre personer, der krydser hans vej. De eneste oprigtigt gode mennesker i hans liv er den unge Isabella, som arbejder som hans assistent, og Christina, som han har kendt fra sin barndom. Hun bor hos Vidal, Martin's velgører fra ungdommen, men vil ikke overgive sig hans kærlighed og gifter sig i stedet med Vidal. Uanset hvem Martin forsøger at komme i kontakt med, dør de - og hver gang er der pudsige overensstemmelser med Corelli's tilsynekomster i hans liv.
Det er langt fra en almindelig krimi - det er historien om De Glemte Bøgers Kirkegård igen; ordets og bøgers magt, som bærer forfatternes sjæl og med hvilke de kan influere de personer, som læser dem og ændres af disse ord. Slutningen er intet mindre end overraskende, særpræget og jeg har brugt et par dage på at finde hovede og hale i hele fortællingen. Det er et specielt univers Zafon bevæger sig i - og det giver kun lyst til at genlæse Vindens skygge. Jeg synes muligvis, at den var en anelse bedre - men under alle omstændigheder vil jeg anbefale at læse dem i korrekt kronologisk rækkefølge, hvis man ikke allerede har læst den første.
-------------------------------------------------------------------------------
The Angel's Game qui paraitra en français bientôt sous le titre de 'Le Jeu de l'Ange' a été écrit après 'L'ombre du vent' mais il s'agit en effet d'une histoire qui précède celle de L'ombre du vent. J'avais adoré le premier et je n'ai donc pas hesité quand le nouveau est paru récemment. La scène est la même - Barcelone glauque et sinistre dans les années 1920 pleines de pauvreté et misère. Nous suivons le jeune David Martin qui vient d'une famille pauvre et devient orphelin à un très jeune âge.
Il veut devenir écrivain mais travaille dans un journal jusqu'à ce que deux personnages sans scrupules l'engage pour écrire une série de romans polars se déroulant dans les pénombres de Barcelone. Il est lié par un contrat long et il est presque au bord de la mort certaine en s'épuisant à écrire contre sa volonté. Finalement il peut écrire ses propres mots, mais les critiques sont impitoyables - sans doute sont-ils payés pour le démolir et le faire revenir aux deux chacals.
Un jour il rencontre le mystérieux Corelli, un fan de ses écritures, qui lui envoie des lettres - et finalement vient le sauver quand il est presque mort. Il lui offre un contrat d'écriture; Corelli décide du contenu et il a un an pour le terminer contre la somme astronomique de 100.000 francs français. Bizarrement tous ses problèmes disparaissent en même temps - il est guéri, ses ennemis meurent dans des circonstances bizarres et dramatiques, et Martin se rend vite compte que le contrat est une pure malédiction.
Il a loué une vieille maison dite hantée - il y a une histoire étrange racontant que le locataire précédent avait tout quitté pour écrire un livre sous contrat. Martin veut trouver la vérité et se lance tout seul dans les bas-mondes de Barcelone - un voyage presque gothique où ils croisent des personnages étranges. Les seules bonnes personnes dans sa vie sont Isabella, la jeune assistante qui insiste pour travailler pour lui - et Christina, qu'il connait et aime depuis sa jeunesse. Elle habite chez Vidal - un bienfaiteur de sa jeunesse; mais elle ne veut pas de lui et finit par marier Vidal.
Le voilà abandonné à ses propres démons qui semble être tout ceux qui croise son chemin - et qui meurent tous et toutes. A chaque fois il y a une coincidence inquiétante avec les apparitions de Corelli. C'est loin d'être un polar habituel - il y a le Cimetière des Livres Oubliés; le pouvoir du mot écrit et les livres, qui portent l'âme de leur auteur et qui transforment la vie des gens qui les lisent.
La fin est surprenante et bouleversante; j'ai mis du temps à y réfléchir ensuite - et comprendre toute la symbolique derrière. Il a un univers tout à fait ensorcelé - et ça m'a donné envie de relire l'Ombre du Vent. Je trouve qu'il est un peu meilleur que le deuxième; mais si on ne les a pas lu je conseille de les lire dans l'ordre chronologique. En tout cas on aura des belles sensations.

Sunday, July 12, 2009

Oceanhavet - Alessandro Baricco



























  • Fransk
  • 9. -12. juli
  • 283 sider
  • Fransk titel: Océan mer
Baricco's bøger er altid lidt fabelagtige, mystiske, tidsløse og eventyrlige... men denne er det endnu mere end Nittenhundrede, Silken eller Denne historie, som alle var eventyrlige i mine øjne. Jeg har faktisk utroligt svært ved at beskrive selve handlingen, da bogen i sig selv er komponeret på en meget usædvanlig måde - lige præcis det har den til fælles med "Denne historie".
Scenen er sat et fiktivt sted, hvor alting har fiktive navne - en pension helt ude på kanten af havet; en pension, som bebos af mystiske små børn, som hjælper de syv gæster med at finde det, de leder efter; som hjælper dem i deres drømme; eller som bare bestyrer hotellet. De syv gæster er alle særprægede personnager - en maler, der leder efter, hvor havet begynder og en videnskabsmand, der vil finde ud af, hvor havet ender.... en ung kvinde, der skal lære at leve; hendes præst; en kvinde, der har været sin mand utro... blandt andet.
Den første del fortæller, hvordan og hvorfor de hver især ender på pension Almayer; den anden del er historien om et skibbrud, hvis passagerer kæmper for at overleve til havs - to af protagonisterne fra denne historie er gæster på pensionen. I den sidste del finder vi ud af, hvor de forskellige gæster fortsætter deres liv - og hvordan - efter deres oplevelser ude ved havet.
Baricco's styrke er som i "Silken" at tage et enkelt objekt og bygge sin roman op omkring det. I "Denne historie" er det ligeledes et mere diffust begreb - den ultimative vej - ligesom det i denne historie er Havet, der spiller hovedrollen; ikke de enkelte personer. De er statister til Havets historie. Han beskriver som altid tingene meget poetisk og elegant; et meget lettilgængeligt sprog, som samtidig rummer utrolig meget skønhed og finesse.
Det er svært at komme med en egentlig beskrivelse af handlingen - hans bøger er nogle gange snarere en stemning end en handling; men de er altid bjergtagende i deres enkle tilgang til begreber og fænomener. Det er ikke hans bedste bog - men absolut læseværdig!

Monday, July 6, 2009

Chicago - Alaa El Aswany


  • French
  • July 1-5
  • 458 pages
  • Dansk titel: Chicago

Den selvstændig efterfølger til El Aswany's debutroman så jeg frem til med stor glæde - men også den sædvanlige spænding, der er, når en forfatter skal leve op til en succes, som den første var i mine øjne. Heldigvis slap han glimrende fra det - mindst lige så godt som med Yacoubian's Hus.

Strukturen er den samme - vi følger en række personer, som lever i et form for mikrokosmos; hvis veje nogle gange krydses og som alle har en række lighedspunkter. Denne historie foregår i USA - i Chicago - på et universitet, hvor en række egyptiske stipendiater studerer og har deres første møde med den vestlige verden. Ligeledes følger vi to egytiske professorer, som har levet i USA i mere end tredive år og en egyptisk hjertekirurg, som blev tvunget ud af landet, da han tilhører den koptiske kristendom. Som en række kontraster til de egyptiske protagositer er blandt andet den midaldrende amerikanske professor, Graham, som bor sammen med en ung sort kvinde.

Hovedemnerne i romanen svæver omkring forskellene i kulturer - de unge egyptere skal finde sig til rette i en ny kultur; og ikke en hvilken som helst - men den amerikanske post-9/11-kultur. Deres tvivl om de amerikanske værdier står i kontrast til de midaldrende egyptiske professorers begejstring for deres adoptionsland - de er udsendt af den egyptiske stat, men med det formål at vende hjem for at arbejde i og for deres land; hvorimod de to udvandrere umiddelbart selv føler, at de er blevet ægte amerikanere helt ind i sjælen. De udvandrede fra Egypten i 1960'erne, hvor idealismen og religionskraften var knap så brændende, som den er for de unge muslimer i dag.

Danana er formand for sammenslutningen af egyptiske studerende i USA - og er indbegrebet af den lille mand, som er statens redskab. Korrupt, beregnende, en sladderhank - som lader alle sine frustrationer gå ud over sin egyptiske unge kone, som han har hentet til Chicago. I modsætning til ham står Nagui, som man følger fra hans ankomst. Han har haft problemer med sikkerhedspolitiet hjemme i Egypten, da han konstant kæmper for at ende diktaturet i sit hjemland - og den egyptiske præsidents besøg bliver en anledning for ham til at arrangere en demonstration. Hans værdier sættes dog også på en prøve, da han indleder et forhold til Wendy - som viser sig at være jøde. Men han mener dog, at spørgsmålet om krig mellem jøder og muslimer er et territorialt politisk problem og ikke et religiøst. Hans indstilling til og opfattelse af islam er mere pragmatisk end flertallet af hans medstuderende.
Tarek og Cheima er et ungt par, som begge er meget troende - og praktiserende. De bliver forelskede, men kæmper alverdens kvaler for at finde smutveje i Koranen, som kan tillade eller velsigne, at de også indleder et fysisk forhold. Det starter i det små - men som alle andre unge forelskede kan de ikke holde lysterne i skak; og det ender med en skandale, som derhjemme ville have ødelagt Cheima's omdømme. Det er en interessant fremstilling af den muslimske opfattelse af forhold og sex; men i sidste ende er problemerne og konflikterne ikke særligt anderledes fra den amerikanske Graham's reaktion, da han opdager, at hans unge sorte veninde har måttet gå langt for at få et arbejde. Hans fordomme er ikke meget langt fra det, vi som civiliserede mennesker opfatter som middelalderligt i islam - men sådan opfatter vi ikke os selv, før det bliver sat skarpt op.
Jeg synes netop, at det er her, forcen i El Aswany's historier ligger - han beskriver på den ene side det moderne Egypten med dualiteten mellem religion og nødvendigheden af at følge med tiden; og især i denne roman drager han elegant paralleller til vores levemåde, opfattelse af kønsroller og får læseren til at stille sig spørgsmålet, om vi i virkeligheden er så forskellige, når det rammer os helt ind i sjælen, hvor urinstinkterne slår til?
Hans skrivestil fænger mig fra første side - historierne følges parallelt, men med spring passende steder, så man forlader én person - men hopper videre til den næste, for senere at vende tilbage igen. Det bibeholder spændingen samtidig med, at det muliggør anskuelsen af lignende situationer fra forskellige vinkler.
En fantastisk dejlig bog!
------------------------------------------------------------------------

Je m'attendais à beaucoup du second roman de l'auteur égyptien El Aswany après ses débuts avec L'immeuble Yacoubian - melangé avec la crainte que ce n'est pas possible de réussir deux fois de suite après des débuts si applaudis. Mais je n'ai pas été déçue - il continue d'impressionner!

La structure y ressemble - nous suivons une série de personnes, qui vivent dans un petit univers fermé; leurs chemins se croisent et on y trouve des points semblables dans leurs vies. L'histoire se passe à Chicago - à l'université où un petit nombre d'égyptiens étudient sur une bourse de l'état égyptien. C'est donc leur première rencontre avec le monde occidental.

Il y aussi les deux vieux professeurs égyptiens qui vivent aux Etats-Unis depuis une trentaine d'années - y étant restés après leurs études - et un chirurgien égyptien forcé à quitter son pays à cause de sa réligion copte. En contraste avec ce monde égyptien on croise d'autres personnages - entre autres le vieux hippie révolutionnaire, Graham, qui vit avec une jeune noire.

Les sujets principaux - tout en suivant tout ce petit monde dans leur vie de tous les jours - sont les différences de culture; les égyptiens doivent se retrouver dans un nouveau pays avec d'autres moeurs... et pas n'importe lequel; dans les Etats-Unis post-9/11. Ils ont tous des préjugés sur les américains en arrivant - qui contrastent violemment avec la ferveur avec laquelle les deux vieux professeurs ont adopté leur nouveau pays en devenant plus américain que les américains. Les jeunes sont envoyés par l'Etat et ils doivent retourner travailler dans et pour leur pays; les deux vieux sont partis du fait de la desillusion des années 1960 quand les idéalistes l'étaient moins dans cette partie du monde.

Danana est président de l'association des étudiants égyptiens aux Etats-Unis - et il est un personnage tout à fait détestable; corrupte, calculateur, menteur - et qui sort ses frustrations sur sa jeune femme venue lui rejoindre à Chicago. A son opposé il y a Nagui, le jeune idéaliste, qui se bat pour que son pays devienne libre - il va utiliser la visite du président égyptien à Chicago pour prépare un manifeste. Ses valeurs doivent tout de même aussi surmonter des épreuves - surtout quand il commence une liaison avec Wendy, qui est juive - selon Nagui la question israélo-arabe est avant tout une guerre territoriale et politique et non un conflit religieux. Sa croyance est bien plus pragmatique que celle de ses compatriotes souvent.

Comme le jeune couple de Tarek et Cheïma, qui sont croyants pratiquants tous les deux. Ils tombent amoureux mais doivent trouver des excuses, des explications dans le Coran qui leur permettent et leur pardonnent une relation physique. Cela commence en toute innocence - mais bientôt ils ont été bien trop loin et le scandale arrive; qui aurait deshonoré Cheïma à vie au pays. C'est une représentation intéressante de la perception musulmane des relations et du sexe comme la définition de liberté personnelle; qui finalement ne diffère pas beaucoup de la réaction de Graham quand il apprend que sa copine noire a du aller très loin pour obtenir un travail dans un climat raciste et hostile.

Ses préjugés ne sont pas loins de ceux de tout le monde occidental considère somme arriéré et moyenâgeux dans l'islam - mais nous ne le voyons sûrement pas ainsi; sauf que les parallèles sont mis à l'évidence.

Je trouve que la force d'El Aswany est justement là! Il décrit l'Egypte moderne avec la dualité de la religion et la nécessité d'avancer; surtout dans ce roman il dessine des parallèles presque invisibles entre nos valeurs, l'égalité entre les sexes - et on se pose la question si au fond nous sommes différents quand on est au pied du mur et les instincts basiques commencent à ressortir?

Sa façon d'écrire me capture dès la première pages; il coupe intelligemment pour nous entrainer vers l'histoire de la personne suivante pour revenir ensuite. Cela garde le suspens mais ç'est aussi une manière de faire ressortir les parallèles et les différents angles sur la même hsitoire! Un très beau livre!

Tuesday, June 30, 2009

Lorsque j'étais une oeuvre d'art - Eric-Emmanuel Schmitt


  • French
  • June 29
  • 253 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Lige så hurtige hans romaner er at læse, lige så stort indtryk gør de trods alt altid på mig. Man bliver fanget ind i hans helt specielle skrivestil - og efter at have læst seks engelske bøger i træk, er det en fryd for mit hovede at lade tankerne flyde med rytmen i hans smukke måde at håndtere det franske sprog på.

Schmitt's bøger bruger en forholdsvis enkel dagligdags historie til at belyse et mere filosofisk emne. Hans bøger er ofte snarere fabler end egentlige romaner; og denne er ingen undtagelse. Historien foregår på en imaginær ø et sted i verden, hvor den unge Tazio Firelli i indledningen befinder sig på en klippetop i gang med at forberede sit fjerde selvmordsforsøg. Han er dybt deprimeret og føler sig som et uendeligt nederlag - især set i forhold til sine to ældre brødre, som lever i mediernes rampelys og er kendte for at være de to smukkeste mænd på jorden. Tazio er bare helt almindelig og ingen har nogensinde beundret ham for noget som helst.

Lige da han vil springe, bliver han tiltalt af den kontroversielle kunstner Zeus-Peter Lama, som tilbyder ham berømmelse, hvis han til gengæld skriver under på, at han totalt overgiver sin krop til dennes bizarre forsøg med moderne kunst. De simulerer hans selvmord; og Tazio bliver opereret og bliver til Adam bis... det ultimative nye moderne menneske. Vi får aldrig detaljerne af hans udseende at vide - men, at det er revolutionerende og chokerende ses af de shows, han bliver udstillet på rundt om i verden.

Tazio/Adam opdager dog hurtigt, at forfængelighed er overfladisk - han keder sig, da de fleste kun er interesseret i hans udseende og ikke i hans tanker. En dag stikker han af og flygter ned til stranden, hvor han møder maleren Carlos Hannibal og hans datter, Fiona. Han beundrer Hannibal's kunst og hver dag snakker han i timevis med den gamle mand; indtil en dag denne hidser sig op over hans rivals Lama's seneste værk - som har hørt om i radioen. At gøre et menneske til et kunstværk! Hannibal er blind og ved ikke, at det er den mand, han har snakket med i timevis - og da det går op for ham, maler han et maleri af Adam, som han forestillede sig ham ud fra hans stemme... som en forsoningsgave. Maleriet forestiller Adam som han så ud som Tazio!

Historien fortæller Adam's liv som kunstværk - menneskets forfængelighed, der gør, at vi tit vil anerkendes for vores ydre, som er forgængeligt og ikke for vores indre. Tazio møder sine brødre, som ikke genkender ham - og opdager, hvor ligegyldige de er... og hvor meget de lider under viden om, at deres tid er talt og andre vil overtage deres plads. Han ender med at indlede en retssag, hvor det absurde spørgsmål stilles: Er han stadig et menneske - og hvad definerer et menneske? Han har stadig sine egne tanker - ergo sin sjæl! Men en sjæl er ikke videnskabeligt beviselig, ikke håndterbar...

Det er en lille kort roman, som mange steder er ganske underholdende - og det er netop kendetegnet ved Schmitt's bøger. Han forestiller ikke at gå i store filosofiske selvhøjtidelige dybder - men hans små finurlige fortællinger formår alligevel at få budskabet frem.

----------------------------------------------------------------------

Ils sont toujours courts, précis et faciles à lire - tout en traitant des sujets pas decidément faciles. Puis ça m'a fait du bien de lire en français de nouveau après plusieurs romans en anglais. Comme souvent avec ses romanes c'est plus une fable qu'un vrai roman; et celui-ci n'est pas une exception.

L'histoire se passe sur une île imaginaire, où le jeune Tazio tente poour une quatrième fois de se suicider - les autres fois il a raté. Il est très deprimé et veut se jeter d'une falaise. Il se sent nul et inutile - surtout comparé à ses deux frères, qui sont mondialement connus comme étant les hommes les plus beaux. Tazio est juste très ordinaire et personne ne l'admire pour rien.

Au moment de sauter il est interpellé par l'artiste controversiel, Zeus-Peter Lama, qui lui offre la gloire si il accepte de se donner entièrement à lui et accepte ses conditions. Ils simulent son suicide; Tazio subit une opération et devient l'homme nouveau... Adam bis. On n'apprend jamais rien sur sa nouvelle apparence - sauf que c'est différent, choquant et crée l'émotion partout où il est exposé.

Tazio/Adam se rend néanmoins compte que la vanité est superficiel - il s'ennuie, puisqu'il ne doit pas parler... de préférence même pas penser. Un jour il s'en va se promener sur la plage où il rencontre le peintre Carlos Hannibal et sa fille Fiona. Il revient tous les jours admirer les oeuvres du vieux peintre et discute avec lui; jusqu'au jour où celui-ci s'énerve en lui parlant de l'oeuvre de Lama dont il a entendu parler à la radio. De changer un humain en oeuvre d'art!!! Hannibal est aveugle et ne sait pas que c'est l'homme qu'il a en face de lui - pour se faire pardonner il peint un tableau d'Adam comme il l'imaginait après ses mots et sa voix. Le tableau est identique à celui qu'il était quand il était Tazio.

L'histoire suit la vie d'Adam en tant qu'oeuvre d'art - la vanité de l'homme, qui fait que nous cherchons la reconnaissance pour notre extérieur et non notre personnalité. Tazio rencontre ses frères qui ne le reconnaissent pas - et il se rend compte comme eux ils souffrent de n'être qu'apparence - avec le savoir que d'autres plus jeunes et plus beaux les remplaceront.

Il finit par commencer un procès pour regagner son statut d'être humain - mais alors il est une oeuvre d'art au musée et comment définir qu'il soit humain? La question devient absurde - il pense, il a donc une âme... mais ce n'est pas une preuve scientifique! Ce n'est pas tangible et le côté tangible ne ressemble plus à un être humain habituel.

C'est un petit roman court - pas prétentieux; c'est fait en légèreté mais en allant tout de même en profondeur. Sans tout rendre évident, Schmitt arrive à nous ouvrir les yeux sur certaines absurdités de ce monde.

Monday, June 29, 2009

She's Come Undone - Wally Lamb


En ren perle fandt jeg dog inden ferien, og heldigvis kunne jeg slutte ferien af med denne i hænderne. Det var egentligt både planlagt og forventet - efter den store læseoplevelse jeg havde med hans seneste roman lige inden afrejse. Denne er hans første roman fra 1992 - men jeg opdagede først Wally Lamb for ganske få år siden, og havde ikke kunnet finde denne tidligere.

I modsætning til hans to senere romaner er hovedpersonen denne gang en kvinde - men det gør absolut ikke hans indlevelse i karakteren ringere. Det er der selvfølgelig mange mange mandlige forfattere, der har bedrevet - men Wally Lamb gør det med en fintfølende indsigt, selvom bogens hovedperson, Dolores, som hans andre hovedpersoner er et dybt traumatisk menneske.

Det er en usædvanlig stærk historie, som følger den lille Dolores fra hun er 4 til knap 40 år gammel - igennem årtier med stærke begivenheder i USA's historie, som Kennedy's mord, den første mand på månen og skiftende præsidenter. Dolores vokser op i en til at starte med relativt normal familie - bortset fra, at faderen har et mere end almindeligt tæt forhold til sin kvindelige arbejdsgiver. Det ender galt - og forældrene bliver skilt; moderen får en dyb depression og må indlægges - og Dolores bliver sendt hjem til den dybt troende bedstemoder. Da moderen kommer tilbage er det til skiftende jobs, skiftende flirts i et forsøg på at holde fast i sin tiltrækningskraft som kvinde.

Dette går ikke ubemærket hen over Dolores midt i hendes teenageår - og endnu engang kulminerer tingene, da hun bliver voldtaget af den lejer, der bor (med sin kone) ovenover dem. Da er hun 13 år! Hun reagerer ved at lukke sig inde og spise; i enorme mængder - så hendes sociale liv til sidst er ikke eksisterende og blot tanken om college er uudholdelig. Hun er i konstant konflikt med moderen, som bliver dræbt i en trafikulykke i en ung alder.

Dolores' liv er nedtur efter nederlag; slag over nakken - og hun udvikler sig ikke til et ligefrem elskværdigt menneske. Men man føler med hende i al hendes elendighed, som ingen ende vil tage. Hendes tilværelse leves igennem andre - hun 'stjæler' andres liv for at skabe et for sig selv. Hun forsøger selvmord, bliver lukket inde på et asyl i flere år - men alligevel formår hun at komme ud på den anden side og rejse sig igen.

Hendes livsopfattelse sætter mændende på den ene side - som de onde; faderen, der forlod hende og lejeren, der voldtog hende. Hun er blevet reduceret til deres offer - og det tager hende lang tid at komme overens med den rolle, hendes moder og bedstemoder, som kvinder, har spillet i hendes liv på godt og ondt. Hun sammenligner sig selv med en hval - den tykke pige, som altid er indeni hende... og det tager hende et halvt liv at give slip på den hval. Det tager hende halvdelen af hendes liv bare at begynde at leve, og denne kamp er beskrevet på den mest indlevende måde.

Det er en lang proces, man som læser følger hende i - det er både tragisk, morsomt, sørgeligt og nogle gange lidt barsk. Men det er utroligt stærkt skrevet, og jeg var klistret med næsen mellem siderne hele flyturen hjem - jeg så simpelthen ikke tiden gå. Desværre må jeg nu sikkert vente en 7-8 år på en ny roman!

----------------------------------------------------------------------

La seule bonne surprise dans les lectures de vacances n'était même pas une vraie surprise; car après avoir lu ses deux autres romans je m'attendais à quelque chose de BIEN! Celui-ci est son tout premier roman et il date de 1992 déjà; et déjà pour un débutant il est très puissant comme livre.

Les protagonistes de Wally Lamb sont souvent des hommes - mais cette fois-ci c'est la voix de Dolorès qui nous raconte sa vie - de 4 ans à 40 ans. Une vie triste, troublante, pleine de misère - et on se dit que decidément elle ne cherche pas à s'en sortir non plus. Elle fait presque tout pour s'engouffrer dans un trou noir qui ne fait que grandir.

Au début tout va bien - sauf que son père a une relation un peu trop proche avec la femme qui l'emploie! Ca se termine mal - les parents divorcent, et sa mère tombe dans une dépression grave et doit être interné. Dolorès vit alors avec la grand-mère très croyante; et la mère revient là quand elle sort de l'hôpital. Ils prennent des locataires pour survivre sans l'argent du père - mais la mère commence une relation avec le mari du couple et celui-ci finit par violer Dolorès quand elle a 13 ans. Pour se punir elle-même elle s'enferme et elle mange! Au point de devenir obèse et ne plus vouloir sortir ni aller à l'école.

La mère essaie de l'aider mais elle est aussi très occupée par tous ses petits amis et tous les travaux qui changent - jusqu'au jour où elle est tuéée brutalement dans un accident de voiture. Dolorès essaie de commencer le lycée - mais elle ne s'entend avec personne; on se moque d'elle (grosse comme elle est) et elle n'est pas toujours une personne qu'on a envie d'aimer ni d'aider. Elle 'vole' la vie des autres pour s'en créer une elle-même - et ça finit toujours mal pour elle.

Elle tombe de plus en plus bas - et elle termine à son tour dans un asyle pendant des années. Elle se compare à une baleine et c'est cette perception d'elle-même qu'elle cultive aussi dans les séances avec son psy qui la fait renaître dans l'eau. Elle est ignoble avec à peu près toutes les personnes qui essaient de l'aimer - tant elle a peur d'être rejetée encore comme par son père ou l'homme qui l'a violé. Mais juste quand on pense que tout finira mal elle se redresse quand même.

Elle mettra presque la moitié de sa vie à enfin commencer à vivre et faire la paix avec les démons de son passé. On est littéralement scotché aux pages dans l'impatience de suivre ses aventures. C'est plein de cynisme, ironie, humour... un style très américain certes; mais envoûtant!

Sunday, June 28, 2009

The Minotaur - Barbara Vine


Heller ikke denne bog formåede at give mig en god læseoplevelse desværre - præcis som med den første Barbara Vine-roman, jeg læste - så er jeg ikke imponeret. De præsenteres som psykologiske thrillere - men på intet tidspunkt føler man sig overrumplet eller overrasket over handlingen.

En skandinavisk person er åbenbart en nødvendig ingrediens i hendes bøger skrevet under dette pseudonym - og ikke som i krimierne skrevet som Ruth Rendell. I dette tilfælde er det den unge svenske pige, Kerstin, der ansættes som privat hjælper på et forfaldent engelsk gods beboet af en gammel dame, hendes tre ugifte døtre i slutningen af 30'erne og sønnen, John, som er syg. Han siges at være blevet sindssyg efter et stort følelsesmæssigt chok i barndommen - men er i virkeligheden lettere autist. Moderen bedøver ham med medicin for at sløve ham hen; men Kerstin får ham ud af medicinforbruget og han ændrer personlighed.

De tre søstre er mere ynkelige den ene efter den anden - de er ærgerrige, jaloux, hadske og bruger deres tid på at intrigere. Forfatteren forsøger med nogle halvhjertede forsøg på personbeskrivelser af de forskellige personer i den lille landsby, men intet af det fungerer rigtigt overbevisende.

Huset indeholder et hemmeligt - eller aflukket - bibliotek, som er bygget som en labyrint og er John's foretrukne opholdssted. Det er selvfølgelig en nem metafor over det græske sagn - og samtidig den mystiske labyrint, der udgør alt det usagte, der foregår inde i John. Der er en masse skjulte familiehemmeligheder, der stille og roligt kommer for dagen - men intet af det er overraskende og selv det mord, der endeligt bliver kulminationen på alle disse usagte ting, har absolut ingen spændingsmomenter.

True Believer - Nicholas Sparks


  • English
  • June 17-19
  • 403 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Næste lette titel var denne roman af Nicholas Sparks, hvis bøger flere gange er blevet filmatiserede. Det er typisk midtamerikansk landlighed - gerne ved vandet og også gerne med et fyrtårn i nærheden. Det egner sig perfekt til lidt sødsuppefilm - med en aldrende Kevin Costner eller Richard Gere i hovedrollerne. Det er ikke absolut dårligt - men det er bestemt heller ikke uforglemmeligt!

Historien foregår over ganske få dage, hvor den kyniske selvoptagede smarte New Yorker-journalist, som er specialiseret i at afsløre fupnumre om overnaturlige fænomener, sendes til en lille afsides by, hvor man påstår, at der er lys på en kirkegård. Lysene skulle stamme fra en tidligere kirkegård, hvor der udelukkende lå sorte slaver begravet.

Næppe er han landet før han møder byens eneste yngre og attraktive kvinde - som selvfølgelig er klog, smart... og har boet i New York, inden hun valgte det ægte naturliv med de ægte værdier, som godt naboskab og alt det andet pladder. Selvfølgelig bliver de forelskede; han opklarer mysteriet og gør grin med deres landlige miljø... han vender tilbage til New York; de kan ikke undvære hinanden og pludselig bliver han omvendt og kan kun leve i uldne sweatere gående lange ture langs stranden ved fyrtårnet. Det var ligesom det!

The Alexandria Link - Steve Berry


Lige inden ferien købte jeg fire bøger - som for de flestes part udelukkende skulle læses og smides ud. De viste sig nærmest at være så dårlige, at det nemmeste havde været at smide dem ud inden, at jeg overhovedet læste dem!

Denne slog dog alle rekorder - af den bunke af letlæselige krimier med Dan Brown-tendenser, som diverse forfattere føler trang til at spy ud i rekordfart, er denne en af de absolut værste overhovedet. Jeg kom igennem den - men selv til ferielæsning satte den min tålmodighed på prøve.

Historien starter i København, hvor en pensioneret amerikansk efterretningsagent får sit lille antikvariat sprængt i luften samtidig med en besked om, at hans søn er kidnappet og at han har 72 timer til at lede dem til det forsvunden Alexandria-bibliotek. Der er et væld af mord - jeg opgav at tælle dem, hvilket måske kunne have gjort læsningen lidt underholdende... og hele plottet går ud på omskrivningen af det Gamle Testamente, som skulle sætte spørgsmålstegn ved jødernes ret til at bebo Israel.

Historien er ualmindelig tynd og ligegyldig; personerne er totalt overfladiske - men hvad der irrriterede mig mest, er den måde forfatteren forsøger at indsnige almenviden i historien. Muligvis er det ikke almenviden og det publikum, der læser den slags bøger, har først nu med denne mode opdaget, at religion indeholder symboler? Men at skulle læse med stor forundring, at et maleri med tre mænd iklædt turbaner omkring et par med et barn er krybbescenen og de Hellige Tre Konger... der var den lige ved at ryge i svømmepølen i rekordfart!

Jeg kom igennem... men det var ren lidelse! Pudsigt nok har jeg tidligere læst én anden af hans romaner, som faktisk var underholdende. Det var denne IKKE!

Thursday, June 11, 2009

The Hour I First Believed - Wally Lamb


  • English
  • May 31 - June 10
  • 617 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas encore traduit

Wally Lamb er tilsyneladende aldrig blevet oversat til dansk - og endnu mere overraskende ikke særlig kendt. Han skriver heller ikke tit - faktisk er det kun blevet til 3 bøger fra hans hånd på 16 år. Hans anden roman I know this much is true købte jeg ved et tilfælde i Haag for nogle år siden; men den gjorde et dybt indtryk på mig... pudsigt nok omtaler Lamb i denne nye roman tvillingerne fra den tidligere.

Hans seneste roman udkom for ca. 2 måneder siden, og jeg var ikke i tvivl, da jeg så den i den engelske boghandel. Den er blevet nydt i en intens læserus, som ikke har været hurtig - men til gengæld forsvandt jeg så langt ind i ordene, at jeg til sidst trak og trak tiden for ikke at nå til sidste side.

Handlingen er en blanding af fiktion og fakta; Lamb blander reelle hændelser med reelle personer ind i sin historie, og binder dem til sine protagonister. Historien starter i april 1999 - med læreren Caelum Quirk's besøg i det lokale pizzeria, hvor han ser Eric Harris og Dylan Klebold; nogle dage senere er de bagmændene bag drabene på Columbine High School, hvor Caelum underviser og hans kone arbejder som sygeplejerske. Men dagen inden er Caelum fløjet tilbage til Connecticut, hvor hans tante netop er død. Han tager flyveren tilbage uden at have fået kontakt til sin kone, Mo (Maureen), som han ved, er inde på skolen. I flyet møder han en videnskabsmand, som fortæller ham om kaosteori... et tema, som har en central plads i romanen.

Mo overlever - men intet er som før; de flytter til sidst tilbage til tantens gård, hvor Caelum voksede op og hvor hans familie har levet i generationer. Mo og Caelum forlod i sin tid stedet efter at Mo havde været ham utro - men nu forsøger de at genfinde en hverdag der; og Mo kæmper for at komme sig over sin PTSD. Hun kommer ud i et pillemisbrug, og en dag kører hun en ung dreng ned mens hun er kraftigt påvirket af medicin. Drengen dør og Mo kommer i fængsel.

Caelum er alene tilbage på gården, indtil han en dag lejer overetagen ud til Moses og Janis - et ungt par, der er flygtet fra Katrina-orkanen i New Orleans. Janis finder en masse gamle papirer på gården - breve og dagbøger, som tilhørte Caelum's tip-tip-oldemor, og fortæller den familiehistorie, han aldrig helt har kunnet få til at passe sammen. Hans oldemor åbnede et kvindefængsel, hvor Mo nu sidder - og denne opdagelse bliver en rejse tilbage til den amerikanske borgerkrig, faderens tid som soldat i Korea og en masse skjulte familiehemmeligheder.

Parallelt i deres liv er der Velvet - en ung pige, som var studerende på Columbine og var lidt af en outcast. En slags gothic punk uden familie, som knytter sig mest til Mo - og opsøger dem igen, da Mo kommer i fængsel. Caelum er ikke-troende - den overbeviste pragmatiker... men de oplevelser han gennemgår i de år bogen spænder over, rækker også over nogle af de mest dramatiske hændelser i nyere amerikansk historie - Columbine, 9/11, Katrina... og han ændrer sig samtidig med, at verden skifter ansigt omkring ham.

Lamb har en helt utrolig fortælleevne, så man er dybt inde i Caelum's personlighed, tankegang og følelser. Han når vidt omkring uden, at det virker rodet eller planløst. Det er absolut ikke nogen lykkelig historie - men det er hans romaner aldrig. Det er til gengæld en gribende historie om hændelser og følelser, som er utroligt universelle.

Jeg var heldig forleden dag i OXFAM at falde over hans første roman - den er pakket i kufferten; og jeg glæder mig allerede!

Tuesday, June 2, 2009

1434 - Gavin Menzies


  • English
  • May 21-30
  • 368 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas traduit
  • Webpage: http://www.1434.tv/

1434 er i en vis forstand efterfølgeren til 1421 af samme forfatter, hvor han videreudviklere sine teorier om opdagelsen af Amerika og de kinesiske flåders rejser i starten af det 15. århundrede. 1434 fokuserer delvist på den samme problemstilling - nemlig, hvordan kan Columbus påstå, at have opdaget Amerika, når der beviseligt fandtes kort fra før 1492, hvor området optræder.

Hans undersøgelser er ikke overfladiske og det krævede faktisk en hel del hovedgymnastik og koncentration at komme igennem bogen (tilmed afbrudt af fire dage i Paris.) Ligesom i den første bog bruger han meget plads på at forklare kinesernes totale overlegenhed i forhold til europæerne specielt, hvad angik astronomi og kortlægning ved hjælp af læsning af sol og måne. Europa var netop på vej ud af den mørke middelalder - men Kina havde allerede uanede ressourcer og viden inden for mange felter. Deres kejser, som i flere hundrede år, havde haft flåder sejlende i handelsøjemed, beslutter sig for at sende en mission til Firenze med det formål at oplyse 'barbarerne med de lange næser' om deres kolossale viden. Det var derfor forventet, at vi skulle vise dem den ære det tilkom dem ved at returnere til Kina og hylde deres enestående kejserdømme.

Menzies' påstand er blandt andet, at Leonardo da Vinci's velkendte tegninger af helikoptere, faldskærme og diverse andre maskiner 'blot' er kopier af tegninger i kinesiske bøger, som blev givet som gave til pavehoffet for at vidne om kinesernes kunnen. Det er en vovet påstand, som nok kan vække røre - ligesom 1421 satte spørgsmålstegn ved Columbus heltebedrifter. Hans research er dog ualmindelig grundig, selvom det forbløffende nok ikke er noget, man derudover har hørt meget om i pressen - men det underbygges i mange tilfælde af DNA-tests, som viser typisk asiatisk DNA i befolkningsgrupper på den amerikanske eller canadianske kyst.

En anden af hans teser i denne bog er, at kineserne medbragte al den viden, som gjorde udslaget for renæssancen i Europa, som primært startede i Italien, men hurtigt spredte sig. Han beskriver blandt andet indflydelsen i arkitektur og maleri - med forståelsen for perspektiv, som enhver, der har set malerier fra det 14. århundrede ved mangler i høj grad. Han fremhæver især Leon Battista Alberti's værk 'Della Pittura', som jeg vist tror må på læselisten!

Hans bøger er ikke underholdning - det gik langsomt fremad med mange noter og sidespring til andre bøger; men det er til gengæld skønt at kunne lukke en bog og have lært så meget; og der er masser af ekstra læsestof at lære af på hjemmesiden heldigvis.

-----------------------------------------------------------------------