La Porte - Magda Szabó

• Fransk
• 20.-24. juni
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Magda Szabó er en ungarsk forfatter, der døde i 2007 - 90 år gammel. Men berømtheden er som for så mange andre kommet posthumt - i hvert fald uden for landets grænser.

'Døren' udkom i Ungarn i 1987, og blev oversat til engelsk i 1995. I 2003 blev den oversat til fransk, og modtog en fin litterær pris; og nu er den uvist af hvilken grund sprunget op på salgslisterne igen - hvor jeg så den. Hun er ikke oversat til dansk; men jeg er overbevist om, at denne historie sagtens ville appellere til et dansk publikum.

Bogen er skrevet fra fortællerens og synderens synspunkt; det er en form for lang syndsforladelse, der indledes med bekendelsen af at have dræbt Emerence. Vi ved ikke endnu, hvem Emerence er eller hvordan hun døde. Fortælleren er nu selv en gammel dame, men disse minder forfølger hende i drømme. Hun skal af med sin historie, og så får vi historien om Emerence og fortælleren, som er en populær forfatter - uden, at det dog antydes om det er selvbiografisk. Dog hedder fortælleren også selv Magda.

Magda og hendes mand har behov for en hushjælp, og de forhører sig i nabolaget. Dog bliver det Emerence, der ansætter dem til sidst - for de skal på prøve som arbejdsgiver, og først når hun har set dem og deres snavs an vil hun beslutte sig - og fastsætte en pris. Emerence er ikke ung længere, men hun arbejder døgnet rundt, og sover aldrig. Hun er samtidig portnerske, og selvom ingen må komme ind i hendes bolig, så ved man, at hun ikke ejer en seng - men sidder ret op og ned i sofaen om natten.

Magda stræber efter Emerences kærlighed og anerkendelse, som et barn vil en mors. Men Emerence kaster i stedet sin kærlighed på parrets hund, som udviser nærmest overnaturlige evner i hendes tilstedeværelse. De to kvinder har et kompliceret forhold, og Magda forbander hende langt væk - men kan ikke undvære hende. Men hun vil så gerne have noget igen. Emerence til gengæld har sine principper, og hun siger det, hun vil - når hun vil. Således får Magda i brudstykker hendes livshistorie - men aldrig den hele. Andre får andre småbidder, så hele gaden har noglebrikker til puslespillet - men igen ved, hvem der har de, der mangler.

Emerence værger helligt om sit hjem og den dør, der ikke må åbnes ind til huset. En enkelt gang får Magda lov at komme ind, da Emerence skriver hende ind i sit testamente. Det er nok den ultimative kærlighedserklæring, selvom Magda ikke ser det som sådan på tidspunktet.

En streng vinter bliver hun syg; hun nægter at søge læge og til sidst lukker hun sig inde bag sin dør.

Magda finder på en undskyldning til at lokke hende ud; men må selv haste væk til et tv-show, da naboer og læger bryder den berømte dør ned. Det bliver dette svigt, der kommer til at koste Emerence livet i en forstand - og som kommer til at forfølge Magda resten af livet. Det bliver hendes ultimative lærdom i humanitet på trods af hendes dybe religiøse tro, som Emerence altid gjorde grin med.

Magda troede vel selv, at hun var bedre end Emerence i kraft af sine gerninger og villigheden til at elske den gamle dame. Den gamle dame elsker hende også; men ved, at hun ikke kan regne med hende, når det virkelig gælder - og det er det eneste tidspunkt, vi virkelig har behov for trofasthed.

Der sker i lange perioder ikke meget i bogen, og dog er den vanvittigt kompakt og fængende. Mange sætninger er ½-1 side lang, og det er et fortryllende tungt og religiøst sprog, der fører os igennem de to kvinders dans om livets kerne. Der er manden, hunden og de andre naboer - men de er alle sekundære i den kamp de to kvinder udspiller med hinanden i mere end tyve år.

Det er absolut ikke mainstream; og jeg måtte give den tid. Men hvis den udkommer på dansk, kan den kun anbefales - ellers er den jo på engelsk!