- Fransk
- 20.-22. august
- 256 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Det er utallige år siden jeg sidst læste Benacquista; fra før jeg startede bloggen - dvs. i omegnen af 15 år mindst. Men jeg kunne godt lide hans lidt specielle historier, og denne nyudgivelse skuffede da bestemt ikke; selvom man bagefter sidder og undrer sig over, hvad det var!
Léo er den lidt dovne type uden de store ambitioner for livet; han lever af at uddele spørgeskemaer i toget indtil han en dag pludselig opdager, at han er god til at fotografere. Det ene tager det andet og pludselig sælger hans billeder, og han rejser verden rundt.
Så møder han kvinden i sit liv, og de trækker sig tilbage fra vennekredsen for at leve i deres egen lille perfekte symbiose. De ledte ellers begge efter én, som ville give dem frihed og rum til at leve deres egne liv; men det glemmer man jo hurtigt, når man er forelsket. Men så forlader hun ham, da han kommer ud for et uheld i forbindelse med en tandoperation. Han går i hundene - smertestillende, alkohol, sofaen hos vennerne, .... og ingen kan holde ham ud.
Derefter indretter han sig i en lejlighed, hvor han lukker ALT ude; købmanden stiller varer foran døren, og selv sidder han blot foran fjernsynet og sluger dårlige tv-serier i alle døgnets timer. Her finder han det perfekte liv, hvor han kan skifte ham og identificere sig med de personer, han ser på skærmen - det går fra vikinger til Michelangelo til hjemløse i USA.
En serie han følger er om forfatteren Harold Cordell, som skriver krimier - og hvis ekskæreste dør. På sit dødsleje beder hun ham skrive en kærlighedshistorie - den som endnu ikke er skrevet, og som bogens titel refererer til. Så vi kommer et skridt videre, og træder ind i tv-figurernes liv. De tager livsform, og bliver personer Léo kan interagere med.
Det er historien om en dyb depression, og hvordan man kommer ud af den - for igennem de personer, han lever med igennem skærmen, genopretter han sin egen balance, og heler sig selv. Han ender med at kunne gennemskue de gode fra de dårlige, og derigennem se sine egne fejltrin.
Om det er en god morale er jo svært at sige; men Benacquista har altid været fascineret af fjernsynets magt. Saga - hans første store succes - handlede om fire arbejdsløse, der skulle skrive en tv-serie for at opnå finansiel støtte. Det var både morsomt og skræmmende, og man finder den samme følelse i denne roman iblandet en underlig form postapokalypse.
No comments:
Post a Comment