Angélus - François-Henri Soulié

 

• Fransk
• 9.-14. august
• 576 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg var lykkelig over endelig at kunne rejse til Bruxelles og få fyldt bogreolerne op; men nu har jeg allerede læst tre af de tretten bøger, jeg bragte med hjem. Jeg trængte virkelig til at kunne snuse rundt i min yndlingsboghandel i centrum af Bruxelles - en af de absolut smukkeste boghandlere i verden.

Udover min allerede forberedte liste, blev det også til et par impulsindkøb som fx denne middelalderkrimi.

Alt med historie, religiion og især perioden op til og med Quattrocento er lige mig; og den franske måde at gribe tingene an på er lidt anderledes end Folletts måde. Begge er i øvrigt glimrende!

Angélus er bedeslagene; de bruges ved begyndelsen til alle kirkelige handlinger også i vore protestantiske kirker. Men i den katolske kirke er det også den bøn, der siges morgen, middag og aften. Tre gange om dagen ligesom bedeslagene er trefoldige som treenigheden.

Og så er det jo det latinske navn for engel.

Det er netop englene som er centrum for gåden her, hvor man finder en mand myrdet og "forklædt" som en engel. Efter hans død er han blevet udstyret med et par vinger - stjålet fra en gås, der også har måttet lade livet. Men det bliver ikke den eneste engel - og inden det griber om sig, skal morderen findes.

Der er igen et magisk tre-tal her for vi følger tre hovedpersoner som hver især symboliserer hver sit.

Den unge Raimon de Termes, som netop er blevet slået til ridder, og drømmer om korstog og store bedrifter - vi er i 1165 i Carcassonne!

Men det er jo også egnen, hvor katharismen opstod netop i begyndelsen af det 12. århundrede. Alois de Malpas er kvinde, men også en af de højest rangerende i denne nye kirke; hun er gift med Enric, men det er et pro forma ægteskab. Katharerne troede ikke på sansernes lyster; kroppen var en djævelsk indpakning, og kun sjælen var ren.

Endelig er der skulptøren Jordi de Cabestan, som skal dekorere flere klostre i området - og det er præcis hans håndværkere morderen er ude efter tilsyneladende.

Abbeden og munkene er hurtige til at skyde skylden på katharerne, som ligesom den senere lutheranske tro, ikke går ind for idoldyrkelse - og den katolske tradition med tunge udsmykninger er jo netop dette. Alois og hendes fælles troende vil derfor bevise, at de ikke er mordere - og ridderen vil blot vise, at han er en rigtig ridder.

Historien kører parallelt mellem de tre personer, og deres grupper indtil de til sidst overlapper og mødes. Det er selvfølgelig en krimi - men det er lige så meget en beskrivelse af de religiøse spændinger, der prægede Frankrig i middelalderen. Det er indgående beskrevet med sprog, der så vidt muligt nærmer sig sproget fra dengang - og det er ikke "almindeligt" fransk. Der er glimrende beskrivelser af, hvordan man levede, spiste osv. - udover beskrivelsen af forskellen mellem katharerne og katolikkerne.

Det er tilsyneladende den første i en trilogi om netop denne region af Frankrig; og jeg er ret sikker på, at nogle protagonister vil dukke op i andet bind, som jeg bestemt også skal læse.