Sunday, September 9, 2018

The Lightkeeper's Daughters - Jean Pendziwol

























  • Engelsk
  • 6.-8. september
  • 320 sider
  • Dansk titel: Endnu ikke oversat

Da jeg i foråret 2017 fløj til Mexico, var det en lang flyvetur på 11 timer. Vi fløj op over Island og sydspidsen af Grønland - og så drejede vi hen over den nordligste del af Canada og fløj i en lige linje hele vejen ned til Mexico. Det var en af de smukkeste flyveture jeg nogensinde har været på; og hele vejen var vejret klart og smukt. Jeg var fascineret af det nordlige Canada, som jeg kunne betragte ud af vinduet - øde og barske områder, hvor man hist og pist kunne ane, at der boede trods alt mennesker. Et helt specielt landskab, som nok også kræver og skaber helt specielle mennesker.

Det landskab oplevede jeg igen i denne roman; som jeg først regnede med ville være lidt let chick-lit - visse titler giver bare det indtryk synes jeg. Der er da også en snert af det - men der er mindst lige så meget overraskende udvikling og stærke personer.

Morgan er en problematisk teenager; hun bliver taget i graffitimaling - og hendes tvivlsomme dealer-kæreste stikker af. Hun dømmes til samfundstjeneste på byens plejehjem; en opgave hun ikke har meget til overs for - "gamle halvdøde fjolser" er hendes syn på det. Hun er bitter og indelukket efter en række fosterhjem, hvortil hun blev sendt efter hendes bedstefader døde. Hun kender ikke sine forældre - og det kan da også bare være lige meget!

På plejehjemmet møder hun den meget gamle Elizabeth, der er blind - men en skarp og skrap ældre dame. Da Elizabeths bror forsvinder på havet, dukker en række dagbøger op fra hendes barndom; og hun beder Morgan læse dem højt for hende. Det er faderens dagbøger fra 1917 til midt i 2. Verdenskrig; og Elizabeth håber at kunne finde svar på nogle gåder.

Elizabeth og hendes familie boede netop i det øde Canada, hvor faderen bestyrede et fyrtårn. I måneder hver vinter var de helt alene derude, når vandene frøs til og søfarten var indstillet. Så var de blot forældrene, de to brødre Peter og Charlie - og Emily, Elizabeths tvillingesøster. Emily er anderledes - hun taler ikke; men udtrykker sig gennem sine tegninger. Elizabeth er beskytteren og de to er uadskillelige som tvillinger kan være det.

Men der mangler nogle dagbøger; netop i perioden 1925-30, hvor pigerne var små - og det er den periode, der bekymrer Elizabeth efter hun en dag som barn fandt et gravsted med hendes eget navn på og en dødsdato i 1926.

De to yderst forskellige kvinder, Morgan og Elizabeth, fortæller hver deres livshistorie - som jo krydser hinanden; der kommer chick-lit-fænomenet ind. Men det er stadig en dejlig barsk historie; og der er meget overraskende elementer helt til slutningen. Noget af msyteriet gætter man selvfølgelig undervejs - sværere er det ikke; men der var et par små ting, der alligvel først faldt på plads for mig helt til sidst - og som sådan var det en ren fornøjelse.

Det var dog især også beskrivelserne af livet derude i naturen, der fascinerede mig - og jeg havde mine indre billeder med mig.

No comments: