Din hengivne - Anne Thompson

 

• Dansk
• 23.-28. august
• 444 sider

Den har været længe undervejs; jeg indrømmer, at dansksprogede romaner er de sværeste for mig. Jeg læser langt de fleste bøger på engelsk eller fransk, og dansk er bare tungere for mig. Men jeg stræber efter at forbedre det - jeg er jo trods alt dansker; men de mange år i udlandet sætter sine spor.

At Gauguin var gift med en dansker vil nok chokere de fleste franskmænd - det chokerede vist også ham selv! De fleste franskmænd har jo en temmelig fordrejet forståelse af de skandinaviske lande; og Gauguin blev heller ikke fan af vores smukke lille land.

Bogen starter således da han i 1885 forlader København, hustruen Mette og deres fire børn; det sidste barn, den 6-årige Clovis, tog han ganske enkelt med til Paris. Det hed sig, at han skulle finde sin kunstneriske åre - men i virkeligheden var han dødtræt af Danmark, af svigerfamilien og deres evindelige bebrejdelser over penge, karriere osv. Han trængte til andre himmelstrøg, hvor man ville beundre ham. Noget, der jo ikke ligger så let til den danske kultur - og vel endnu mindre for snart 150 år siden.

Når vi i dag ser hans tahitianske kvinder, tænker de færreste nok på de år i Danmark, hvor han rent faktisk malede - tjek Glyptoteket!!! 

Bogen skifter mellem Mettes og familiens liv i Danmark, og de breve, som han sendte hjem. Hun skrev selvfølgelig tilbage - men den historie og hendes reaktioner på hans breve, får vi i hendes historie. Hans breve er de originale, og det er fuldstændigt øjenåbnende at se, hvor krukket og svigerisk han var. Det ændrer virkelig ens syn på de store kunstnere.

Han kæmpede, og han havde ingen penge - og blev selvføgelig syg deraf. Men han bebrejder komstant hustruen hjemme i Danmark, som jo ikke har det mindre svært. Hun kæmper som enlig kvinde i det 19. århundrede med at skulle arbejde, passe fire børn og samtidig yde støtte til sin krukke af en mand. Hun promoverede ham og forsvarede ham endeløst i det danske kulturliv; mange andre var nok smuttet! Hun forblev gift med ham til hans død næsten tyve år efter, at han forlod Danmark. I den tid ser de kun hinanden ganske få gange i meget kort tid - og også der skal hun kun høre på, hvor lidt hun hjælper, hvor småborgerlig hun er osv.

Samtidig lever han rundt omkring i verden, får andre børn med flere andre kvinder og brokker sig bare. Man må sige, at der er mange utrolige kvindehistorier derude - og Mette Gauguins er virkelig en af dem.

Derudover giver bogen et fantastisk indblik i København i slutningen af århundredet, hvor Nørrebro var på landet med bondegårde; hvor Brandes-brødrene styrede den kulturelle og politiske agenda.

Det tog mig lidt tid at komme igennem - men det var virkelig en fornøjelse.