- Dansk
- 27.-30. januar
- 217 sider
For nogle år siden, da jeg boede et andet sted; i en anden by i et andet land - da gik jeg tit hjem fra arbejde. Det var en tur på 4,5 eller 5 km afhængig af, hvilken rute jeg tog. Det var igennem en storby og med en del stigninger i terræn; nogle hovedstæder er bygget på høje. Det var en tur med liv i gaden, og jeg havde nogle pejlepunkter undervejs. Jeg brugte dem næsten som mellemtider, og gjorde det til en sport at udfordre mig selv på dem. Det var skøn motion. og en fantastisk måde at få luftet hoved og krop efter en dag bag computeren.
Så flyttede jeg hjem til Danmark, og nu er min dagligdag noget anderledes. Jeg bor i byen; faktisk så centralt, at det er irriterende fordi der er for mange mennesker. Arbejdsturen indebærer en kort metrotur, og derefter en bustur de sidste knap 4 km. Dem kunne jeg vel principielt tilbagelægge til fods - men her er det en lang kedelig tur uden pejlepunkter. Det er ligeud hele vejen, og det er åbent og blæsende terræn. Jeg har ikke lyst til at gå den tur; og jeg går også sjældent langt i min by.
Denne bog måtte jo være oplagt til at få nogle tips til at komme igang igen.
Bogen er opdelt i kapitler omhandlende gangs effekt på blodtryk, sukkersyge, kræft og en lang række andre (livsstils)sygdomme. Hvert kapitel indledes med 1 side, hvor det beskrives, hvad kapitlet skal handle om - og det irriterer mig. For der er meget lidt tekst generelt; mange billeder og citater eller blot sider uden tekst; det minimerer indholdet så meget, at en sådan introduktion ikke er nødvendig - og det bliver til temmelig mange gentagelser.
Der er et par gode interviews med ex Jørgen Leth, Søren Ryge og Ritt Bjerregaard - og så pirrer det jo til ens dårlige samvittighed.
Men jeg fik ikke information, jeg ikke kunne have fundet på 5 minutter på Google - eller allerede viddste; og slet ingen redskaber til at lægge en selvmotiverende plan for at komme i gang... med gang.
Jeg havde ventet længe med at købe den, da jeg fandt nyprisen temmelig høj - og det er den altså også; der er alt for lidt kød og for meget pynt. Men jeg fik da lidt dårlig samvittighed; om det er nok er tvivlsomt.
4 comments:
Tak for skriv. Jeg er gået for i dag... :-)
Tak for det. Jeg har det svært med faglitteratur af den nyttige slags. Oplysningerne kan være vigtige nok, men de bliver serveret for ferskt, for kækt, for oplysende, for børn. Og i dette tilfælde åbenbart en klon mellem viden og en redaktør.
Jeg er netop ved at læse Hjernestærk af Anders Hansen (overlæge i Stockholm), om forholdet mellem motion og hjernen (stress, hukommelse, psykisk sundhed). Der er et evigt opmuntrende omkvæd, der er irriterende. Men jeg ved oplysningerne GODE, og jeg har brug for dem rent fagligt. Så jeg finder mig i det.
Hvorfor må det sande ikke være skønt?
Paul Hartvigson, byvandring.nu
Hej Morten,
Hvis det er gået for at gå en god sund tur - så går det nok! ;-)
Hej Paul,
Tak for din kommentar.
Jeg er helt enig - det er blevet voldsomt populært at udgive bøger i Danmark; det er fint nok med lidt let servering for vores mentale fordøjelse. Men det er også godt med solid basis for teorier tænker jeg - det kan blive for poppet.
Den anden bog om motion lyder nu spændende; men jeg ved ikke om jeg magter mere i den dur lige nu!
S♪4 ville jeg vist hellere tilmelde mig en af dine byvandringer - se, det er jo nyttig viden serveret på en skøn måde; tak for at notere dit web site!
Post a Comment