Fra et hjørne af Martin - Ann Carina Schødt

• ANMELDEREKSEMPLAR
• Dansk
• 19.-20. september
• 201 sider

Fra et hjørne af Martin er første del i en planlagt trilogi, hvor næste bind skal udkomme i foråret 2019. Det er der selvfølgelig lidt lang tid til, hvis man er den utålmodige type og gerne vil videre i og med historien.

Omtalen og bogens omslag gør en del ud af at fremhæve Martins intelligens, som værende over gennemsnittet - og det burde jo så influere personen i romanen. Jeg synes personligt ikke, at dette var et så fremtrædende træk i historien - ikke, at det gør noget; men man kan undre sig over, hvorfor det understreges så meget?

Bogen er skrevet i to perioder - den første i 1987, da Martin er 17 år gammel - og den anden i 2010, da han jo så er 40 år gammel og gift med to børn.

I den voksne periode er Martin arkitekt, gift med Fay og de har to piger på fem og otte år. En aften forlader Fay dog hjemmet, og den lidt handlingslammede Martin ved ikke hvorfor - eller hvordan han skal reagere. Han forsøger at håndtere situationen alene med børnene, og reflekterer over deres liv sammen. Læseren får dog ikke i dette bind meget indsigt i deres historie ligesom deres forhold ikke kommer helt tydeligt frem. Dog skyldes konens reaktion jalousi over en tidligere kæreste, Nina.

I den yngre version af historien er Martin skilsmissebarn, og faderen har fundet sig en ny kone. Hun har en lillesøster, Nina. Det er denne Nina, der skaber problemer 22 år senere; men i realiteten er de kun sammen i nogle få måneder, og der er en aldersforskel på ti år mellem dem. Men det er Martins første forhold - og bruddet tager hårdt på ham.

Jeg vil ikke her afsløre hele handlingen; der er selvfølgelig en cliffhanger til sidst - og så er det jo, at det med en så kort roman, som 200 sider jo er, gør det svært at skulle holde spændingen kørende i måske et år indtil sidste bind udkommer. Hvorfor ikke skrive hele historien sammen, da den sikkert sagtens kunne bære det i "volumen"?

Skiftene mellem tiderne fungerer virkelig fint, og det er en meget letlæselig bog. Der er hist og her nogle lidt irriterende metaforer - og desværre en del sjuskefejl. Den kunne have haft godt af endnu en korrekturlæsning for manglende ord eller stavefejl. Det hedder nu engang stadig ikke en patriciavilla... og således er der nogle irritationsmomenter.

Hen mod slutningen fik jeg langt mere indsigt i personerne, og de trådte i karakter så man blev nysgerrig på fortsættelsen. Netop derfor er det lidt ærgerligt at den skal skæres op i tre romaner, synes jeg.