Maigret møder en kollega (Maigret XXV) - Georges Simenon

• Fransk
• 3.-4. juni
• 192 sider
• Originaltitel: L'inspecteur Cadavre

Så er jeg nået igennem en tredjedel af Maigret-seriens 75 krimier; jeg læser dem jo ikke lige efter hinanden men afbrudt af andre romaner. Ellers ville mit stakkels hoved nok blande det hele godt sammen.  Da jeg startede i november 2016, kan jeg nok regne med at blive færdig i sommeren 2018!

Den danske titel er forklarende i forhold til handlingen; men den franske titel er noget mere underholdende! Maigret er blevet bedt om at tage til den lille by Saint-Aubin-les-Marais af en kollega; det er ikke en officiel undersøgelse - men kollegaens svoger er i problemer efter, at byen svirrer med rygter om, at han skulle være indblandet i et dødsfald, hvor en ung mand er kørt over af et tog. Da Maigret stiger af toget ser han en tidligere kollega, Cavre, som de i huset dengang kaldte for Hr. Cadavre - behøver vist næppe en oversættelse.

Maigret kan ikke forstå, hvad den anden laver der - han er nemlig privatdetektiv nu; så hvem har bestilt ham?

Familien tager da fint mod ham, og han spiser særdeles glimrende. Men de er ikke meget for at tale, og hele byen ser skævt til ham. Der er en tydelig klasseopdeling mellem 'dem' og 'dem' - byens arbejderklasse, hvor den myrdede kom fra og byens borgere, hvor de andre hører til. Men netop familiens unge datter havde et forhold til den unge mand, og påstår nu, at hun venter hans barn.

Familien har også en 'ven af huset', som tilbringer mere tid der end derhjemme. En svag karakter, som straks irriterer Maigret. Især da han opdager, at denne huser privatdetektiven - og at hele familien ikke havde forventet, at Maigret ville dukke op og være så ivrig. Nu vil de gerne have ham væk inden han opdager, hvordan det hænger sammen!

Netop den slags provokerer jo vores kære Maigret, og han finder da også hurtigt frem til motivet, hvor faderen til det ufødte barn er vennen af huset - og den unge mand blot brugt for at flytte skandalens blik et andet sted hen. Selv den unge mands mor ved det; men hun er tilfreds med de blodpenge hun får - og alle de skyldige rejser til Sydamerika, og gemmer sig for loven! Maigret begrunder denne løsning med, at der jo ingen beviser findes ... det var virkelig en anden tid!