- Engelsk
- 17.-18. oktober
- 384 sider
- Originaltitel: Dear Debbie
Nu har jeg læst syv krimier af Freida McFadden, og det er tid til en pause! Jeg er i forvejen ikke den store krimilæser, men kunne egentligt godt lide nogle af dem, da det spiller mere på det psykologiske end drabelige blodige historier. Men hvis man formår at skrive og udgive op til tre krimier om året kan man muligvis konkludere, at det på et tidspunkt bliver lidt svært at holde momentum. Det føler jeg i hvert fald sker her.
Debbie Mullen er en hjemmegående husmor i fyrrerne, der udover at passe mand og børn, skriver for den lokale avis i en brevkasse, hvor hun besvarer læsernes spørgsmål om stort og småt i livet. Hun er dog tiltagende utilfreds med livet. De to teenagedøtre er ikke længere så afhængige af hende, og manden får ikke den forfremmelse hun mener han fortjener. Desuden er hun sikker på han har hemmeligheder for hende, når han forsvinder flere timer uden at hun ved, hvor han er.
Heldigvis har Debbie andre talenter. Som ung havde hun en lovende karriere foran sig indenfor IT, men en hændelse i hendes universitetsår fik hende til at droppe studierne. Det betyder dog ikke, at hun ikke har evnerne.
Dem bruger hun nu til at tage hævn. Alle, der på en måde er kommet på tværs af hende eller hendes familie er i fare. Naboen, der med sin rosenhave får den bladartikel hun havde drømt om. Fodboldtræneren, der smider hendes datter af holdet. Datterens uduelige kæreste.
Men det eskalerer og metoderne bliver hurtigt mere brutale, og vil hun plante beviset hos manden?
Historien udruller sig over ganske få dage, hvilket desværre i sig selv virker usandsynligt. Dernæst virker personerne hule, og plottet, som selvfølgelig skal overraske, er mildest talt lidt underligt. Det virker ikke på nogen måde sandsynligt, og det er nok den største svaghed.
Det virker som en lidt ny tilgang fra forfatterens side, men i min optik er den ikke vellykket. De er hurtigt læste, og tempoet er højt. Men derfor må det jo stadig gerne være godt skruet sammen. Jeg skal nok bare have en pause efter atr have læst fire af hendes krimier i år alene.

No comments:
Post a Comment