Ustyrligt blod - Robert Galbraith

 

• Engelsk
• 19.-30. april
• 1088 sider
• Originaltitel: Troubled Blood

Strike-krimierne vokser og vokser i takt med, at vi skrider frem i serien - og jeg ved ikke helt om det er smart?

Femte bind er således på mere end tusind sider; det er rigtigt meget for en roman - og måske endnu mere for en krimi, hvor der er mange løse ender at holde styr på inden forløsningen kommer til sidst?

Da serien jo også følger Strike - og Robin - i deres privatliv, starter vi med Strike på ferie hjemme ved kysten hos onklen og tanten. Her antastes han af en kvinde, hvis mor forsvandt for fyrre år siden - da hun selv var spæd. Nu vil hun have hjælp til at opklare mysteriet - og selvom Strike er skeptisk, så er han jo også en supermand.

Robin er stadig ved at vikle sig ud af forholdet til eksmanden, der ikke er medgørlig i skilsmissen - og Strikes ex, Charlotte, har svært ved at glemme ham.

Men de går i gang med at grave i arkiverne og fnder tidligere kolleger til den kvindelige læge, der forsvandt på sin vej fra klinikken til at mødes med en kollega. 

På samme tidspunkt huserede en seriemorder i området, og den generelle overbevisning er, at han står bag mordet. Han har dog aldrig indrømmet og liget er aldrig dukket op.

Det tager os så ud på den vanvittige rejse over tusind sider med spekulationer og teorier; samtidig med, at vi også følger de andre sager i detektivbureauet. Det er måske her det er begyndt at kappe lidt over for Galbraith (Rowling) - for det bliver for meget synes jeg.

Dertil skal jo lægges de personlige historier - den i stigende grad irriterende uforløsthed mellem Strike og Robins gensidige tiltrækning. Strikes tantes sygdom og død. Robins problemer med en nærgående kollega.

Fyrre år tidligere forsøgte man jo selvfølgelig at opklare mordet, men den betjent, der havde opgaven begyndte at køre ud af et mystisk spor med horoskoper og overnaturlige forklaringer. Det fylder en del i bogen, og der er illustrationer fra hans tidligere noter. De er desværre umulige at tyde for det meste - og da mysteriet endelig opklares, har de intet med sagen at gøre. Det er jo fint nok at afpr0ve forskellige teorier undervejs; men det fylder abnormt meget for at ende med at være irrelevant påalle punkter.

Det er langtrukkent og plottet hænger ikke godt sammen med handlingen undervejs og de hints, der bliver droppet til læseren. Så er tusind sider alt alt for meget.

Jeg har set at sjette bind er om muligt endnu længere; plottet virker heller ikke til at interessere mig meget - men især baseret på femte bind, tror jeg min rejse med Cormoran Strike og Robin ender her.