Mens vi venter på Bojangles - Olivier Bourdeaut

• Fransk
• 7.-8. september
• 172 sider
• Originaltitel: En attendant Bojangles

Den unge franske forfatter har i årevis set på alle bøgerne i sit bibliotek og tænkt, at han aldrig kunne skrive en roman selv. Og da han så gør det, er det en absolut eksplosion af følelser og vanvittige hændelser. Men pakket ind i en sælsom melankoli - for det er jo også en tragisk historie om en lille dreng, der mister sine forældre.

Det starter ganske fortryllende med den lille dreng, der fortæller om det anderledesliv, der leves i hans hjem. Der holdes fester og danses til langt ud på natten.Der drikkes cocktails i spandevis, og alt det kedelige og konventionelle forsages. Moderen har det bedst når hun hvirvler rundt til pladespilleren, der spiller Nina Simone, der synges den triste sang om manden Bojangles og hans hund, der lever på gaden og rejser landet rundt.

De lever i et herskabshjem sammen med en eksotisk fugl, der spankulerer rundt og betragtes som enb del af familien. Men det hele bygger på et temmeligt skrøbeligt grundlag, for man aner hurtigt, at der er ægte galskab til stede.

Bogen fortælles af sønnen afbrudt af faderens dagsbogsnotater, hvor han blandt andet fortæller om sit første møde med moderen. Han indså hurtigt, at hvis han ville elske hende og leve med hende, måtte han acceptere hendes verdensopfattelse.Han måtte også beskytte hende ved at styrke hende i overbevisningen om, at dette var den rigtige verden. Hver dag giver han hende et nyt navn, og allei familien er Des med alt og alle. 

Dette uortodokse liv går selvfølgelig ud over sønnen, som tages ud af skolen og må indordne sig under forældrenes påfund. Drengen ser det hele som en stor fest og synes, at verden udenfor er kedelig og alt alt for voksen. Han drejer med i en spiral, der blot går hurtigere og hurtigere.

De gør op med samtlige konventioner for hvad man kan og bør; men pludselig er der en grænse, der krydses og det går ned ad bakke - stille, roligt og uendeligt trist som noterne i Simones sang.

Det er ikke uden grund, at denne roman fik en utrolig succes i Frankrig- jeg havde ventet længe på paperback-udgaven, og måtte holde igen og igen for ikke at nå slutningen for hurtigt. For man bliver hvirvlet med i deres fantastiske livsglæde og holder vejret for, at det skal lykkes for dem at leve deres version af livet. At der skal være plads til marginalerne og lidt Gatsby-galskab i livet.

Og når man når til vejs ende bør man lytte til den smukke sang, som giver bogen en ekstra dimension i eftertankens lys.