The House at Bishopsgate - Katie Hickman

• Engelsk
• 30. april - 8. maj
• 430 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg begik så mange fejl med denne bog, at det er et mirakel, at den er blevet læst.

Jeg havde en vild idé om, at jeg ville købe en engelsk bog - da mit reservelager mest bestod af franske bøger. Men det gik helt galt fordi:

• Jeg blev tiltrukket af forsiden, og troede fejlagtigt, at det var af en forfatter, jeg tidligere havde læst - det viste sig jo så, at jeg forvekslede den med Jessie Burtons debutroman. Jeg er sikker på, at det trick er lavet bevidst (for at snyde mig).
• Det stod jo ingen steder på omslaget, at dette faktisk var sidste del af en trilogi! De to tidligere er faktisk udgivet på dansk som Det gyldne bur og Sultanens juvel. Havde jeg vidst det, havde jeg jo ikke købt den!
• Endelig skal man følge sin intuition! Jeg brugte nok en hel time i boghandlen, og havde fat i adskillige romaner, der ikke talte til mig. Udvalget i København er jo også ret begrænset; og i ren frustration endte jeg på vej ud af døren med alligevel at vende om for at tage denne. 

Så det tog virkelig sin tid for de sølle 430 sider; jeg skiftede mellem begejstring og frustration - men fra den ene linje til den næste. Så ville jeg stoppe - og sekundet efter kæmpede jeg mig alligevel videre.

For dem, der kender trilogien, er noget af historien jo kendt. Ægteparret Celia og Paul Pindar tilbage til London i 1611. Sammen med dem rejser den unge enke Frances Sydenham, som de har mødt i Antwerpen, og i stedet for at rejse sin egen vej, får hun hurtigt en fremstående plads i parrets velhaverhus i Bishopsgate.

Celia er svag - eller primært er hun jo bundulykkelig i sit ægteskab med en mand, der ikke tør røre hende efter fødslen af et misskabt barn mange år tidligere - og ikke med ham som far. 

Frances tager over, og får hurtigt gjort Celia til byens seneste sensation med hendes gevandter fra Østen, som chokerer og imponerer de londonske fruer. Samtidig venter de hver især på nogen - Paul på hans halvbror, John Carew, og Celia på hendes veninde, den tidligere nonne Annetta. Og Pauls bror Ralph venter bestemt på ham - og den kænpe diamant, som han ifølge rygter har med hjem.

Det hele bliver en kamp om diamanten; om Ralphs besættelse af John Carew, som ender med at drive ham til vanvid - og parrets indbyrdes forhold selvfølgelig.

Problemet er, at intet hænger ordentligt sammen; hverken rytmen, spændingen, opklaringen af plottet .. det er meget diffust og mærkeligt til tider, for så at dykke ned i ligegyldige detaljer, som fylder for meget.

Jeg kom til vejs ende - efter en opløftende dag, hvor jeg havde klaret tres sider. Men så gik det virkelig galt, og jeg kunne kun prise mig lykkelig for, at jeg ikke skulle igennem en trilogi faktisk!