Maigret se fâche (Maigret XXVI) - Georges Simenon

• Fransk
• 19. juni
• 156 sider
• Dansk titel: Ikke fundet

Mine læsestunder lider desværre lidt under al det andet, der sker omkring mig; så jeg slapper ikke af ved læsningen, som jeg ellers plejer. Men jeg fortsatte da med novellerne i Maigret-kronologien - selvom jeg efterhånden ikke kan finde rundt i den.

Jeg har taget kronologien ud fra udgivelsestidspunktet i diverse lister fundet på Wikipedia etc. Der findes, så vidt jeg kan se, ingen værker, der omhandler Maigret-serien - set i sammenhæng. Det kunne ellers være interessant at se en analyse af tidslinien, de andre protagonister (som hans inspektører Lucas, Janvier etc.). For tidslinien er lidt flydende!

Denne krimi udkom i 1947, men i slutningen af bogen skriver Simenon selv, at den er skrevet i 1945 i Canada. Muligvis blev den ikke udgivet på tidspunktet på grund af krigen? Desuden optræder den ikke på nogle danske lister over hans krimier, så jeg kan ikke finde den danske titel. Men nu er Maigret igen tilbage i sin pensionisttilværelse i Loire-dalen - hvorfra han ellers var vendt retur i nummer 20, som udkom i 1939. Så man skal nok ikke hænge sig meget i den kronologi - og den alder, som Maigret vil have fremover, da den ikke følger tidens udvikling.

Men nu sidder han i sin have - ikke helt roligt; for faktisk savner han jo livet på Politigården - så han er da nem at lokke, da en ældre autoritær dame lokker ham ud af sit skjul. Hendes barnebarn er fundet druknet, og hun vil have Maigret til at tage med tilbage for at undersøge sagen.

Ankommet til Orsenne, som byen hedder, opdager han dog, at familien blandt andet består af en hans gamle skolekammerater. En mand, som er sig sin status meget bevidst, og ser lidt ned på Maigret. De vil faktisk meget gerne af med ham - men Maigret lugter ballade. Barnebarnet har givetvis taget livet af sig selv, som man officielt siger - men der er jo en grund til det!

Maigret kommer tilbage til Politigården i Paris, hvor alle behandler ham, som havde han blot været på en kort ferie. Det er vist ret uortodokst blot at kunne vade ind og overtage en efterforskning ... men vi er jo trods alt 70 år tilbage i tiden!

Han genfinder sin yndlingsbar Le Dauphiné, og sagen løser sig med en lystig ledsagelse af fadøl og andre genstande; alt er ved det gamle! Plottet er også finurligt; familieskeletter, der vælter ud af skabe og gamle mennesker, der behandles som umyndige børn. En værdig retur for vores kommissær - uanset, hvor og hvordan den ellers skal placeres i hans livshistorie.