Oceanhavet - Alessandro Baricco

• Fransk
• 9. -12. juli
• 283 sider
• Fransk titel: Océan mer

Baricco's bøger er altid lidt fabelagtige, mystiske, tidsløse og eventyrlige... men denne er det endnu mere end Nittenhundrede, Silken eller Denne historie, som alle var eventyrlige i mine øjne. Jeg har faktisk utroligt svært ved at beskrive selve handlingen, da bogen i sig selv er komponeret på en meget usædvanlig måde - lige præcis det har den til fælles med "Denne historie".

Scenen er sat et fiktivt sted, hvor alting har fiktive navne - en pension helt ude på kanten af havet; en pension, som bebos af mystiske små børn, som hjælper de syv gæster med at finde det, de leder efter; som hjælper dem i deres drømme; eller som bare bestyrer hotellet. De syv gæster er alle særprægede personnager - en maler, der leder efter, hvor havet begynder og en videnskabsmand, der vil finde ud af, hvor havet ender.... en ung kvinde, der skal lære at leve; hendes præst; en kvinde, der har været sin mand utro... blandt andet.

Den første del fortæller, hvordan og hvorfor de hver især ender på pension Almayer; den anden del er historien om et skibbrud, hvis passagerer kæmper for at overleve til havs - to af protagonisterne fra denne historie er gæster på pensionen. I den sidste del finder vi ud af, hvor de forskellige gæster fortsætter deres liv - og hvordan - efter deres oplevelser ude ved havet.

Baricco's styrke er som i "Silken" at tage et enkelt objekt og bygge sin roman op omkring det. I "Denne historie" er det ligeledes et mere diffust begreb - den ultimative vej - ligesom det i denne historie er Havet, der spiller hovedrollen; ikke de enkelte personer. De er statister til Havets historie. Han beskriver som altid tingene meget poetisk og elegant; et meget lettilgængeligt sprog, som samtidig rummer utrolig meget skønhed og finesse.

Det er svært at komme med en egentlig beskrivelse af handlingen - hans bøger er nogle gange snarere en stemning end en handling; men de er altid bjergtagende i deres enkle tilgang til begreber og fænomener. Det er ikke hans bedste bog - men absolut læseværdig!