Maigret i pensionatet (Maigret XXXVII) - Georges Simenon

• Fransk
• 17. september
• 155 sider
• Originaltitel: Maigret en meublé

Det er næsten en måned siden, jeg læste den sidste Maigret - men glemt er han bestemt ikke.

Fru Maigret er taget til Alsace for at pleje sin søster, der skal opereres; det var jo dengang ægtemænd ikke kunne klare den slags uden feminin assistance. Så Maigret er alene tilbage i byen, og det har han det lidt underligt med. Han skammer sig lidt over at sætte sig på en god restaurant alene - eller bestille en særlig god vin til maden.

Men et skud sætter en stopper for hans kvaler, da en af hans betjente bliver skudt, mens denne holder vagt udenfor en bygning. Betjenten overlever heldigvis; men overvågningen var oprindeligt kun grundet et "uskyldigt" røveri med en attrap - og den hovedmistænkte er ikke en udpræget farlig mand. De ville bare gerne have fat i ham!

Så Maigret slår to fluer med et smæk, og flytter på ind på pensionatet, de overvågede. På den tid - nogle år efter krigen - er der stadig mange i Paris, der bor i møblerede værelser. Alle deres livsdrømme om livet i hovedstaden ender tit med mange år, hvor hver måned er en kamp for penge. Det er en broget flok mennesker, der bor der - og ejeren er ikke mindst en farverig dame.

Maigret installerer sig i et værelse, og observerer verden derfra - og dermed alle beboerne i de andre lejligheder overfor og rundt omkring. Han fatter mistanke til en helt anden sag - og en helt anden sammenhæng; og så begynder han sin sædvanlige systematiske nysgerrige 'nedbrydning' af målet for hans mistanker. En midaldrende kvinde, der grundet sygdom ligger i sengen hele tiden. Det betyder dog ikke, at der ikke foregår ting og sager i lejligheden - og Maigret har selvfølgelig ret i sin mistanke.

Fru Maigret er stadig kun med i periferien; men de taler da i telefon - men nu kunne hun da godt komme tilbage i historierne, synes jeg?