Walking the Nile - Levison Wood

• Engelsk
• 9.-16. september
• 373 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Når man ikke selv har tid til at rejse - og det har man jo af gode grunde ikke året rundt - hvad er så bedre end at læse rejseskildringer? Desuden er der jo selvfølgelig rejser, man aldrig selv ville indlade sig på - eller lande, man nok ville holde sig fra! 

Så for nylig var jeg så heldig at falde over et par rejsebøger i den helt fantastiske Tranquebar boghandel i indre København; og da jeg opdagede, at Levison Wood havde skrevet indtil flere vandrebøger, var jeg i min sædvanlige iver allerede ved at bestille de andre.

Efter at have brugt den sidste uge sammen med Levison op langs Nilen, er det nok lige noget jeg skal revurdere! 

Jeg går ud fra, at Wood har fundet titlen som et sjovt ordspil på "Walking the Mile" - men der er langt fra Nilens udspring i Rwanda til man når Middelhavet. Ikke desto mindre er det hans plan - og det er vist idéen, at han skal holde sig så tæt på floden som muligt? Der synes at være nogle "regler" for hans rejse; desværre beskriver ham dem ikke særligt tydeligt - og undervejs må han jo også bøje en del af dem. Det er dog ikke hans skyld, men man kan måske vurdere, om hjemmearbejdet var lavet godt nok?

Men han starter altså i Rwanda, hvor den engelske opdagelsesrejsende, Speke, i 1862 fandt Nilens kilde - en kilde man i årevis havde troet lå langt nordligere i Lake Victoria. Der er 6.853 km til man står med fødderne i Middelhavet efter at have vandret fra Rwanda gennem Tanzania, Uganda, Sydsudan, Sudan og selvfølgelig Egypten. 

Undervejs har han lokale guider, som skal hjælpe ham med at bære mad, vand og udstyr og på den første del af turen er det en ret morsom congolesisk personlighed Boston, der har sine meninger om det afrikanske kontinents fremtid. Ikke mindst i Rwanda, hvor de møder både hutuer og tutsier, som i dag skal leve sammen - nogle med deres familiers bødler. Ikke en nem situation, og Wood kommer desværre heller ikke helt til at forstå de vanskelige følelser.

I Uganda får han besøg af nogle venner, som skal filme hans tur og gå med ham. Temperaturerne er vanvittige; de er ude i åbent landskab og det er omkring 50 grader varmt. Det går grueligt galt, da en af deltagerne, Matt Power, får hedeslag og dør et par timer senere. Det fylder faktisk ikke mere end 7-8 sider i bogen, vil jeg tro - men det var hårdt at læse, da jeg i august fik at vide, at en kollega i udlandet var død under lignende omstændigheder i USA under en ferie.

Efter Uganda og denne forfærdelige hændelse fortsætter de til Sydsudan; og der hærger borgerkrigen jo. Wood ender med at måtte flyve til Khartoum i Sudan og fortsætte videre derfra. Dermed brydes hans vandretur jo, og han kan ikke blive den første person til at gå hele turen til fods.

Det samme gentager sig, da han når det nordlige Sudan, hvor han nægtes indrejse i Egypten ved Aswan-dæmningen; og må tage en båd op langs Nilen. Det er ikke helt klart, hvor mange kilometer han således skræller af turen til fods; det ville have været informativt!

Desuden læser man så i efterordet, at han undervejs har haft besøg af en del venner, familie, filmhold etc., som har vandret sammen med ham. Det er vel også fint nok - men jeg synes bare, at det ændrer præmisserne for de hårde strabadser med at vandre alene, som han beskriver. Hvorfor 'skjule' det i en tilfældig kort sætning i takketalen? Han sammenligner sig selv med datidens store opdagelsesrejsende; men fakta edr, at han under en stor del af rejsen har haft biler til at transportere alting - han sov i bygninger, og havde en helt anden komfort (samt mobiltelefon etc.) Sådan må det jo være i det 21. århundrede - men så forklar dog, hvordan det er organiseret!

Samtidig kan jeg undre mig over, hvordan man kan forberede sig på en sådan tur vel vidende, at der er er borgerkrig; at man vil ramme en periode med ekstrem hede (som jo kostede et menneskeliv).

Jeg er selvsagt ikke 'opdagelsesrejsende', og tænker, at han vel har haft rådgivere - men jeg undrer mig alligevel.

Disse sidste punkter rører desværre lidt ved hans troværdighed og elskværdighed i mine øjne; jeg ved ikke, om jeg vil læse flere af hans eventyr? Ikke hvis det kun er for ussel mammon og fulgt at tv-hold. som står klar med varm mad om aftenen.