Léon l'Africain - Amin Maalouf

 

• Fransk
• 11.-15. september
• 502 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette er Maaloufs debutroman, og ifølge mange én af hans bedste romaner på trods af, at han i 1993 vand den franske Goncourt-pris for denne roman. Den læste jeg i foråret og havde bestemt mig for at finde flere af hans romaner - også selvom jeg ikke var blæst bagover af den prisbelønnede roman.

Denne historie er en fiktiv selvbiografi af den særdeles reelle historiske person Leo Africanus, der levede fra slutningen af det 15. århundrede til en gang i starten eller midten af det 16. århundrede; der er nemlig en del tvivl om både fødselsdato og død. Nogle kilder mener 1494 til 1554 mens andre mener han døde så tidligt som 1527.

Ikke desto mindre er hans berømte værk med beskrivelser fra hans påståede rejser til Afrika en af senmiddelalderens mest berømte rejsefortællinger, og blev trykt og genoptrykt vidt omkring så man kunne læse om de meget eksotiske steder ingen anden endnu havde været.

Spørgsmålet er selvfølgelig om han reelt nåede så langt væk på sine rejser - dog virker det på os i dag begrænset, da han primært besøgte Maghreb-regionen, Egypten og Nubien. Men fakta er dog, at han som ung mand blev taget til fange af spanske sømænd og givet til pave Leo X. Kombinationen af dette samt hans afrikanske beskrivelser gav ham det latinske navn Leo Africanus, da han var født muslim men blev døbt katolsk under sit ophold i Rom.

Der er ingen tvivl om, at hans liv har været meget interessant; men jeg synes ikke det kom helt til sin ret i Maaloufs historie. Der var en meget lang indledning om maurernes historie i Andalusien - og altså inden hans fødsel; stort set den samme historie som jeg læste om i april efter at have besøgt Toledo. Det fyldte for mig for meget i forhold til, at det jo ikke er hans livshistorie, som burde være præmissen for romanen.

Derudover gik den utroligt dybt i muslimsk lærdom, og det tog noget væk fra handling og dialog, som jeg virkelig savnede. Alt i alt en lidt tung omgang på trods af det spændende emne.

Histoires de peintures - Daniel Arasse

 

• Fransk
• 10.-11. september
• 368 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg havde købt to bøger af den nu afdøde franske kunsthistoriker Daniel Arasse. Den første var reflektioner over specifikke malerier, som Arasse holdt særligt af. Denne er en samling af radioprogrammer, han lavede for en fransk kulturkanal, som nu er blevet omskrevet til 25 kapitler om kunst. 

Der er stort fokus på renæssancekunsten - mit hjertebarn - men også teknikker og principper som perspektivering, ikonografi og skjulte detaljer i malerier, som findes i smukke farvede illustrationer i bogen. Visse havde et lille overlap til den første bog, men var mere uddybende i denne udgave, så det gjorde absolut intet.

Det er altid en fryd at læse om kunst, når det er skrevet af en ekspert som Arasse - jeg vil altid bestille en masse flybilletter og afsted for at se dem i virkeligheden. Men faktisk - som Arasse skriver - kan mange ses langt bedre på en computer, hvor man kan zoome ind på detaljerne, og bruge al den tid man vil. Han har ingen skrupler over at sidde flere timer foran det samme maleri, hvilket selvsagt kan være svært på et museum.

Virkelig interessant men også krævende, da det tekniske niveau er højt og kræver et vist kendskab til kunsten men også de omtalte værker.

Les tourmentés - Lucas Belvaux

 

• Fransk
• 8.-9. september
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Hvor meget er et liv værd? 

Fra første sætning ved man, at det bliver intenst og nådesløst. Korte sætninger nogle gange kun med et enkelt ord. Præcist og skarpt. Og barskt!

Skender og Max er tidligere legionærer og lejesoldater; de har dræbt og deltaget i krige flere steder i verden, og der er en pris at betale for den slags. For Skender betyder det, at han ikke kan få dagligdagen med kone og to børn til at hænge sammen; der er for mange spøgelser. Han bor på gaden, og ser sin familie de gange, han kan præsentere sig nogenlunde ren og pæn. Max er blevet butler og altmuligmand for en rig ung enke, som lever isoleret på et gods.

Madame går på jagt; men mangler også noget i sit liv, som viser sig at have været særdeles barsk på sin egen måde. Så da hun beslutter sig for at ville prøve at jage et menneske, bliver det Max' opgave at finde byttet. Valget falder på Skender.

De sætter prisen til 3 millioner euros, og betingelserne er at mødes i en isoleret skov i Østeuropa et halvt år senere. Skender har ingen våben til at forsvare sig, og Madame har 30 dage til at finde og dræbe ham med hjælp fra sine to hunde.

Skenders liv er så håbløst, at han ser denne mulighed for at give pengene videre til sin kone og børn - han kan således reparere noget af det forsømte, tror han. Han får en million allerede, da aftalen indgås og bruger dem straks til at få styr på sig selv og sit liv. Han opfinder et arbejde, og imens han træner sig fysisk op til jagten, genetablerer han forholdet til familien. Han køber et hus, som de sætter i stand. Han lærer sine børn at kende, og genopliver kærligheden til konen.

Max er mellemmanden og vennen. Han se Skender i dette nye liv, og samtidig hjælper han Madame med at komme i form til at dræbe ham. Det er en ubærlig situation, og han forsøger til sidst at tale Skender fra det. Men Skender er ikke soldat for ingenting. Hvis han skal leve, skal han vinde jagten på retfærdig vis. Man sidder med hjertet oppe i halsen hele tiden - venter på, hvornår jagten starter og med angsten for, at det skal ende galt - for hvordan kan det andet?

Det ender dog helt anderledes; men også med konsekvenser for Max og Skenders venskab. Man kan ikke ustraffet sætte sig til dommer over andres liv - men de finder alle fred med sig selv og slipper ud af de plagede sjæle, de bar rundt på. Men med et bristet venskab til følge.

Det er en meget psykisk interessant bog og med en god del spænding uden at være en krimi. Forpustende intens!

Désenchantées - Marie Vareille

 

• Fransk
• 6.-7. september
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sarah Leroy er kun otte år gammel, da hendes mor dør. Da moderen begraves møder hun Angélique, og de to små piger bliver bedste veninder. Men da Sarah er femten år gammel forsvinder hun pludselig. En mand bliver fængslet for at have myrdet hende - men man har aldrig fundet et lig.

Tyve år senere bliver Angéliques ældre søster Fanny bedt om at rejse tilbage til den lille by for at skrive historien om mysteriet, der stadig optager Frankrig - for den fængslede har i tyve år fastholdt sin uskyld. Fanny vil ikke rode op i den historie; hun har ikke længere kontakt til søsteren og hun har altid haft en mistanke om, at denne var involveret i Sarahs forsvinden. 

Historien fortælles af en anonym stemme, som først afsløres til sidst, og her får vi historien om Sarah og Angélique og deres venskab, som går i stykker, da de er tretten år gamle og Angélique voldtages af Sarahs stedbror. Ingen tror rigtigt på hendes historie - eller mener, at hun selv har lagt op til akten efter en festlig aften. De glider fra hinanden, og Angélique finder to ny veninder, og de bliver til Désenchantées, som er svært at oversætte til dansk, men betyder noget i retning af dem, der ikke mere er fortryllede. De er unge teenagepiger, der kæmper med identitet og familieproblemer i socialt belastede familier. Til sammenligning er Sarahs far byens borgmester, og dermed urørlig ligesom hans nye kone og hendes to sønner Eric og Benjamin. 

Men Eric forgriber sig snart også på Sarah; en hemmelighed ingen ved - så selvom han sidder fængslet for mordet er det udelukkende fordi en jakke med hendes blod er fundet hos ham. 

Det er ikke en krimi; det er en historie om venskabet mellem de to piger - men parallelt er der historien om Fanny, der selv har en steddatter, som er teenager og deres absolut problematiske forhold. Lilou er med på rejsen hjem, og de to får muligheden for at komme tættere på hinanden. Lilous øjne åbnes også for de farer teenagelivet byder på. Den del ender selvfølgelig godt!

Mysteriet om Sarah opklares også og det bliver en anelse happy ending til sidst; men overraskelsen og spændingen holder et godt tempo hele vejen igennem. Jeg slugte den på rekordfart i nysgerrigheden efter at finde svaret.

Chef - Gautier Battistella

 

• Fransk
• 3.-5. september
• 312 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Med mellemrum hører man om kokke, der beder om ikke at være med i berømte madguider. Man hører om kokke, der begår selvmord af stress over miljøet eller efter at have mistet en stjerne i fx Michelin-guiden. Det er emnet for Battistellas bog om det barske miljø i den gastronomiske verden.

Battistella har selv arbejdet for Michelin-guiden i mange år, og kender om nogen miljøet indefra. Dog nævnes netop Michelin ikke ved navn i bogen - men man er ikke i tvivl om, at det er netop denne guide, der er tale om.

Paul Renoir er stjernekokken og selvom hans historie kan minde om fx Bernard Loiseau, så er han fiktiv. Mange levende og reelle kokke figurerer dog i bogen såsom Paul Bocuse, Michel Guérard, Marc Veyrat, Alain Ducasse osv. 

Renoir er ved at optage en serie til Netflix, der skal fortælle hans livshistorie, da han pludselig begår selvmord og efterlader sin kone, datter og kokketeam i chok og med arbejdet med at fortsætte restauranten og bibeholde stjernerne. Han er kåret som verdens bedste kok, han har vundet og tabt stjerner og været gennem hele spektret af sprut, stoffer og overflod. Men også ekstremt hårdt arbejde og en intens kærlighed til maden.

Bogen skifter mellem nutiden efter selvmordet, hvor restauranten skal føres videre og der opstår konflikter mellem de kokke, der mener, de er den rigtige og værdige arvtager og konen, der har finansielle problemer. Parallelt fortæller Renoir sin livshistorie fra hans bedstemor lærte ham at lave og elske mad; det er den b-roll som Netflix optog, og nu bliver hans testamente.

Det er en historie om fantastisk mad - man kommer savlende gennem visse kapitler. Men også historien om de personlige ofre, det kræver at opnå stjernerne og så beholde dem. Hvor hurtigt man kan falde i unåde i den branche, og blive en paria i miljøet. Hvordan gastronomien udvikler sig fra det klassiske franske køkken til molekylærgastronomi og restauranter, der vil blive til laboratorier. Et lille hint til Noma måske?

En historie, der nydes som et godt måltid - med en bittersød dessert!

Sur l'épaule des géants - Laurine Roux

 

• Fransk
• 31. august - 2. september
• 368 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg købte denne, da den konsekvent optrådte på lister over bøger, man absolut skulle læse denne sommer - det blev vist årets fejlkøb. Jeg kæmpede en brav kamp for at komme igennem den, og så fortrød jeg, at jeg ikke havde givet op noget tidligere.

Historien handler om familien Aghulon, og i særdeleshed om kvinderne i familien. Den gamle oldemor dør og derefter tages vi tilbage i familiens historie fra 1850 frem til vores tid. Kvinderne i familien har alle navne efter blomster - Rose, Marguerite osv. De fleste kan tale med familiens katte, som har navne efter store filosoffer. Det hele foregår i meget korte kapitler, der har lange "filosofiske" titler og fortæller familiens historie på vingården i Sydfrankrig og i Paris. 

Protagonisterne møder en lang række reelle personer - Pasteur blandt andet - som irriterer mig grænseløst, da det til sidst virker som ganske simpel namedropping.

Jeg fandt aldrig ud af, hvad formålet var med det rod - der var nemlig ikke meget reel handling eller udvikling. Virkelig skuffende!