Monday, February 13, 2017

Journal de ce qui s'est passé à la tour du Temple



























  • Fransk
  • 12. februar
  • 287 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Der er ingen forfatter til denne historiske øjenberetning - eller snarere er der tre!

I 1792 bliver den franske kongefamilie overført fra Louvre-slottet til fængslet i Temple; en fæstning, som nu er destrueret. Familien består af Ludvig XVI, Marie-Antoinette, kongens søster Madame Elisabeth og deres to børn - arvingen Ludvig (XVII), som var syv år gammel, og hans søster Marie-Thérèse på tretten år.

De skulle forblive derinde i måneder; den første, der kom ud var kongen - men kun for at blive ført til guillotinen den 21. januar 1793. Knap seks måneder senere blev Marie-Antoinette fjernet, og tilbragte en kort tid i Conciergeriet, hvor man stadig kan besøge hendes celle - og som i øvrigt er et af de smukkeste steder at besøge i Paris. Hun blev henrettet 16. oktober 1793.

Kongens søster var så alene med de to børn, indtil hun selv blev ført til Conciergeret i maj 1794, og henrettet den efterfølgende dag.
Den unge arving - som royalisterne nu kaldte Ludvig XVII - var blevet skilt fra sin søster; og han døde i juni 1795 af voldsom misrøgt. Der har været mange spekulationer om drengen i fængslet; man troede, at han var blevet forbyttet og selv levede et sted. Men DNA-prøver har senere påvist, at det altså var kronprinsen, der døde af tuberkulose, isolation, underernæring - voldsom misrøgt af et lille barn. 

Endelig var prinsessen tilbage som den eneste fange, og hun blev i december 1795 udleveret til Østrig som betaling for fanger, som var holdt fanget der. På trods af disse barske år i fængsel, blev hun gift og levede både i og udenfor Frankrig, og døde først som 72-årig uden børn.

Så der var altså én person, der undslap fængslet og kunne fortælle om det! Bogen er en sammenstykning af tre forskellige personers version af primært det første år og kongeparrets henrettelser.

Den første er Jean-Baptiste de Cléry, som var kongens kammertjener - men i realiteten fungerede han også som kammerpige for kvinderne i fængslet. Alle andre tjenestefolk var blevet fjernet fra dem;og de skulle have hjælp til påklædning, frisering osv. Men primært boede og sov han sammen med kongen, som boede på sin eget etage i fængslet. Da kongen blev isoleret fra resten af familien, fungerede han som bindeled og budbringer mellem de to etager - med fare for selv at blive henrettet.

Hans beskrivelse er derfor ret nøjagtig og han fortæller om deres daglige liv og forhold; men også i detaljer om retssagen, og kongens sindstilstand op til henrettelsen.Selvfølgelig var han stadig royalist, og hans loyalitet lå hos kongefamilien - men teksten fremstår for det meste objektiv og beskrivende. Der er nogle mere rørstrømske passager, da han skal tage afsked med kongen - men han var ikke med til kongens afsked med familien.

Den anden fortæller er den præst kongen fik lov til at have hos sig den sidste nat for at skrifte og afholde en sidste messe nogle timer inden henrettelsen. Hans fortælling er derfor udelukkende centreret omkring de sidste knap tolv timer - men han er det eneste vidne, der ved, hvad kongen gjorde og sagde i de timer, de var alene.

Endelig er der datteren, Marie-Thérèse, som efter sin frigivelse kunne berette om tiden i fængslet - hendes version er til tider præget af fejl, da de blev separeret fra kongen. Men hun og familien fik knap to timer alene med kongen aftenen inden henrettelsen - og her er hendes overlevering den eneste beskrivelse, der findes.

De tre beretninger tilsammen giver således et vigtigt historisk vidnesbyrd; og selv for den moderne læser (med historisk interesse vel at mærke) er det interessant. Der er ydermere mere end 70 siders fodnoter; de er placeret sidst i bogen, hvilket jeg virkelig hader. Det bliver så afbrudt hele tiden at skulle bladre frem og tilbage; men noterne fungerer som vigtig baggrundsinformation til det, der foregik inde i fængslet. 

Man skal måske være lidt af en historie-nørd for at kunne lide denne slags gamle historier; men jeg synes personligt, at det er langt mere interessant at læse end en fiktiv version med risiko for fejl!

No comments: