Maigret og de brave folk (Maigret LVIII) - Georges Simenon

• Fransk
• 12. maj
• 189 sider
• Originaltitel: Maigret et les braves gens

Maigret kaldes til en lejlighed i Montparnasse-kvarteret, hvor en mand er fundet skudt siddende i sin lænestol foran et skakspil. Konen og den voksne gifte datter har været i teateret, da de komme hjem og finder ham sådan. Svigersønnen har været der tidligere på aftenen, men som læge er han blevet kaldt ud til et hjemmebesøg. Men han er jo den sidste, der har været sammen med manden - så er han ikke den åbenlyse skyldige? 

Problemet er bare, at det er nogle brave mennesker! Gode og ordentlige. Ingen fjender. Ingen skeletter i skabene. Det irriterer næsten Maigret, hvor ordentlige de er - for ellers bliver man jo ikke bare myrdet i sit eget hjem; og han må tilmed selv have lukket morderen ind.

Men måske gemmer de alligevel på en familiehemmelighed? Maigret snuser rundt i cafeer og bistroer, hvilket jo har den glimrende sideeffekt, at han kan få tygget sig igennem en del choucroute og få drukket en del øl og deslige .... i arbejdstiden!

Men han finder også "skelettet" - en mand, der er set sammen med ægteparret samme dag som mordet sker; men hver for sig. Så havde ægtefællerne også hemmeligheder for hinanden?

Det viser sig, at morderen oven i købet har opholdt sig i ejendommen efter mordet; nemlig i tjenestepigeværelserne oppe under taget. Der kan man "tydeligt" se, at det er en mand - for der findes nemlig cigaretskodder UDEN læbestift på!!!! For det siger jo sig selv, at enhver kvinde i 1961 ville sørge for at være pæn og ordentlig, når hun forlader sit hjem - morderske eller ej!

Han afslører morderen; ikke mindst i kraft af konens tilståelse af, at en bror har afpresset parret for penge igennem nogle år. Men han er pist væk - og det passer Maigret fint. For han fik jo alligevel ret i, at hans brave folk virkelig var det, han troede - nemlig brave. Og igen er det ikke så væsentligt at få en morder dømt.