An Italian Education - Tim Parks

• Engelsk
• 28. maj - 1. juni
• 400 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg køber stort set altid en bog eller flere, når jeg er ude at rejse. Det bliver til et minde om rejsen, og som regel er det bøger fra de kunstmuseer, jeg besøger - eller bøger, der på anden måde er relateret til det sted, jeg har været.

Således skulleder også bøger med hjem fra Milano; men på museerne var de fleste udelukkende på italiensk - eller det var blot almindelige turistguides, som jo er lidt dumme at tage med hjem!

Men i en meget smuk boghandel i det meget smukke Galleria Vittorio EmanueleII fandt jeg denne bog om italiensk kultur. Jeg havde faktisk en fornemmelse af, at forfatteren ikke var mig ubekendt ... men der stod jeg uden WiFi og kunne ikke tjekke bogbloggen.

Da jeg landede hjemme, fandt jeg dog hurtigt den anden bog, jeg havde læst af ham for knap et år siden, da min "Italiens-længsel" begyndte. Heldigvis havde jeg da ikke købt den samme bog. Men jeg havde alligevel forset mig en anelse, for jeg genfandt meget hurtigt den irritation, jeg havde med den første.

I sin anden bog om sit liv som italiener, fokuserer Parks på, hvad der gør os til dem vi er som kultur. Hvorfor er italienere bare så italienske - når vi jo som udgangspunkt er født ret ens?

Derfor beskriver han her Italien ud fra sine børns forløb i vuggestuer, børnehaver, skoler - men også de lege, de leger; hvordan de behandles af forældre, bedsteforældre og andre. Er det her, det sker? Det udefinerlige, der sætter sit kulturellepræg på os som mennesker?

I starten er jeg ganske godt underholdt; man genfinder den finurlige italienskhed, som gør dem så pokkers charmerende. Men jeg kører lidt træt i de mange gentagelser, og de til tider forlange udredninger og monologer, som virker til kun at skulle forlænge sideantallet.

Der er bestemt pudsige, interessante og gode historier iblandt; men jeg vil mene, at det hele kunne være klaret på det halve antal sider for at holde et godt tempo. Jeg kæmpede mig møjsommeligt igennem de sidste 150 sider - og nu husker jeg forhåbentligt min fejl til næste gang.

For selv om det drejer sig om Italien, så er visse deleret universelle - og som jeg observerede i hans første bog, så kunne disse betragtninger sagtens have være skrevet alle mulige andre steder.