- Fransk
- 27.-30. januar
- 257 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
I efteråret læste jeg en mærkværdigt rørende roman af Foenkinos; deri refererer han en del til den tysk-jødiske maler Charlotte Salomon, og det gjorde mig nysgerrig, da jeg opdagede, at han havde skrevet en roman om hendes liv.
Forsiden er præget af et af hendes selvportrætter fra 1940, da hun var i Frankrig. Det var ikke en kunstner, jeg kendte - men hendes historie er spændende; og hendes kunst ligeså.
Foenkinos har grebet det meget specielt an; det er ikke en roman eller biografi i den traditionelle forstand; men derimod sætninger ofte på en enkelt linje - eller mindre. Det er snarere prosa.
Det fungerer utroligt stærkt, fordi han skærer helt til benet, og der er ikke et overflødigt ord. Til gengæld er der en hel masse mellem linjerne; alt det usagte, som gør historien dybere og bredere.
Charlotte blev født i 1917 i Berlin; af en jødisk familie, som var præget af mentale helbredsproblemer. Hendes tante, som også hed Charlotte begik selvmord inden hun kom til verden. På bedstemoderens side var der mange selvmord i familien, og i 1926 sprang hendes egen mor ud af et vindue. Det skjulte man for den lille pige, og sagde det var en influenza.
Hendes far gifter sig igen med en berømt operasangerinde; men med Hitlers indtog må faderen opgive sin lægegerning, og stedmoderen at optræde. Charlotte begynder at tegne, og opnår på trods at studere på Kunstakademiet. Men da hun vinder prisen for årest bedste værk - som kåres anonymt - er det hendes tyske ariske veninde, der henter trofæet på scenen.
I januar 1939 rejser hun til Sydfrankrig, hvor bedsteforældrene har opholdt sig siden 1934, og nogle måneder senere lykkes det forældrene at flygte til Amsterdam. De ses aldrig igen.
Charlotte bor sammen med bedsteforældrene i et stort hus ejet af Ottilie Moore, en amerikaner, der vil redde så mange jøder som muligt. Men i marts 1940 begår også bedstemoderen selvmord - og bedstefaderen udviser over flere gange tiltag til at ville have intimt samvær med hende. Var hun selv også psykisk syg - ellers ville man nemt kunne blive det under lignende omstændigheder?
Hendes værker er knyttet til musik, og fortæller en historie igennem billeder. Det er historien om familien, hendes opvækst og hendes affære med en ældre mand, der fortælles i kompositionen Leben? Oder Theater?
I 2015 fandt man et langt brev, der beskriver hvordan hun i februar 1943 forgiftede bedstefaderen, der døde. Nu havde hun fred!
Hun levede skjult i Moores hus efter at have boet en periode i et pensionat ved kysten; her bor en anden jøde, og de finder sammen på trods af alt, der adskiller dem. De gifter sig i juli 1943, da de opdager, at Charlotte er gravid. Hun forsøgte ikke at skjule sin eksistens eller tro - hun mente naivt, at de var i sikkerhed i Frankrig, som på det tidspunkt var under italienernes overvågning.
Men i september 1943 bliver de meldt. En ussel stikker som Anne Frank og så mange andre også var ofre for. Hun kom kun lige ud af toget i Auschwitz og direkte i gaskammeret.
No comments:
Post a Comment