The Deadly Sisterhood - Leonie Frieda

• Engelsk
• 5.-11. juni
• 430 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg fik da indkøbt en enkelt bog med delvis tilknytning til Milano på min rejse dertil; sidste uge skulle så vise sig at være som taget ud af et mareridt ... misbrugt bankkort med efterfølgende spærring af kort, og en god ven, som gik bort. Det er ikke optimale forudsætninger for at kunne nyde sine læsestunder.

Men det var faktisk en interessant omend lidt rodet fortælling. Udgangspunktet var de forskellige kvinder, som spillede en afgørende rolle i Italiens renæssanceperiode. Der var en del - Catherine Sforza, som jo kan knyttes til Milano; Este-søstrene Beatrice og Isabella, som dystede om at få det mest prestigefyldte ægteskab. Der varogså Lucrezia Borgia - pavens uægte datter, som alligevel formåede at gifte sig til ære og rigdom - og så selvfølgelig nogle de Medici-kvindfolk, som spillede en rolle ved Medici-familiens endeligt som Firenzes herskere med udgangen af det 15. århundrede.

Det er ret mange personerat skulle flette sammen; de var nogenlunde samtidige - men jo ikke helt. Hvilket bevirker, at biografien springer en del rundt i tid - men også geografisk, da de hver især endte i forskellige af de mange småstater, som Italien bestod af på den tid.

Renæssancen udmærkede sig måske netop ved, at kvinder (i Italien i hvert fald) havde en del at skulle have sagt - hvis de viste sig at have en lidt stærk personlighed. Deres mænd rendte jo rundt og legede krig i en uendelighed; stater overgik konstant til andre fyrster enten gennem giftemål eller brudte eller genskabte alliancer. Hertil kom, at man nemt kunne komme i unåde hos Paven, så han gav og tog lidt hist og pist.

Så kvinderne skulle blande sig - ofte vedrørte det jo også deres egen arv, som var indgået i giftermål - og hermed var deres finansielle sikkerhed. Catherine Sforza var en af dem, der virkelig forstod at jonglere det politiske - selvom hun endte lidt trist. Lucrezia Borgia etablerede sit rygte som en ægte fyrstinde, der klarede skærene, da hendes tredje ægtemand var i krig. Ofte var det også kvinderne, der skabte relationer til renæssancens store kunstnere; de var alle som en temmelig forfængelige - og kunst var lige så attråværdigt som smukt tøj.... og så ville de jo foreviges i al deres storhed!

Det er så også et af bogens svage punkter; jeg købte paperback-udgaven, og der er en liste over illustrationer, men de er kun i hardback-udgaven. Hvorfor fjerner man så ikke det i den nyoptrykte paperback?

Ligeledes var der et gevaldigt rod i stamtavlerne. Der var ret mange - Medici, Sforza, della Rovere, Este, Borgia, Gonzaga og Aragona. Da de samtidigt giftede sig på kryds og tværs var ikke alle oplysninger ens alle vegne - naturligt nok! For de fik jo børn med forskellige partnere, og optræder derfor uens i de forskellige stamtavler. Derfor må man dog alligevel forvente, at årstal er korrekte - hvis man dør i et bestemt år er dette korrekt; og man dør vel på samme tid uanset hvilket stamtræ, man står i?

Da de samtidig ikke var uhørt opfindsomme med navne, brugte jeg en del tid på at tjekke frem og tilbage, hvornår en Isabella eller en Lucrezia reelt var død - og hvordan det placerede vedkommende i historien. Det irriterer mig grusomt med den slags fejl - og visse af dem var virkelig grumme.

Lærte jeg så noget nyt? Ikke om Este-søstrene eller de Medici-familien; men om Sforza-familien gjorde jeg- og netop efter at have besøgt slottet var det interessant og jo også formålet med indkøbet.

Men det er ikke en historieskriver jeg har tiltro til rent teknisk desværre.