Kadaveret på Klosterbakken - Birgitte Abdel

• Dansk
• 26.-27. februar
• 447 sider
• ANMELDEREKSEMPLAR

Denne bog har jeg fået tilsendt af forlaget forfatterskabet.dk, som tilbyder forfatter/skriveskoler, og samtidig udgiver romaner. Men anmeldelse og mening er selvfølgelig stadig min helt egen.

Da jeg fik valget i deres katalog, valgte jeg denne nyudgivne krimi; den var ikke den af en igangværende serie, og passede nok bedst til min smag. Samtidig var jeg nok også lidt skeptisk - for det er jeg af natur overfor danske udgivelser desværre. Men man skal da give en ny forfatter en chance, og temaet med munken på forsiden tiltalte mig nu - da jeg ikke er så meget for bloddryppende krimier.

Birgitte Abdel vil skrive en ny krimiserie, hvor hovedpersonen er den kvindelige reporter Beate - altså ikke en kriminalbetjent, som man jo ellers tit ser i hovedrollen.

Beate skal tilbage på sin arbejdsplads efter en længere periode med psykiske problemer; vi får ikke helt at vide hvad og hvorfor ... jeg tænkte selvfølgelig først på Adler-Olsens psykotiske Rose; men også på muligheden, det giver forfatteren, for at køre en parallel historie i de bind, der tilsyneladende er planlagt til at udkomme. 

Men nu skal Beate så retur til avisen, og tage sig af helse- og livsstilsmateriale; ikke just hendes kop te. Samtidig skal et nyt moderne hospital - eller hotel - for psykisk syge åbne på Midtsjælland; tæt ved en gammel kirke, der oprindelig var en del af benediktinerordenen.

Her overfaldes Inge Merethe, som er projektleder for det nye tiltage, aftenen inden den store åbning - og efter at have fundet et lig hængende i et reb fra foyerens balustrade. Dette afholder hende fra at deltage i den pompøse åbning, hvor Beate dog deltager som repræsentant for sin nye journalistiske afdeling.

Nogle dage efter findes et lig i hotellets kælder, og stort set alle ansatte i ledelsen viser sig at opføre sig ret underligt. De har hver deres dagsorden, hvad enten den er kriminel eller blot et udtryk for den interne hakkeorden og jalousi, hvor alle vil eliminere en kollega, der står i vejen for personlig succes.

Beate kan selvfølgelig ikke holde sig væk fra denne potentielle mordsag, og opsøger sin gamle forbundsfælle på Politigården, Steinar Knutsson. Han holder sig ude af det hele, da det jo ikke er i hans område - men pludselig eskalerer det hele, og alle er nu inde i kampen efterhånden som flere lig dukker op. 

Spændingsmomentet er ganske glimrende; jeg var godt underholdt af de ærgerrige personnager, der udgjorde ledelsen på dette sted. Og for sin vis også af Beate, selvom der manglede lidt dybde i forhold til hendes fortid. Men som sagt er dette sikkert bevidst for at kunne skrive den historie videre i næste bind.

Det er også en ganske let læselig krimi; der er mange små kapitler med en del dialog, så det tog ikke mange timer at komme igennem den - selvfølgelig også fordi jeg var spændt!

Og så til det tekniske! Det er pudsigt nok slet ikke noget, jeg tænker over, når jeg læser franske eller engelske bøger; men for danske udgivelser - både originalmanuskripter og oversættelser - er det desværre noget, der presser sig på. Jeg har tidligere nævnt Gyldendals Forlag, som er notorisk elendige i korrekturlæsning - så jeg faktisk dårligt gider købe deres bøger længere. 

Denne var i starten faktisk overraskende god; så meget, at jeg denne gang lagde mærke til, at jeg ikke skulle lægge mærke til fejlene. Men de kom dog også her; det var ikke mange, men til gengæld i crescendo efterhånden som bogen skred frem. Helt galt gik det dog på side 245, hvor der er en kommentar indsat efter en paragraf, som tydeligt er et spørgsmål fra forfatteren til sig selv eller fra korrekturlæseren. Det står med // omkring, og relaterer sig til et faktuelt tjek, der skal gøres - og så er kommentaren ikke fjernet inden tryk. Det har dog aldrig i mit liv set før?

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på korrekturlæsning; dog kan det ikke undgå at undre mig, hvorfor forskellene er så store? Jeg vil mene, at jeg ville spotte disse fejl uden problemer ved en gennemlæsning - hvorfor kan forlagenes korrekturlæsere så ikke se dem? 

Men altså - alt i alt kunne jeg sagtens finde på at læse mere om Beates eventyr, hvis beskrivelsen af næste roman også fanger mig.