Marguerite de Valois - Janine Garrisson

• Fransk
• 9.-14. juni
• 377 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Marguerite de Valois siger muligvis ikke mange danskere noget - og dog havde hun en af de mere interessante skæbner i det franske kongehus. Hun var datter af Catherine de Médicis - en fransk dronning, som selvfølgelig nedstammede fra den berømte Médicis-familie i Firenze. Og som så mange andre unge prinsesser var hun først og fremmest en politisk spillebrik. 

Da hun var ung, var der ikke andre planer for hendes fremtid end at få hende godt gift - kongehuset var rigeligt sikret med fire sønner, der kunne levere arvinger til Valois-dynastiet. Så de giftede hende med kongen af Navarre - et lille enklavekongedømme mellem den franske og spanske grænse i Baskerlandet. 

Problemet med den kommende ægtemand var blot, at han var protestant og huguenot, og ikke havde tænkt sig at opgive dette til fordel for katolicismen. Men som sagt skulle hun jo blot giftes væk; og i 1572 holdt man brylluppet i Paris - et bryllup, der gik over i historien som Pariserblodbrylluppet. Byen var i anledningen fuld af protestanter fra kongen Henri's følge, og mens de nygifte nød hvedebrødsdagene i en sal på slottet, gik man i nattens mulm og mørke til angreb på protestanterne og dræbte flere tusinde protestanter fra alle samfundslag - et had, der spredte sig ud i landet. Det blev også kendt som Bartolomæusnatten.

Marguerite og hendes konge blev sparede; men de måtte blive i Paris, da man frygtede for hans handlinger, hvis han fik lov til at rejse hjem. Det gjorde han dog til sidst, og Marguerite blev i Paris og levede et overdådigt liv i enorm luksus. Men hurtigt efter døde hendes storebror, den regerende konge, og hun allierede sig med den foretrukne bror, som allierede sig med Marguerites mand. Hun var fanget mellem de to, og begiver sig ud på en rejse gennem Frankrig, hvor hun blandt andet også håber at se sin mand, som har mere travlt med sine elskerinder end at skaffe lovmæssige arvinger.

Hun lever et temmelig omtumlet liv; hendes familie vil ikke vide af hende, og hun rejser på må og få igennem Frankrig, da hun erfarer, at hendes elskede lillebror er død. Nu er der kun kongen, som ingen børn har - og eftertiden antager for at være homoseksuel. Situationen er anderledes farlig for monarkiet. Hun lever i eksil på et slot hundreder af kilometer fra Paris, hvor hun ender med at blive i 19 år - mens både hendes mor og den sidste Valois-konge dør. Den næste i rækken er principielt hendes egen mand, da han nedstammer fra søsteren til Marguerites farfar. Men han er stadig protestant - og arveløs!

De bliver endeligt skilt, og er på relativ god fod; og i 1606 rejser hun af egen fri vilje tilbage til Paris - hun er ikke længere en politisk trussel, og hendes eks-mand har med succes fostret arvinger til Bourbon-dynastiet, som bliver de sidste i rækken af franske konger.

Marguerite var desuden kendt for at have et hav af elskere, selv da hun var langt oppe i årene (for datiden), og sikkert ikke var så ung og smækker - men med en god pengepung. Men officielt fik hun aldrig børn, og endte med at dø som 62-årig i sit palads i Paris.

Endnu en dejlig og informationsspækket bog, der gav mig lidt mere indsigt i en person, som jeg har svævet omkring i andre biografier fra perioden.