- Fransk
- 25. februar
- 189 sider
- Originaltitel: Le fou de Bergerac
Denne må siges at være aldeles atypisk for Maigret-serien på mange måder.
Der er slet intet mord til at starte med; Maigrets kone er i Alsace - hvor hun jo altid er, når hun er væk - da hendes søster skal føde. Maigret keder sig derfor lidt i Paris, så da han modtager en invitation fra en gammel kollega til at besøge denne i Dordogne lyder det som en god undskyldning for at tage lidt væk. I sovekupeen i toget forstyrres han dog af sin medrejsende, som puster og stønner, så stakkels Maigret ikke kan sove. Med sin sædvanlige nysgerrighed følger han derfor efter manden, da denne forlader kupeen - og også da denne hopper af toget. Men Maigret bliver skudt i skulderen, da han forsøger at forfølge den ukendte, hvis ansigt han slet ikke har set.
Efter en operation ligger han nu på hospitalet i byen Bergerac, hvor der faktisk er sket to mord - og alle forbinder nu Maigret og den ukendte mand med disse. Hans kone kommer selvfølgelig, og de flytter ham til byens hotel, hvor han er sengeliggende mens han rekonvalescerer. Blot et lille blik ud af vinduerne har han på denne by, han aldrig har været i.
Men folket defilerer på hans hotelværelse, mens fru Maigret laver mad til ham i hotellets køkken - det er første gang, at hun er så meget til stede i en roman. Hun bliver endog tildelt små opgaver af sin mand, som jo meget mod sin vilje ikke kan snuse rundt i byen.
Han løser selvfølgelig hele gåden om mordene, og borgerskabets skumle hemmeligheder fra sit sygeleje. De onde begår selvmord til sidst - så han slipper endog for at arrestere nogen; og det har han det jo bedst med, ved vi. Og det hele i elleve kapitler og 189 sider - der er vi i det mindste retur til det normale!
No comments:
Post a Comment