Overlever - Sam Pivnik

 

• Engelsk
• 13.-15. april
• 336 sider
• Originaltitel: Survivor 

Den sidste i denne intense læserunde om holocaust; jeg havde helt klart lagt et tema til at følge mig på min ugelange rejse til Krakow. Der besøgte jeg selvfølgelig Auschwitz-Birkenau men også fem synagoger og et par jødiske kirkegård; jeg besøgte det fantastiske Schindler-museum og så de monumenter og mindesmærker, der er i byen. Jeg har set tilsvarende i Prag og i Budapest som også var steder, der var hårdt ramt af holocaust. Men Polens historie er jo sin helt egen - og ganske modbydeligt hård.

Sam Pivniks historie er netop den polske version af den historie. Han vokser op i en lille by ude på landet, hvor størstedelen af byens indbyggere er jøder inden krigen. Han har en ældre bror og halvsøster, og fire mindre søskende. De bor med forældrene og bedstemoderen, og har mange familiemedlemmer i byen og det sted han kalder Paradisets Have - hvor de holder ferie hver sommer. Indtil krigen kom ....

Pivniks historie er jo ikke original på nogen måde; desværre tværtimod! Den er blot én af hundreder af tusinder af historier om ødelagte familier, liv og skæbner. Familien tvinges ud af deres hjem for at flytte til en nyoprettet ghetto i byen i 1943. Storebroderen Nathan tages først som fange, da han er voksen og myndig. Så flyttes resten af familien til Auschwitz i 1943, og bedstemoderen, forældrene og de fire mindre søskende går direkte til gaskamrene. Moderen har lige inden skubbet Sam over i den anden kø - dem, der "overlever". Da vidste ingen af dem jo, hvad det betød - men hun mente, at han skulle forsøge at finde sammen med de voksne mænd og finde arbejde. Det var jo, hvad de var blevet fortalt - en arbejdslejr! Ikke en udryddelseslejr.

Sam får arbejde i Birkenau; den anden og nyere del af Auschwitz karakteriseret ved jernbanesporene under tårnet. Dem, der ankommer med tog her, har faktisk kun en mulighed - direkte i døden. Hans job består i at genne folk ud og holde styr på dem uden at der går panik i dem efterhånden som de aner, hvad der venter. Endnu et arbejde, som ikke var moralsk nemt at forholde sig til ligesom Mandelbaums historie.

I 1944 flyttes han til Fürstengrube - en anden lejr, hvor fangerne arbejdede i minerne. Derfra blev han sendt ud på dødsmarchen, da tyskerne anede, at enden var nær. I tre måneder kæmpede de sig til fods og med tog på tværs af Polen og Tyskland indtil de endte i Lübeck. Der blev de sat ombord på skibet Cap Arcona, som blev sunket af britiske kampfly. De troede fejlagtigt, at skibet var fyldt med tyskere med kurs mod måske besatte Norge, hvorfra de ville fortsætte krigen. Det var det ikke. Det var fyldt med 7.500 koncentrationslejrfanger, hvoraf mindst 5.000 døde. 

Pivnik svømmer i land, og befinder sig nu i en britisk lejr; det eneste lyspunkt er da han genfinder broderen Nathan, der som den eneste i familien har overlevet.

Det er en barsk førstehåndsberetning om tiden i lejren; om helt specifikke personer, som styrede lejren - enten kapoer eller tyskere. Der er moralske dilemmaer om hævn, da de får muligheden for at dræbe den tyske leder, der tog dem med til Lübeck. Alle har nemlig deres version af, hvordan man kommer videre derfra. Pivnik har ingen formildende omstændigheder for dem, der dræbte hele hans familie. Dem, der torturerede ham i flere år - og ændrede hans liv. Han rejser senere til Israel, hvor han deltager i frigørelseskrigen - men primært bosætter han sig i London. Han bliver aldrig gift - noget er for evigt gået i stykker i ham. I stedet bruger han sit liv på at skrive og fortælle om sine oplevelser. Han genser Auschwitz flere gange selvom det er smertefuldt. Han siger et endeligt farvel til sin familie der, og dør 91 år gammel i 2017.

Et helt utroligt liv - og så anderledes fra Hans Neumanns, som rejser langt væk og gemmer det hele væk. Der er nok lige så mange måder at håndtere tiden efter på, som er der overlevende. Der er lige så mange forskellige historier, som der er mennesker - og derfor er de stadig relevante. Disse tre bøger blev dog lige lidt mere relevante og voldsomme at læse, når man er midt i det.